Cykelleg

Cyklen er et muligt redskab, når I i dagtilbud skal arbejde med krop og bevægelse. I kan finde inspiration i disse cykellege fra Cyklistforbundet til at lege cykelsikkerhed og cykelglæde ind i børn helt ned til 2-års-alderen.
Cykelstopdans
© Cyklistforbundet/Marie Hald

Cykelleg

Et barn, der er optaget af at holde balancen og holde fødderne på pedalerne, er ikke klar til at blive sluppet ud i trafikken. Men kan barnet fx fange sæbebobler og lege ringridning på cyklen, får det pludselig overskud til at holde øje med de andre trafikanter. Hermed er barnet godt på vej til at blive en trafiksikker cyklist.

Med Cykelleg træner barnet balance, afstands- og fartbedømmelse, rum- og retningssans og alle former for manøvrer på cyklen uden at opdage det, fordi det foregår som en leg.

I kan finde cykellege til brug i jeres dagtilbud i udgivelsen nedenfor. På Cyklistforbundets hjemmeside kan I desuden se små film med de forskellige cykellege.

Bag om Cykelleg

Cykelleg er udviklet af Cyklistforbundet i samarbejde med bevægelsespædagoger. Bogen 20 cykellege – mere sjov cykeltræning for alle børn er udarbejdet af Cyklistforbundet med støtte fra TrygFonden, 2017.

Emneord