Bevægelse i matematikundervisningen

Bevægelse står på skoleskemaet. Men hvorfor og hvordan? Her finder du idéer til, hvordan arbejdet med bevægelse kan foregå i matematikundervisningen.
Børn leger

I korte træk

  • Eleverne skal bevæge sig 45 minutter om dagen i gennemsnit.
  • Motion og bevægelse skal foregå i den understøttende undervisning eller som en integreret del af fagundervisningen for eksempel i idræt.
  • Prøve i idræt i 9. klasse.

Hvad siger reformen overordnet om bevægelse?

Det foreslås, at motion og bevægelse på alle folkeskolens klassetrin skal indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. (Fra lovteksten - Se relaterede filer - 2.1.3. Motion og bevægelse )

Med reformen bliver motion og bevægelse således integreret i alle elevers skoledag gennem 45 minutters daglig motion og bevægelse.

Hvad siger forskningen?

Børge Koch, leder af KOSMOS, Nationalt Videncenter for Kost, Motion og Sundhed, i et interview af Uvm i 2014:.

Forskningsresultater har dokumenteret, at der er sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring - uanset alder. Vi kan se, at fysisk aktivitet forbedrer kognition i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. Og fysisk aktivitet, der er integreret i undervisningen ud over idrætsundervisning, viser sig også at fremme læring. (Børge Koch, leder af KOSMOS, 2014)

Hvordan?

Reformen lægger op til at bevægelse inddrages i folkeskolens fag og emner, herunder idræt, og i forbindelse med den understøttende undervisning. Læs den relaterede fil med lovteksten for yderligere information.

Et "Skoleeksempel"

Bevægelse i undervisningen
© Sdr. Stenderup Centralskole

På Sdr. Stenderup Centralskole i nærheden af Kolding har de i de seneste 2 år inddraget bevægelse i elevernes skoledag. Dette har de gjort ved at igangsætte de 3 følgende tiltag.

  1. Løb og læs - i samarbejde med SFOén laves løb/bevægelseaktiviteter om formiddagen.
  2. Bevægelsesbånd - i samarbejde med SFO'en er der lagt et "bånd" på skoleskemaet om eftermiddagen med bevægelse. Indholdet planlægges af et såkaldt bevægelsesteam
  3. Bevægelse i faget - faglæreren afsætter tid til inddragelse af bevægelse i faget. 

Bevægelse i matematik 

Der er flere måder at tilgå bevægelse på i faget matematik. Der kan være gode og saglige argumenter for alle måder. Fælles for disse tilgange er dog, at 'bevægelse' inddrages i undervisningen. Den ene tilgang er således ikke nødvendigvis mere rigtig end den anden, hvis man kigger på forskningen, som Børge Koch omtaler. Det handler nemlig om, at eleverne bevæger sig, samt hvilket mål man som lærer har med aktiviteten.

Aktiviteter - Bevægelse med matematik

Der er tages i denne type aktiviteter et fagligt afsæt og eleverne laver samtidig aktiviteterne 'med' bevægelser, som er med til at understøtte elevernes forståelse af matematikken. I aktiviteten Spejlingsstopdans under relaterede moduler kan du se et eksempel på et sådant afsæt. Her bevæger eleverne sig i forhold til hinanden og en spejlingsakse.

Aktiviteter - Bevægelse i matematik

Der tages i denne type aktiviteter ikke et fagligt afsæt, men aktiviteterne får eleverne til at bevæge sig 'i' matematikundervisningen. Eleverne bevæger sig således for bevægelsens skyld.

Aktivitetshjulet fra idræt set med matematikfaglige øjne

Børge Koch kommer i det tidligere omtalte interview også med 4 anvisninger til, hvordan man kan tænke bevægelse ind i undervisningen.

Den ene af disse anvisninger lyder:

  • Anvend evt. modeller i din pædagogiske praksis, eksempelvis aktivitets- eller spilhjulet. Det er et redskab til hurtigt og effektivt at tilpasse bevægelsesaktiviteterne til formålet og målgruppen.

Differentieringsmuligheder

Der skal med aktivitetshjulsmodellen også tænkes i, hvilke differentieringsmuligheder der er med aktiviteten. Hvordan gøres den nemmere/mere udfordrende? Kræver det evt. andre materialer? Hvilke udvidelsesmuligheder ligger der i aktiviteten? Hvilke nye veje kan eleverne gå ud af med udgangspunkt i aktiviteten?

Dette er netop, hvad Bo Kristensen og Rikke Teglskov har øjnet. De har sammen omformet aktivitetshjulet fra idræt til at kunne bruges i matematik. Bo er lærebogsforfatter, tidligere folkeskolelærer og nuværende konsulent i matematik hos Univercity College Lillebælt. Rikke er lærebogsforfatter, tidligere folkeskolelærer, nuværende konsulent i matematik hos Univercity College Lillebælt og medlem af opgavekommissionen i matematik.

Ved at tænke hjulet rundt i tilrettelæggelsen af aktiviteter, kan man være med til at sikre høj faglig kvalitet til alle elever i arbejdet med aktiviteter.

Idéen med Aktivitetshjulet er, at man ved at justere på fem parametre omkring en aktivitet kan tilgodese elevernes forskellige behov fx ud fra læringsstile, ønske om differentiering, fysiske rammer, bevægelse mm.

Modellen giver underviseren i matematik mulighed for at skabe endnu flere aktiviteter fra bunden eller omforme en aktivitet, så det bliver en ny aktivitet.

En gennemgang af modellen er blevet bragt i 6. nummer 2011 i bladet Matematik, men kan også findes under de relaterede links.

Eksempler på aktiviteter

I de relaterede links i højre side kommer finder du eksempler på aktiviteter til elever i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, som kan inddrages i matematikundervisningen. Aktiviteterne kan foregå såvel udenfor, som indenfor. De kan endvidere være af kortere eller længere varighed.

Læg mærke til bevægelseimatematik.dk, hvor aktiviteterne er sorteret efter kompetencemålene i de Forenklede Fælles Mål og indeholder forslag til læringsmål, materialer m.m. Bettina Jäpelt Hermansen, som ejer siden, har også forslag til det, hun kalder Breakers, hvilket er små korte aktiviteter.

Læringskonsulenterne

Læringskonsulenterne kan også inddrages til sparring, når man vil arbejde med bevægelse i matematik. Læringskonsulenterne indeholder erfarne lærere, pædagoger, skoleledere samt medarbejdere med baggrund i kommunale forvaltninger. Læringskonsulenterne tilbyder vejledning i mindre målestok til alle landets kommuner og skoler - uanset om kommunen eller skolen indgår samarbejde med læringskonsulenterne i et etårigt vejledningsforløb eller ej. En oversigt over læringskonsulenterne i matematik samt et oversigt over læringskonsulenterne for "En længere og mere varieret skoledag" kan findes under relaterede links.

Relaterede filer

Lovtekst om 'Bevægelse' i forbindelse med den nye Folkeskole Reform.

Relaterede links

Her er linket til læringskonsulenterne. Vælg matematik i dropdown-menuen.
Her er linket til læringskonsulenterne. Søg efter enten "varieret" eller "bevægelse".
Dette er lærer Bettina Jäpelt Hermansens private hjemmeside, hvor hun giver flere gode idéer til aktiviteter i matematik, som indeholder bevægelse. Aktiviteterne er desuden inddelt efter kompetenceområderne i de Forenklede Fælles Mål og indeholder fremgangsmåde, materialer til udprint og forslag til læringsmål, elevmål m.m.. Siden kan også findes som aktivmat.dk.
Aktiv året rundt er et stort landsdækkende projekt, der består af 3 events, som alle har til mål at gøre det sjovt for børn at være sunde. Læs mere om projektet her.
Her finder du aktivitetshæfter helt tilbage fra 2006. Hæfterne indeholder aktiviteter, som inddrager bevægelse i fagene. Tryk på materialer 2014 eller materialer 2006-2013.
Hjemmesiden her er et projekt støttet af Dansk Skoleidræt og Nordeafonden. Her kan du finde øvelser til undervisningen i alle GSK's fag. Øvelserne inddrager bevægelse.