Babyaktiviteter

Med udgangspunkt i de yngste børns følelsesmæssige og sociale udvikling kan disse aktivitetskort inspirere jer til, hvordan I kan sætte fokus på samværsstunder og relationer med børn i alderen 8 måneder til 1,5 år.
Babyaktiviteter
© FOA og Kolding Kommune

Materialets formål

Babyaktiviteter tager udgangspunkt i vigtigheden af, at voksne i relationen med barnet tilbyder nærvær og tilgængelighed. Det lille barn har fra naturens side en interesse for at lære sig selv at kende i et nærværende samspil med voksne.

Materialets aktivitetskort er udarbejdet som inspiration til, hvordan I i hverdagen kan fokusere på betydningsfulde relationer med de yngste børn.

Aktivitetskort

Aktiviteterne er inddelt i seks kategorier med udgangspunkt i, hvad der er betydningsfuldt for det lille barn og dets følelsesmæssige og sociale udvikling:

  1. Nysgerrighed
  2. Gode relationer
  3. Tryghed
  4. Bevægelsesglæde
  5. Fortællelyst
  6. Madglæde

I forbindelse med hver aktivitet kan I læse om formålet med og baggrunden for aktiviteten. Kortene kan bruges enten alene med få børn eller i sammenhænge, hvor flere voksne og børn indgår.

Bag om materialet

Babyaktiviteter er udarbejdet af Kolding Kommune og FOA, 2016. Materialet indeholder en kasse med 36 aktivitetskort, som frit kan printes her fra siden eller købes hos FOA.

Emneord