AT-2018 Psykologi

AT og psykologi plejer at være gode venner. I år er ingen undtagelse. Redaktøren har samlet en række eksempler fra diverse kanaler og modtager gerne endnu flere tilsendt.

Materialet på denne side er til inspiration. Materialet er ikke en del af ministeriets officielle ressourcerum.

Send gerne flere forslag til redaktøren af psykologi-siderne på ARK@horsenshfogvuc.dk.

Årets AT-opgave handler i grove træk om at undersøge en problemstilling, der handler om et givent system og dettes alternativ. Mange gange i verdenshistorien har forståelser, vi i dag tager for givet som det naturlige (evolutionen, jordens udformning, menneskelig ondskabs mangefacetterede årsager), været ekstreme alternativer. I dag er der også gryende forståelser, der udfordrer det etablerede, men ikke alle alternativer vil være en forbedring til det givne. Lad psykologifagets mange metoder undersøge alternativer på godt og ondt.

Psykisk sygdom

Diskussion ved lægen eller psykiateren

(Fx med historie, biologi og samfundsfag)

Emnet her kan koncentrere sig om både nutidige og fortidige forståelser af psykisk sygdom. Psykologifaget skal som udgangspunkt koncentrere sig om normalspektrede menneskelige, men dette kan i princippet fint forstås i lyset af, hvordan man opfatter det patologiske. Fx kan en opgave om ADHD fortælle en masse om koncentration og opmærksomheden på et almenpsykologisk plan.

Teoretisk fokus: Paradigmeskift gennem tiden, alternative behandlingsmetoder (fx naturterapi, mindfulness, rideterapi - alt afhængigt af lidelse)

Eksempler på vinkler, dvs. etablerede og alternative forståelser og behandlinger af: 

  • ADHD kan forstås medicinsk og udviklingspsykologisk, ligesom større samfunds- og kulturperspektiver vil stille spørgsmålstegn ved, hvorfor så mange diagnosticeres lige nu.
  • Den etablerede forståelse for angst er relativt kognitiv og biologisk, mens den mere eksistentielle og dynamiske forståelse har haft svære vilkår i en verden, hvor evidensbasering har haft stor betydning for de politiske rammesætninger af, hvilke behandlinger der anbefales og gives tilskud til.
  • Afhængighed er også en lidelse, man tit forstår biologisk. Disse ressourcer her på EMU giver en mere relationel forståelse af afhængighed.
  • Stress kan også forstås på mange måder, men de seneste års fokus på natur og naturoplevelser tilbyder en anden tilgang til behandling af stressrelaterede lidelser.
  • Depression kan, akkurat som angst forstås i et eksistentielt eller dynamisk perspektiv. Man kunne måske også i samme opgave inddrage kritikken omkring lykkepiller.
  • Sorg har gennem tiden haft mange forståelser og er nu på vej væk fra faseteorien og ind i en mere spor-orienteret forståelse. Hør fx mere her i podcasten "Brinkmann på P1" fra 29/11 2017.

Fysisk sundhed

Dame ryger en cigaret

(Fx med dansk, retorik, biologi, samfundsfag, filosofi og idræt)

Psykologi spiller også en rolle i at forstå fysiske sygdomme og/eller måden man forsøger at adfærdsregulere befolkningen til at undgå disse sygdomme.

Teoretisk fokus: Holdninger, holdningspåvirkning, perception og kognitive skemaer, kulturforskelle.

Eksempler på vinkler:

  • Rygning og måden at få folk til at stoppe med at ryge. En opgave kan fx omhandle gængse rygestopmetoder og sammenholde disse med viden om, hvad der får folk til at ryge og fastholder deres vaner (sociale og biologiske faktorer), kombineret med en undersøgelse af en alternativ tilgang hertil.
  • Aktiv dødshjælp. Denne problemstilling er måske mere politisk og filosofisk, end den er psykologisk. Psykologisk set handler den fx om eksistentielle dilemmaer, herunder ansvarsfølelse og ens forhold til døden.
  • Børnevaccinationsprogrammet er en helt konkret sag, som i lighed med fx sager om medicinsk cannabis eller aktiv dødshjælp handler om holdninger og disses påvirkelighed af frygt og mediedækning. Siden om Danskfaget har mange links om området.
  • Træning  og træningsafhængighed. Den gængse opfattelse er træning er, at det er sundt og overalt tilskyndes vi til at træne mere og dyrke mere motion. Kun meget få samfundsdebattører opfordrer os til at tage det roligt og disse materialer her på EMU viser også bagsiden af en ekstrem træningsdiskurs.
  • Overvægt. De biologiske modeller af overvægt tilbyder kun en side af sagen og langt de fleste slankekure ender, hvor de startede. Disse materialer her på EMU omhandler årsagen hertil, og hvad der skal ændres, hvis en slankekur skal virke.

Livsformer og identitet

Cyklende på opdagelse alene

(Fx med sprogfag, billedkunst, design, samfundsfag eller historie)

Litteraturen og kunsten har gentagne gange beskrevet oprør med det etablerede system og den søgen-væk eller søgen-mod, der driver oprøret. Ideen om alternative livsformer kan både bestå i individuelle skæbner og i mere kollektive bevægelser.

Teoretisk fokus: Afhængigt af vinkel, men generelt forskellig slags identitetsteori, samfundsbeskrivelser og generationsbeskrivelser.

Eksempler på vinkler:

  • Opdragelse og opdragelsesidealer. Hver generation har sin nye aversion i forhold til, hvad de er blevet udsat for. Historiens vingesus har vist en pendulering mellem autoritære og frisindede opdragelsesidealer. Måske endda nutidens unge fx skaber totalforbud mod digitale tjenester over for deres børn?
  • Normalitet og og oprør. Det at sige farvel til civilisationen og rykke ud i ødemarken er beskrevet både i fiktion, men ogå fx i denne dokumentarserie fra DR, hvor "En kernefamilie satser alt".
  • Alternative boformer. I stil med ovenstående, men med en mere arkitektonisk vinkel, hvor selve boligen er rammen om det anderledes (mere end det at komme væk fra noget). Her kan man fx snakke om fremtidens boliger, hvad enten dette måtte dreje sig om teknologiske landvindinger til hjemmet, bæredygtige huse eller generationshuse som et alternativ til den ensomme kernefamilie.
  • Livsstile. Veganisme, polygami, nudisme. Disse livsformer har nogle samfundsmæssige/kulturelle perspektiver og nogle kraftige værdisæt, der er interssante at sætte under lup. Såvel sprogfag som samfundsfag kan indgå i en undersøgelse heraf.
  • Nationale identiteter. Det vrimler med små og store samfund, som ønsker uafhængighed og er villige til at gå i krig for det. Catalonien, Kurdistan, Makedonien, Skotland.. fortsæt selv listen i forhold til, hvilket sprogfag, der ønskes inddraget eller hvilken historisk/samfundsmæssig problemstilling, der synes interessant.

Krop og seksualitet

Tegnet kvindekrop på orange baggrund

(fx med historie, samfundsfag, sprogfag, billedkunst eller idræt)

Teoretisk fokus: Identitet, selvfremstilling, selvrealisering.

Eksempler på vinkler:

  • Nøgenhed. Hvorfor skal vi i det hele taget have tøj på? Dokumentaren, The Naked Rambler, sendt på DR, 2013, viste et grotesk eksempel på en mand, der gentagende gange bliver anholdt for at gå nøgen rundt, komplet aseksuelt.
  • Kønsroller. Kun enkelte steder i verden er der etableret mere end to køn. Disse ressourcer her på EMU er eksempler på, at unge i senmoderniteten er begyndt at turde vælge et sted midt i mellem. 
  • Kropsidealer. Man skulle måske tro, at det gængse kropsideal i dag er "den objektive evolutionært udviklede sandhed". Der er dog tydelige tegn på, at kropsidealer er kulturelt påvirket og må forstås i en historisk og økonomisk kontekst. Disse materialer her på EMU eksemplificerer dette.

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png

Relaterede filer

Med tak til Christina Fuglede Kiilerich, som har tilladt upload af denne powerpoint.

Emneord