AT 2014: Mad og mennesker - Naturgeografi

Inspirationsside med ideer til valg af en sag, som vores fag naturgeografi kan være med til at belyse. Bidrag gerne med dine ideer!

Naturgeografi og de andre

Materialet på denne side er til inspiration. Materialet er ikke en del af ministeriets officielle ressourcerum.  

Nedenfor gives eksempler på ”sager”, som tager udgangspunkt i årets AT-opgave. Der gives nogle litteraturhenvisninger og links, som skal opfattes som inspiration til yderligere materialesøgning. Der er angivet flere mulige fagkombinationer. For hver sag peges på et innovationsaspekt.

Indsend meget gerne ideer til fagredaktøren: laust@lwo.dk.  

NG/HI/SA/BI: Grønlands mad, Grønlands sæler

Fra fangerkultur til moderne samfund, fra sæl til burger og salat. Det oprindelige folks forhold til naturen, kontakten med Europa, monopolhandel (KGH), KNI, madens globalisering, fløjet ind til høje priser. Grønlands vej gennem økosystemerne. Oprindelige folks rettigheder, grønlændernes sælfangst ramt af EU's boycot trods undtagelsesbestemmelse for oprindelige folk. Hvalfangst. Ernæringsværdi? Bæredygtighed? Rimelighed? 

Innovationsaspekt: Hvordan kan grønlænderne eller andre oprindelige folk trænge igennem med deres budskab om særrettigheder vedrørende fx sælfangst?

Links mm.

.

Fisk er godt, her hellefisk fanget i Diskobugten.

NG/BI/SA: Regnskove eller bøffer?  

Brasiliens eksport af oksekød til Europa er i stor vækst, regnskoven svinder ind. Regnskovsklima og -jord, er det velegnet til produktion af fødevarer? Hvordan burde regnskoven i stedet udnyttes? Bevidsthed om problemet, forbrugermagt, mærkningsordninger.

Fokus kan også lægges på soja (-protein) til svinefoder, der ligeledes dyrkes på tidligere regnskovsjord. 

Innovationsaspekt: Design et logo/mærkning af fødevarer, der produceres på jord, hvor der oprindelig var regnskov. Vurder mærkningens styrker og svagheder.

Links mm.

Regnskovsrydning med henblik på fødevareproduktion. Borneo.

NG/SA/HI: Sulten på Afrikas Horn    

Lande som Somalia og Sudan har i årtier haft masser af problemer; man taler ofte om ”failed states”. Sult er bare et af problemerne. Baggrunden for denne status som ”failed state” kan være klimaproblemer, bæredygtighedsproblemer og generelt politiske problemer som krig, borgerkrig og terror. Hvordan er status på sulten, og hvilke følger har sult på kort og på langt sigt for folk og stater? Hvad er baggrunden for sulten og hvad kan der gøres på kort og på langt sigt? Hvilke former for hjælp gavner?

Innovationsaspekt: Design et bistandsprojekt, som kunne virke på langt sigt.

Links mm.

afrikashorn.jpg
© Laust Wium Olesen

Afrikas Horn

NG/MA: Ernæring / underernæring (fejlernæring /fedme)    

Hvor finder vi under- og fejlernæring? Hvordan defineres begreberne? Hvordan kan man regne på dem og påvise statistiske sammenhænge?

Regression, korrelation. Regneark. Gapminder – visualisering af statistik. Kortlægning.

Situation, årsager, løsninger, konsekvenser hvis ikke….

Innovationsaspekt: Visualiser underernæring gennem et regneark.

Links mm.

Sammenhæng mellem BNP/indb. og kalorier/indb.

NG/SA/BI: ”Makrelkrigen” – fiskerikonflikt i Nordatlanten    

Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er blevet udfordret af Danmarks medlemskab af EU. Havbiologer i EU har store betænkeligheder vedrørende gode spisefisk som makrel og torsk. Begge arter er truet af overfiskning. Færøernes erhvervsliv er til gengæld helt afhængig af fiskeriet, som dels føder færingerne, dels giver gode eksportindtægter. Natur- og klimabaggrund for fiskeriet i Nordatlanten, Hvad spiser de på Færøerne?

Overfiskning: hvad taler for, hvad imod? Færøernes vigtigste erhverv, nationaløkonomi mm. EU's rolle, international konfliktløsning, vurderinger af fremtiden.

Innovationsaspekt: ??

Links m.m.

Hvor mange makreller er der? I havet altså, ikke på billedet!

NG/TY/BI/SA: Majs fra Danmark bliver til biogas i Tyskland 

Der er stor efterspørgsel i Tyskland efter afgrøder, der kan bruges til biogasfremstilling. Tysk statstilskud fører til at tyskere lejer jord i Sønderjylland for at kunne levere til biogasfremstillingen. Hvordan foregår biogas-produktionen? Hvad kunne arealerne ellers være brugt til? Hvordan påvirker det markedet for fødevarer og foderafgrøder i Danmark? Hvor stort omfang har det, kan det ses fra satellit?

Dilemmaet: Fødevarer eller energi? Hvem har størst købekraft, energisektoren eller mennesker (ok, sat på spidsen)? Find parallelle eksempler i andre dele af verden.

Innovationsaspekt: Hvordan skal en produktion af biobrændsler ideelt set se ud i fremtiden?

Links m.m.


Blomstrende rapsmark nær Haderslev
© Laust Wium Olesen

Rapsmark - fødevare eller brændstof?

Indkomne forslag: 

Niels Vinther og Niels Christian Nielsen har bidraget med tips, især i form af links til godt materiale. Se dem under relatrede links.

Fisker i lille jolle på Diskobugten

Kvinder fra Trabzon i det østlige Tyrkiet sorterer hasselnødder.

Rapsmark i blomst ved Haderslev. 

Royal Greenland står for det meste af forarbejdningen af de grønlandske fiskefangster.

Relaterede moduler

Relaterede links

Fra Guerrilla Cartography kommer dette gratis e-atlas på ca. 170 s om madens geografi. Download pdf ( 80 MB) og se introvideo. Dele af kartografien er anderledes, men alt er spændende. Mest om USA, men også global dækning.
Materiale lavet i 2013, 40 s. i pdf kan hentes (eller læses online på websider) om snart sagt alle spørgsmål vedrørende genmodificerede organismer.
Har maden en geografi?
Webside der fungerer som appetitvækker for en bog.
Hent gratis pdf af bogen samt gode opdaterede (2013) figurer.