Danmarks industrialisering: "Peder Madsens Gang"

Materiale, kilder og arbejdsspørgsmål vedr. udviklingen af København fra midten af 1800-tallet - eksemplificeret gennem udviklingen af gaden "Peter Madsens Gang".
Flyttedag
© Illustreret Tidende årg. 3, 27.4.1862.

Flyttedag

”Peder Madsens Gang – gaden der forsvandt” er en kildesamling beregnet til gymnasiets arbejde med det moderne gennembrud og industrialiseringen. Materialet vil desuden kunne bruges i Almen Studieforberedelse, give inspiration til flerfagligt samarbejde og til elever, der f.eks. vil skrive studieretningsopgave i perioden.

Det primære formål med ”Peder Madsens Gang – gaden der forsvandt” er at stille materiale til rådighed, der vil kunne styrke elevernes evne til at læse, analysere og kritisk fortolke historiske kilder. Ved hjælp af kilderne vil det være muligt at gå i dybden med temaets emner og afdække de forskellige kommunale myndig­heders holdninger til gaden og dens beboere. Beboernes egne stemmer eksisterer desværre ikke. Men det i sig selv er jo også en pointe!

De hånd­skrevne kilder findes alle i afskrift, mens nogle af dem også gengives med den originale skrift. Ideen er, at eleverne kan få en oplevelse af, hvordan en original håndskreven kilde ser ud og give dem mulighed for at binde an med den svære skrift via et gotisk alfabet.

Kreditering:
”Peder Madsens Gang – gaden der forsvandt” er udarbejdet af historiker, ph.d. Nete Balslev Wingender, arkivar ved Københavns Stadsarkiv. Arbejdsspørgmålene i forbindelse med de enkelte emner er udarbejdet i samarbejde med gymnasielærer Jette Gerstrøm.

Se også forslag til undervisningsmateriale i samarbejder mellem historie-dansk-billedkunst i filerne overfor.

1. En skummel og stinkende gyde

Det var byens mørke bagside, som trådte frem for den, der fra den befærdede Østergade kom ind gennem porten ved Svane Apotek. ”Stinkende og urenlig” var da også begreber, som distriktslæge Ferdinand Ulrik hæftede på den smalle brolagte Peder Madsens Gang.

2. Elendighedens boliger og beboere

Husene i Peder Madsens Gang var ligesom i andre af byens smalle ”gange” opført med det ene formål for øje at presse så mange boliger og beboere ind på så lille en plads som mulig. Den smalle gyde var ikke blevet berørt af de storbrande, der to gange i 1700-tallet havde lagt store dele af den gamle middelalderby øde. Derfor var den oprindelige boligmasse endnu intakt i 1870.

3. Sygdom og død

Solens stråler nåede aldrig ned i den smalle Peder Madsens Gang eller i de skaktlignende baggårde. Det manglende sollys og den kvalme stillestående luft var sammen med ”Nød, Elendighed og uordentlig Levemåde” med til at svække beboernes sundhedstilstand. Det krævede derfor en god konstitution at overleve i Peder Madsens Gang, hvor sygdom og død var en daglig gæst.

4. Prostitution og børns forbudte lege

Også den mere utugtige side af tilværelsen trivedes i bedste velgående i den snævre Peder Madsens Gang. Bordeller var der flere af og de prostituerede, der var særdeles synlige i gadebilledet, levede side om side med gydens øvrige beboere. Prostitution blev tolereret af byens politi, hvis kvinderne vel at mærke lod sig registrere som prostituerede og jævnligt lod sig undersøge for kønssygdomme.

5. Peder Madsens Gang forsvinder

I midten af 1850’erne startede nedrivningen af det gamle voldanlæg, nye brokvarterer skød op og saneringer skulle skabe lys og luft til den gamle bys boligkvarterer. Byen og dens borgere kunne snart trække vejret med større lethed.

Kredittering 

Faglige mål og fagsamarbejder

Siden indeholder de faglige mål for temaet samt forslag til flerfaglige samarbejder, almen studieforberedelse, studieretningsprojektet mv.

Billedmateriale

Siden indeholder de anvendte billeder til temaet. Herfra kan man klikke sig frem til større udgaver af billederne.

Kilde- og billedoversigt

Oversigt over det materiale der er brugt til temaet - med uddybende kommentarer til hver enkelt kilde og billede.

Kilderne findes på Københavns Stadsarkiv og på Landsarkivet for Sjælland.

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png

Relaterede filer

Relaterede links