3. ledelsesfelt: Videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning

Her finder du viden om og inspiration til arbejdet med bl.a.: Støtte til udvikling af skolens undervisning med afsæt i data- og resultater, videndeling, indsamling af dokumentation og kvalitetsrapporter samt eksempler fra praksis.

Data- og resultatstyring

Ledelse

Resultatstyring – set i et forvaltningsperspektiv

Med skolereformens øgede fokus på elevernes læringsudbytte bliver resultatstyring en del af forvaltningens ledelsesopgave. Men hvorledes løfter forvaltningen denne ledelsesopgave, så forvaltningen bliver opfattet som en ansvarlig medspiller i skolernes arbejde med at forbedre elevernes læringsresultater og trivsel - og ikke blot bliver opfattet som en kontrollerende instans?
Data

Fra data til pædagogisk praksis

Alle kommuner og skoler har i dag nem adgang til data, der giver information om elevernes trivsel og læringsudbytte. Spørgsmålet er blot, i hvilken grad disse data bliver analyseret og brugt til at forbedre praksis? Hvad skal der til, for at data kan blive et værktøj i skolen, som kan medvirke til udvikling af pædagogisk praksis, der fremmer elevernes læring og trivsel? Og hvordan medvirker forvaltningen til at fremme en datainformeret kultur på skolerne?
Børn på bog
© Helge Skielboe

Kvalitetsrapporten – et redskab i arbejdet med data- og resultatstyring

En kommunes kvalitetsrapport fungerer som et værktøj til at styre mål og resultater, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau. Det sker med baggrund i de data, som kommunerne og skolerne har adgang til nationalt og lokalt. Kvalitetsrapporten er et væsentligt grundlag for dialog på alle niveauer i det kommunale styringshierarki med henblik på kvalitetsudvikling og fremadrettede tiltag på skoleområdet.
forside KL's pjece om brugerportalinitiativet
© KL

Brugerportalinitiativet – en opgave for alle kommuner

Kommunerne har til opgave at vælge og samle it-løsninger i en digital portal, som kan understøtte kommunikation, digitale læringsformer og sammenhænge i arbejdet med udvikling af den enkelte elevs læring og trivsel.

Værktøjer og eksempler fra praksis

Forside EVA-hæfte: Det gode spørgeskema
© EVA

Det gode spørgeskema

Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har gennem mange undersøgelser og evalueringer oparbejdet megen viden om, hvordan man formulerer spørgeskemaer, der svarer på netop det, man gerne vil belyse. EVA har samlet deres viden og erfaringer i et hæfte: Det gode spørgeskema.
Kolonner der måler resultatfremgang

Datavarehuset

Datavarehuset er et vigtigt redskab for skoleledere til at orientere sig i skolens data og bruge disse informationer til at styrke en datainformeret læringsledelse.
Illustration Silkeborg Kommune
© Silkeborg Kommune

Kvalitetsrapporten – et værktøj til dialog og udvikling

I Silkeborg Kommune har man udviklet en systematik for, hvordan arbejdet med kvalitetsrapporten bliver en hjælp til at følge og forfølge progressionen og kompleksiteten i skolernes udviklingsarbejde for både skoleledelserne og skolechefen.
Tårnby Kommune
© Hanne Birkum

Datafunderede samtaler mellem forvaltning og skole

Konsulenter i skoleafdelingen i Tårnby Kommune gennemfører hvert år samtaler med de enkelte skoleledelsesteam og skolens ressourcepersoner om de resultater, skolerne har opnået. Det sker med udgangspunkt i data fra årets 9. klasse afgangsprøver, nationale og kommunale testresultater, trivselsmåling samt opfølgning på kommunale og lokale målsætninger.
Vejskilt med Svendborg

Datainformeret kvalitetsudvikling i Svendborg Kommune

Svendborg Kommunes skoleafdeling har gennem en længere periode arbejdet med at strukturere, systematisere og understøtte en datainformeret kultur med det mål at forfine og kompleksitetsreducere skolernes kvalitetsarbejde.