Book tasting

Dæk op til en book tasting! En sjov og anderledes måde at inspirere til læselyst ved at give 'smagsprøver' på forskellige bøger.

"Om lidt skal I på restaurant - en helt særlig restaurant. Det bliver en gastronomisk oplevelse inden for bøgernes verden. I skal nemlig “smage” på en masse forskellige bøger. 

På jeres tallerken vil der ligge en bog, som I skal “smage” på. Til dette skal I bruge noget at skrive med og et menukort. Brug menukortet som vejledning og udfyld det.

Når I er færdige med at “smage” på en bog lægger I den ind midt på bordet og tager for jer af de øvrige “retter” (bøger, som ligger på bordet foran jer).

Formålet med book tastingen er, at I til sidst får lånt en bog, som I vil tygge jer igennem.”

Booktasting

...sådan kan lærerens introduktion til eleverne lyde, når der skal laves book tasting.

Før book tastingen klargøres nedenstående. I højremenuen finder du filer med bordnumre, menukort og en "dækkeserviet" med tallerken, kniv og gaffel.

Bed evt. skolens læringsvejleder om hjælp til at finde egnede bøger.

  • Bøger henvendt til aldersgruppen
  • Duge
  • Lys
  • Bordnumre
  • "Dækkeservietter"med navne på eleverne
  • Menukort til eleverne
  • Skriveredskaber
  • Skåle med snacks

Emneord