Arktis i fremtiden?

Temaet er Arktis, global opvarmning og dens tydelige spor i Grønland, i Ishavet, i det nordlige Sibirien – ja i alt det, I kender som Arktis. Læringsaktiviteten er tilrettelagt med innovationsmodellen FIRE. Hvilke løsninger er nødvendige i en fremtidig klimaindsats?

Planlæg aktiviteten med afsæt i elementerne læringsmål, undervisningsaktivitet, tegn på læring og evaluering. Aktiviteten kan med fordel anvendes som led i et forløb om Arktis, hvor eleverne har tilegnet sig viden om den arktiske kryosfære, herunder temperatur-udvikling, havis, gletsjere og iskapper, sne og regn, frosne floder og søer samt permafrost.

Aktiviteten har som formål, at eleverne ud fra idéudvikling eksperimenterer med fremtidige løsninger i forhold til at formindske klimaforandringerne i Arktis, og de skal derfor arbejde med innovationsmodellen FIRE: Forståelse, Ideudvikling, Realisering og Evaluering.

Fra Fælles Mål til omsatte læringsmål

Fælles Mål for Geografi (7. - 9. klasse)

  • Færdighedsmål: Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning.
  • Vidensmål: Eleven har viden om aktuelle klimaproblematikker, klimateorier og klimamodeller.

I det følgende er opstillet læringsmål for aktiviteten på baggrund af Fælles Mål.

  • Eleven kan præsentere et konkret løsningsforslag til, hvordan verdens lande kan nedbringe det globale udslip af drivhusgasser, så problemerne med klimaforandringer bliver formindsket.

Undervisningsaktivitet

Aktiviteten består af fire faser:

  • Forståelse: Hvilke forandringer kan man observere i  Arktis? Hvad er fakta?
  • Ideudvikling: Hvordan kan man formindske problemerne med klimaforandringerne i Arktis? Hvordan kan verdens lande nedbringe det globale udslip af drivhusgasser? Alle ideer skal på bordet. Hver gruppe udvælger den bedste idé.
  • Realisering: Løsningsforslag udarbejdes. Hvordan skal den præsenteres? Hvad skal den hedde?
  • Evaluering: Hvordan er det gået med gruppens løsningsforslag? Hvad fungerer godt i løsningsforslaget? Hvad kan gøres bedre?

I forståelsesfasen læser eleverne fagtekster om Arktis i makkerpar. Eleverne kan med fordel læse fagteksterne med arket "Læseformål og spørgehorisont" (se relaterede filer). Arbejdsformen er gruppearbejde i de tre sidste faser. Eleverne skal selv lede og fordele gruppens arbejdsopgaver i realiseringsfasen. 

Materialer:

  • Post-its
  • Et ark A3 til hver gruppe
  • Fagtekster fra Det nye Arktis
  • Et faglokale med materialer, f.eks. til forsøg med energiformer

Hvad gør læreren?

Læreren viser filmen "Globalt udviklingsmål - gøre noget ved klimaet" (Oxfam Ibis).

Læreren introducerer et begrebskort for at undersøge og genkalde, hvad eleverne ved om arktiske klimaforandringer, og dernæst arbejder klassen med læringsmål og tegn på læring for at give en struktur for den nye læring.

Læreren igangsætter forståelsesfasen, hvor eleverne undersøger:

Læreren afslutter forståelsesfasen ved at give hvert makkerpar 3 minutter til i punkt-form at skrive de konsekvenser, som klimaforandringerne har for Arktis. Derefter videndeler eleverne i firemandsgrupper i 3-5 minutter.

Læreren klargør et bord med konkrete materialer til de næste faser.

Læreren igangsætter idéudviklingsfasen med følgende spørgsmål: Hvordan kan man formindske problemerne med klimaforandringerne i Arktis? Hvordan kan verdens lande nedbringe det globale udslip af drivhusgasser? Læreren lader grupperne skrive deres ideer skal på A3 med post-it. Hver gruppe vælger den bedste idé og løsning på klimaudfordringerne i Arktis.

Læreren igangsætter realiseringsfasen, hvor eleverne skal handle på den løsning, som de har valgt i idéudviklingsfasen. Hver gruppe skal fremstille deres løsning som en skitse eller en model. Alle grupper fremlægger deres løsningsforslag, og læreren tager billeder af løsningsmodeller.

Læreren igangsætter evalueringsfasen.

Hvad gør eleverne

Eleverne ser filmen "Globalt udviklingsmål - gøre noget ved klimaet" (Oxfam Ibis).

Eleverne byder ind med deres førviden om arktiske klimaforandringer til et fælles begrebskort. Eleverne spørger ind til, hvad læringsmål og tegn på læring betyder.

Eleverne undersøger fagtekster i forståelsesfasen,og hvert makkerpar kan bruge arket "Læseformål og spørgehorisont":

Eleverne bruger 3 minutter til i punktform at skrive de konsekvenser, som klima-forandringerne har for Arktis. Derefter videndeler eleverne i firemandsgrupper i 3-5 minutter.

Eleverne tager stilling til læreren spørgsmål i idéudviklingsfasen:

  • Hvordan kan man formindske problemerne med klimaforandringerne i Arktis? 
  • Hvordan kan verdens lande nedbringe det globale udslip af drivhusgasser

Grupperne skriver alle deres ideer på A3 med post-it. Hver gruppe vælger den bedste idé og løsning på klimaudfordringerne i Arktis.

Eleverne skal i realiseringsfasen handle på den løsning, som de har valgt i idéudviklingsfasen. Hver gruppe skal fremstille deres løsning som en skitse eller en model. Grupperne skal finde ud af, hvad deres løsning skal hedde, og hvordan de vil præsentere løsningsmodellen for de andre grupper.

Eleverne vurderer i evalueringsfasen, hvad der fungerer godt i gruppernes løsningsforslag, og hvad der kan gøres bedre.

Tegn på læring

Tegn på læring skal tydeliggøre for læreren og for eleverne, om eleverne får et læringsudbytte af de konkrete undervisningsforløb. Tegn på læring er tegn på, om eleven er på vej - eller har nået målet. I det følgende er opstillet tegn på læring i tre niveauer:

Omsatte læringsmål

Eleven kan præsentere et konkret løsnings-forslag til, hvordan verdens lande kan nedbringe det globale udslip af drivhusgasser, så problemerne med klimaforandringer bliver formindsket.

 

Tegn på læring

  1. Eleven udvikler en idé til at det nedbringe det globale udslip af drivhusgasser.
  2. Eleven udvikler en idé til at nedbringe det globale udslip af drivhusgasser og realiserer ideen i et løsningsforslag.
  3. Eleven udvikler en idé til at nedbringe det globale udslip af drivhusgasser, realiserer ideen i et løsningsforslag og vurderer flere løsningsforslag i forhold til at formindske klimaforandringer.

 

Evaluering

Tegnene på læring anvendes som led i den løbende evaluering. Herudover evalueres aktiviteten i sammenhæng med det forløb, den indgår i.

Relaterede links

Læs mere om innovationsprincipperne i FIRE.
En fagtekst om drivhusgasser og drivhuseffekt.
En fagtekt om drivhuseffekten fra DMI.