Arbejdsmiljø (Kemi og teknologi)

Tværfagligt forløb med fokus på kemikalier i arbejdsmiljøet. Eleverne undersøger en branche/en type job og foreslår, hvordan man kan fremstille et produkt, der løser et problem mht. arbejdsmiljøet for netop denne type medarbejder.

Forløbet er leveret af fagkonsulenten for faget.

Læreplan og vejledning

Materialet er produceret som supplement til vejledningen for faget. 

Vejledning Studieområdet – htx 2018

Vejledning Kemi A og B - htx 2018 

Vejledning Teknologi A og B – htx 2018

  

Formål  

Eleverne bliver bevidste om, hvad man forstår ved et godt arbejdsmiljø. De forstår, at de selv kan være med til at sikre, at vi alle sammen kan gå på arbejde uden at blive syge eller tage skade.

Samtidig arbejder de problemorienteret, får branchekendskab og styrker karrierekompetencer.

Planen er lagt, så at de SO-faglige og de fagfaglige mål kommer i spil.

Deltagende fag  

Kemi: 18, timer
Teknologi: 12 timer

 

Omfang

30 timer - se fil med ugeskema.

 

Introduktion - Kemiske påvirkninger i arbejdsmiljøet

Styrken ved denne forløbsbeskrivelse er

  • Hvorledes de SO-faglige mål bliver eksemplificeret i det konkrete forløb.Fx "kunne anvende relevante studiemetoder samt forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde" tydeliggøres således: 
    • "Tage noter til foredraget: Arbejdsmiljøproblemer i rengøringsbranchen. 
    • Feltarbejde – kvalitativ undersøgelse / Interview. 
    • Mindmap.
    • Skitser. 
    • Problemorienteret projektarbejde.
    • Gruppearbejde.
    • Planlægning og organisering.
    • Se mere i filen "Intro til SO-forløbet Arbejdsmiljø".
  • Oversigtsskemaet over ugen, hvor fagenes bidrag fremstår i hver sin farve. 
  • Selvevalueringsskemaet med modelbesvarelse, der sikrer, at eleven bevidstgøres om progressionen og fastholder sin nye viden og forståelse. Se "Selvevalueringsark" og "Selvevalueringsark - modeludfyldt".
Kemikalier

Eleverne arbejder problemorienteret

Gennemførelse    

Ugeplanen er udarbejdet således, at eleverne med ét blik kan se, hvad fagene hver især bidrager med af faglige metoder og af kernestof. Eleverne skulle gerne opleve, hvordan fagene spiller sammen, således at den viden og forståelse, der får i løbet af uge netop er et udbytte af det faglige samspil.

 

Evaluering

I slutningen af forløbet udfylder eleverne et selvevalueringsark. Den udarbejdede modeludfyldelse kan i første omgang tjene til lærerens forberedelse, men kan også evt bruges for eleverne i slutningen af den session, hvor de reflekterer. 

 

Opfølgning

Det næste SO-forløb bør afsluttes med et lignende selvevalueringsark, og eleverne bør opfordres til at reflektere over deres progression hen imod at blive studieforberedte og almentdannede.

 

Kreditering

H C Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg: Karen Lunden, Muhammad Marashdeh, Christina Elmslund Adamsen, Hanne Heimbürger

Emneord