Danmarks industrialisering: Peder Madsens Gang forsvinder (5)

I midten af 1850’erne startede nedrivningen af det gamle voldanlæg i København, og nye brokvarterer skød op. Lad eleverne arbejde med industrialiseringens konsekvenser for København via denne sides kilder og arbejdsspørgsmål.

Introduktion

Ny Østergade
© Illustreret Tidende årg. 17, 23.1.1876

Anlæggelsen af Ny Østergade skabte en fuldstændig forvandling af det område, hvor den smalle, skumle Peder Madsens Gang havde ligget. Billedet er fra Illustreret Tidende årg. 17, 23.1.1876.

Saneringerne i København i midten af 1850érne skulle skabe lys og luft til den gamle bys boligkvarterer. Byen og dens borgere kunne snart trække vejret med større lethed.

En af den gamle bys smalle gader, der længe havde været en torn i øjet på mange af de mere respektable københavnere, var Peder Madsens Gang. Den blev sammen med byens andre skumle gyder betragtet som ”Brænd­punkter for Smitstof og tjene som Oplagssteder for Fattigdom og Elendighed.” (citeret fra kilde 8. Flinchs skrivelse)

Smudset og elendigheden var da også særligt iøjnefaldende i Peder Madsens Gang, da den uhumske gyde lå tæt op af det mondæne kvarter omkring Kongens Nytorv. Der var derfor mange grunde til, at Peder Madsens Gang kom i sundhedsmyndighedernes og de kommunale politikeres søgelys.

Allerede i 1840’erne dukkede de første planer om ændring af gyden op - uden dog at blive realiseret. Først i 1870’erne kom der skred i sagerne. I september 1872 nedsatte Borgerrepræsentationen et fællesudvalg, der skulle overveje, hvad der kunne gøres for at forbedre forholdene i gyden. Kommunen modtog flere forslag, men det blev det nyoprettede Kjøben­havnske Byggeselskab med bankdirektør C. F. Tietgen i spidsen, der løb af med opgaven.

Byggeselskabet gik radikalt til værks. I midten af 1870’erne var der intet tilbage af den snævre og skumle Peder Madsens Gang. Den var erstattet af den brede og lyse Ny Østergade. Slumkvarterer som Peder Madsens Gang hørte ikke med til billedet af den moderne storby, som København stræbte efter at blive. Og beboerne blev hverken hørt eller hjulpet til et nyt sted at bo.

 

Omfang

Ca. 2 moduler à 90 minutter.

Formål

Lad eleverne arbejde med datidens kilder og på den måde opnå viden om industrialiseringens konsekvenser for byudviklingen i Danmark. Samtidig trænes de i analyse og materaialekrititik.

Der arbejdes hen imod følgende mål (STX A)

Eleverne skal kunne:

  • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
  • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Kernestof:

  • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
  • politiske og sociale revolutioner
  • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Gennemførelse

Lad eleverne i par eller grupper arbejde med nedenstående spørgsmål.


Arbejdsspørgsmål

  1. Gør rede for baggrunden for udvalgsbetænkningen og hvad udvalgets overordnede konklusion var. Brug kilde 33. Udvalgsbetænkning og suppler med 22. Plantegning A og 23. Plantegning B.(se nedenfor)
  2. Hvilken tilføjelse kom mindretallet med, og hvordan blev der argumenteret? Se kilde 33. Udvalgsbetænkning.
  3. Find ligheder og forskelle i den måde Peder Madsens Gang beskrives hhv. i udvalgsbetænk­ningen og i Flinchs skrivelse. Brug kilderne 33. Udvalgsbetænkning og 8. Flinchs skrivelse.
  4. Hvilket budskab ligger der bag den karakteristik Flinch giver af Peder Madsens Gang og byens øvrige smågyder?
  5. Peg på elementer, der karakteriserer det gamle og det ny København ud fra billederne af Peder Madsens Gang og Ny Østergade. (Billede 2: Blik ind i Peder Madsens Gang og Billede 7: Ny Østergade)
  6. Tag ind på Strøget og gå rundt i kvarteret, hvor Peder Madsens Gang lå. Beskriv bygningerne i Ny Østergade og find frem til, hvad de bruges til i dag, og hvor meget der er tilbage af det gamle kvarter fra 1876. Sammenlign med kilde 14. Kort over området (se nedenfor) og billedet på siden Billede 7: Ny Østerga

Opfølgning

Lad eleverne præsentere deres resultater i plenum.

Kreditering

”Peder Madsens Gang – gaden der forsvandt” er udarbejdet af historiker, ph.d. Nete Balslev Wingender, arkivar ved Københavns Stadsarkiv. Arbejdsspørgmålene i forbindelse med de enkelte emner er udarbejdet i samarbejde med gymnasielærer Jette Gerstrøm. 

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png