Danmarks industrialisering: Peder Madsens Gang (2). Elendighedens boliger og beboere

Lad eleverne dykke kildekritisk ned i industrialiseringens elendige boligforhold. Husene i Peder Madsens Gang var ligesom i andre af byens smalle ”gange” opført med det ene formål for øje at presse så mange boliger og beboere ind på så lille en plads som mulig.

Introduktion

Peder Madsens Gang
© Københavns Bymuseum, 1870

Et blik fra porten ved Svane Apotek ind i den snævre og skumle Peder Madsens Gang ca. 1870. Københavns Bymuseum

Peder Madsens gang var ikke blevet berørt af de storbrande, der to gange i 1700-tallet havde lagt store dele af den gamle middelalderby øde. Derfor var den oprindelige boligmasse endnu intakt i 1870.

I gydens 17 stærkt forfaldne etageejendomme boede der på den tid godt 700 fattige mennesker. De levede tæt stuvet sammen under kummerlige forhold i mørke, fugtige og ildelugtende boliger. I 1869 fandt distriktslægen f.eks. i et usselt bræddeklædt kammer på kvisten i nr. 4 ”5 Mandfolk og 2 ældre Fruentimre liggende paa Gulvet i Pjalter ...”.

Foruden boliger for disse fattige mennesker fandtes der i Peder Madsens Gang flere værtshuse. Det ene af dem fungerede også som logihus, dvs. var indrettet med sovepladser for værtshusets gæster. Også andre af gadens beboere stillede for en billig penge sovepladser til rådighed for vagabonder af begge køn. For at undgå politiet søgte de om natten hertil ”for paa Gulvet, Side om Side ved hinanden, at finde et kummerligt Natteleie.”

Endelig var det ikke kun tobenede individer, der befandt sig i den smalle gyde. Det gjorde firbenede kreaturer også, da brændevinsbrænder Anders Petersen i ejendommen nr. 7 havde en stald med et større antal køer.

 

Formål

Lad eleverne arbejde med datidens kilder og på den måde opnå viden om industrialisering i Danmark. Samtidig trænes de i analyse og materaialekrititik.

Der arbejdes hen imod følgende mål (STX A)

Eleverne skal kunne:

  • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
  • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Kernestof:

  • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
  • politiske og sociale revolutioner
  • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Omfang

Ca. 2-3 moduler.

Gennemførelse

Del eleverne op i grupper. Halvdelen af klassen arbejder med spørgsmål vedr. boliger. Den anden halvdel med spørgsmålene vedr. beboere.

Boligerne

  1. Giv en nærmere redegørelse for boligernes tilstand i Peder Madsens Gang. Brug kilderne 5. Distriktslægens beretning, s. 7-11, 6. Ejendomsvurdering for nr. 16 og 7. Ejendomsvurdering for nr. 14.
  2. Hvilke regler vedrørende overbefolkede lejligheder og lejlighedernes tilstand blev fastlagt med tillægget til sundhedsvedtægten? Se kilde 9. Forslag til sundhedsvedtægt, s. 5 nederst -12.
  3. Hvor mange af beboerne i de ejendomme sundhedspolitiet havde undersøgt boede i lejligheder, der ifølge tillægget til sundhedsvedtægten var overbefolkede?
  4. Undersøg hvilke forhold, der efter datidens opfattelse, var smittebærere og dermed sundhedsskadelige for beboerne i Peder Madsens Gang. Inddrag kilderne 9. Forslag til sundhedsvedtægt, s. 5-7, 9 -10, 11. Hornemann til sundhedskommissionen og 18. Miasmeteorien.   
  5. Giv nogle eksempler på, hvor miasmeteorien har haft indflydelse på reglerne i tillægget til sundhedsvedtægten.
  6. Giv din vurdering af i hvor høj grad sundhedsvedtægtens §1 og §2 vedr. overbefolkede lejligheder og latrinernes placering blev efterlevet i byen som helhed ud fra politiets beretning for 1869. Brug kilderne 9. Forslag til sundhedsvedtægt, s. 9-10 og 15. Københavns politis årsberetning, s. 41-42.

 

Beboerne

  1. Gør ud fra politiets fortegnelse rede for beboernes erhvervs-, køns- og aldersmæssige sammensætning samt ægteskabelige status i Peder Madsens Gang. Brug kilde 10. Fortegnelse over antal beboere og suppler evt. med 5. Distriktslægens beretning, s. 11- 12. Opstil resultaterne i skemaform.
  2. Gør rede for hvordan logihusene blev brugt og hvordan forholdene var for de logerende. Brug kilderne 5. Distriktslægens beretning, s. 9, 15. Københavns politis årsberetning, s. 41, 16. Lidt om Kjøbenhavns Logihuse, s. 413 og s. 416 og billede 9: P. Klæstrup: I logihuse.
  3. Hvilke typer mennesker søgte logihusene? Inddrag billede 3: En skænkestue.
  4. Hvordan forklarer distriktslæge Ulrik forskellen på tallene i opgørelserne over det skiftende antal beboere i årene 1868-1870 i Peder Madsens Gang? Se kilde 5. Distriktslægens beretning, s. 6 -7.
  5. Vurder hvor stor en procentdel af gadens beboere, der har måttet ty til offentlig eller privat hjælp og hvilken rolle pantelånerne har spillet? Brug  kilderne 5. Distriktslægens beretning, s. 11 og 12 og 4. Det Kjøbenhavn, der forsvinder.
  6. Giv til sidst en samlet karakteristik af beboerne i Peder Madsens Gang omkring 1870. 

Opfølgning

Det er selvfølgelig en god idé at samle op på resultaterne - enten gennem almindelig klassedrøftelse eller gennem små oplæg.  Evt. kan der trækkes lod mellem grupperne, så kun én gruppe skal fremlægge. 

Kreditering

”Peder Madsens Gang – gaden der forsvandt” er udarbejdet af historiker, ph.d. Nete Balslev Wingender, arkivar ved Københavns Stadsarkiv. Arbejdsspørgmålene i forbindelse med de enkelte emner er udarbejdet i samarbejde med gymnasielærer Jette Gerstrøm. 

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png