Anvendelse af digitale læringsplatforme for skoleledelse

Her kan du som skoleleder finde inspiration til, hvordan du får forankret arbejdet med at anvende den digitale læringsplatform på skolen.
Vejledning

Den digitale læringsplatform har betydning og indflydelse på store dele af lærerarbejdet, idet både planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen kan foregå på platformen. Resultater fra projektet ”Anvendelse af digitale læringsplatforme og læremidler” viser, at det derfor er vigtigt at få sat klare ledelsesmæssige rammer for arbejdet med den digitale læringsplatform på skolen. I hvilket omfang, med hvilket formål og i hvilke sammenhænge skal platformen bruges? Tydelige ledelsesmæssige beslutninger omkring disse spørgsmål skaber klarhed og mindsker risikoen for at det pædagogiske personale bliver overvældet over opgaven med at tage platformen i brug.

Det vil ikke være lige let for alle at få indarbejdet brugen af den digitale læringsplatform i lærerarbejdet i dagligdagen. Det kan være den tekniske funktionalitet eller de didaktiske muligheder, der kan være vanskelige at få hånd om. Resultater fra projektet viser, at det er vigtigt, at du som leder sætter dig godt ind i, hvordan platformen fungerer, så du kan have en god og meningsfuld dialog med det pædagogiske personale omkring brugen af platformen.

Det viser sig også, at det er en god ide at inddrage det pædagogiske personale i beslutningerne omkring platformen, så I bruger læringsplatformen til at understøtte skolens pædagogiske ideer på en måde, der giver mening i forhold til den eksisterende praksis hos det pædagogiske personale.

En måde at få inddraget det pædagogiske personale og gjort det til et fælles projekt at få åbnet både de tekniske og didaktiske muligheder i læringsplatform, er at lave et fremtidsværksted og en designworkshop med det pædagogiske personale.

Du kan læse om, hvordan du konkret kan bruge fremtidsværkstedet og designworkshoppen. Metoden går kort sagt ud på at tage fat i frustrationer og negative forventninger i en kritikfase, vende disse til noget positivt i en fantasifase og til sidst gøre fantasierne til konkrete planer eller designs i en realiseringsfase.

Du kan også finde inspiration til at lade det pædagogiske læringscenter lave en spørgeskemaundersøgelse blandt det pædagogiske personale for at få overblik over brugen af platformen på skolen. Undersøgelsen kan danne grundlag for at igangsætte målrettet videndeling og kompetenceudvikling på tværs af klasser og teams.

Du kan også finde materialer, som det er tanken, at du kan henlede det pædagogiske personales opmærksomhed på. Du kan fx finde materialer:

● der med afsæt i et konkret forløb viser funktionerne i læringsplatformen, hvor læreren kan bygge et forløb med de medfølgende ressourcer
● der viser, hvordan læreren på en overskuelig og meningsfuld måde, kan lave evaluering og elevplan på læringsplatformen
● der viser, hvordan man kan bruge platformen som dialogværktøj i forældresamarbejdet.

Materialet er blevet udviklet på baggrund af projektet Anvendelse af digitale læringsplatforme og læremidler (Styrelsen for It og Læring - It i folkeskolen, der er et samarbejde mellem UVM, KL og Digitaliseringsstyrelsen). I projektet har pædagogisk personale og skoleledelse på 15 skoler i samarbejde med forskere udviklet og afprøvet brugen af digitale læringsplatforme i undervisningen. har i samarbejde med det pædagogiske personale og på baggrund af projektet udarbejdet en række materialer, som tegner et aktuelt billede af, hvordan læringsplatformen kan bruges didaktisk og teknologisk i skolens hverdag.

Eksempler fra praksis

Digitale læringsplarforme

Kortlægning af kompetencer og brug af læringsplatformen på skolen

I denne artikel kan skoleledere og pædagogisk læringscenter få inspiration og konkrete materialer til at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse, der kan afdække brug af læringsplatformen, behov for kompetenceudvikling for den enkelte medarbejder på skolen samt ideer til hjælpepakker til videndeling
Skoleledere selvevaluerer

Skoleledelse på en læringsplatform

Hvad er skolelederens rolle, når vi skal indføre læringsplatforme? Baseret på forskningsprojektet “Anvendelse af Digitale Læringsplatforme og Læremidler” giver vi nogle bud på, hvad man som skoleleder skal være opmærksom på, og hvordan man skaber rammer for læringsplatformene.

Viden og forskning, supplerende eksempler, lovgivning

Digitale læringsplatforme

Anvendelse af digitale læringsplatforme og læremidler

Viden og forskning om implementering og anvendelse af digitale læringsplatforme på 15 danske folkeskoler. Projektets medarbejdere har sammen med det pædagogiske personale udviklet meningsfulde tilgange til arbejdet med læringsplatforme.
Digitale læringsplatforme

Læringsplatformen som dialogværktøj i skole-hjemsamarbejde

Forløbet henvender sig til lærere, der vil arbejde med planlægning, som støtter skole-hjemsamarbejde. Materialet stammer fra Buskelunds Skole og demonstrerer forskellige typer af aktiviteter, hvor forældre kan inddrages i deres børns hjemmearbejde og faglige læreproces.
Far snakker med sin søn

Læringsplatformen i forældresamarbejde

Her kan du læse om, hvordan platformen kan støtte samarbejdet mellem skole og hjem og om lærerens arbejde med planlægning af undervisningsaktiviteter.