Brug Danmarks Statistik i undervisningen

På DST's hjemmeside har man gratis adgang til et væld af statistisk materiale. Fra befolkningens demografiske sammensætning til statens finanser og C02-udledning. Det hele kan ses i grafer og animationer.
Logo DK Statistik
© Danmarks Statistik
Statistik danskerne
© DST

.

Når du har brug for data, så brug Danmarks Statistik

I samfundsfagsundervisningen er det altid rart at have opdaterede data. Til det brug er Danmarks Statistik (DST) meget relevant.

En stor fordel er at data kan eksporteres til mange forskellige filformater, grafer, tabeller og landkort - registrerer man sig som bruger har man endnu flere muligheder.

På denne side gives nogle bud på mulighederne på DST's hjemmeside. Se linkene i højre spalte - og husk at se de to videoer nederst på siden: Sjove data om dig som dansker - og er du en gennemsnitsdansker ? De er specielt produceret til unge.

Statistikbanken - statistik om det danske samfund

Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, indeholder i detaljeret form officiel statistik, som beskriver det danske samfund. Den er gratis at bruge og data kan gemmes i mange filformater og vises som diagrammer eller landkort.

Klik på instruktionsvideoen "Sådan kommer du i gang", og få et hurtigt overblik over anvendelsen af Statistikbanken.

Danmark i tal

Danmark i tal er på 32 sider giver et hurtigt og overskueligt portræt af danskerne og beskriver de sidste 30-40 års forandringer i det danske samfund. Derudover kan bogen fint fungere som en introduktion til statistik. Hvert emne har en side, og der er endvidere to sider målrettet undervisningen i folkeskolernes 7.-9. klasser.

På www.dst.dk/dkital kan publikationen hentes gratis som pdf eller bestilles i trykt version mod betaling. Der er mængderabat ved køb af klassesæt.

I øvrigt beskriver Danmark i tal som noget nyt de gennemsnitlige 15-årige, Julie & Mathias, på et midteropslag og på en medfølgende plakat, som vi sendes ud til alle landets grundskoler. Plakaten kan også downloades på www.dst.dk/dkital.

Danmarks udvikling i tal siden Anden Verdenskrig

Publikationen beskriver, hvordan Danmark er vokset i både velstand, indbyggertal og globalt udsyn de seneste 65 år. Fx:
Vi lever ti år længere end i 1955. Kræft er i dag årsag til 30 pct. af alle dødsfald. I efterkrigstiden var hjerte-karsygdomme skyld i hvert andet dødsfald. I 1947 drak en voksen dansker omkring tre liter vin om året, mens det i dag er omkring 34 liter. Og der er mange andre gode facts at dykke ned i når man vil beskrive samfundsudviklingen. Se mere via linket under "relaterede links".

Statistisk Tiårsoversigt

Statistisk Tiårsoversigt udkommer hvert år i august med en dybdegående temakapitel om et aktuelt og væsentligt samfundsemne, fx finanskrise, drivhusgasser, globalisering af økonomien, uddannelse og demografi, med fokus på udviklingen de seneste ti år i Danmark.

Med et systematisk overblik over det seneste tiårs samfundsudvikling er bogen særdeles velegnet til undervisning. Bogen fås også i pdf-udgave med tilknyttede regneark, eleverne kan arbejde videre i. 

Tiårsoversigten er velegnet til undervisning og giver læreren et overblik over samfundets udvikling - også med tal for EU og globale tendenser. Se mere på www.dst.dk/tiaar. 

Tidligere års bøger kan hentes gratis samme sted i pdf-format - helt tilbage fra den første udgive i 1964.

Ideer til undervisningen

Og hvordan anvender man så statistik i undervisningen? Bortset fra det herlige i at kunne gengive opdaterede og relevante data, så kan siden selvfølgelig også bruges til undervisning i statistik.Der er f.eks. mulighed for at se en indscannet bog fra DST's optællinger i 1896. Lad eleverne boltre sig i de mange tidstypiske data fra forskellige perioder og tag en snak om Danmarks udvikling de seneste 100 år.

Se de to videoer herunder. Sjove data om dig som dansker - og er du en gennemsnitsdansker ?

 

Sjove data af dig som dansker

.

Er du en gennemsnitsdansker

.

Relaterede links

Danmarks Statistik har udgivet en sjov og tankevækkende samling af aforismer, citater og anekdoter om statistik og statistikere. Både med Stalin, Einstein og Von Trier.
Utroligt velegnet til undervisningen. Hvordan er danskeren egentlig ? - altså ud fra statistik.
Artikel på videnskab.dk. Når du støder på statistik, tabeller og diagrammer i medierne eller i videnskabelige artikler, kan det være let at falde for fejl. Her giver en forsker i statistik dig overblikket over de værste faldgruber.