Bibliotekspakke: Fake news, research og kildekritik

Som en del af den nationale kampagne om fællesskab, demokrati og medborgerskab tilbyder en række biblioteker landet over at afholde workshoppen ‘Fake News, research og kildekritik’. Kontakt det lokale bibliotek og hør, om de udbyder workshoppen. Alternativt kan du selv undervise eleverne med udgangspunkt i materialet.

Formål
Formålet er, at eleverne lærer at være kildekritiske og tage stilling på et oplyst grundlag samt får
redskaber til at skelne Fake News fra rigtige nyheder.

Fag
Dansk, Samfundsfag.

Tidsforbrug
1,5 til 2 timer (plus evt. transporttid).

Forberedelse

Under vejledningen "Sådan gør du" (orange link ovenfor) forklares det, hvordan nedenstående bilag kan anvendes.

Kontakt i god tid forinden det lokale bibliotek og hør, om det afholder workshoppen. Benyt evt. mailudkast til biblioteket. 

Hvis du selv underviser i materialet, skal du bruge: ‘Sådan gør du’, powerpointen ‘Fake News, research og kildekritik’, storskærm og projektor samt elevarkene ‘Sådan spotter du Fake News’, ‘Sådan søger du informationer’ og ‘Elevopgave - informationssøgning’.

 

Materialet er udarbejdet af et konsortium bestående af Pluss, LSP, CeFU, YouGlobe og DUF i samarbejde med Undervisningsministeriet. Læs mere om parterne bag materialet. 

Bilag til download

Relaterede moduler