De små arbejdere (4) – om børnearbejde i Danmark 1873-1918. Stramninger og forbud

Fabriksloven af 1901 lagde op til, at kommunalbestyrelserne kunne udarbejde vedtægter med regler for skolebørns arbejde på områder, der ikke var dækket af fabriksloven. Indgrebene skulle dog holdes inden for de rammer, der allerede var fastlagt i fabriksloven. Denne side indeholder bl.a. kilder og arbejdsspørgsmål, som kan bruges i arbejdet med temaet.

Introduktion

Bybud i Pilestræde
© Arbejdsmuseet og Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv.

Det lille bybud fra Skandinavisk Hattemagermagasin må bruge køkkentrappen fra gården, for bybude måtte ikke bruge fortrapperne i byens ejendomme. Billedet er fra Pilestræde 74. Det er udateret, men formodentlig fra begyndelsen af 1900-tallet. Det tilhører Københavns Bymuseum.

Fra 1901 blev der i landets forskellige kommuner udarbejdet vedtægter for disse børns arbejde, der efterfølgende blev godkendt af Indenrigsministeriet. København og Frederiksberg udarbejdede i 1903 i fællesskab en sådan vedtægt. Men kun en mindre del af de arbejdende børn blev omfattet af dens beskyttende regler, og den fik derfor en begrænset rækkevidde. I efteråret 1918 – fem år efter at børns arbejde på fabrikker var forbudt ved lov – blev der vedtaget en revision af den fælles vedtægt for børns arbejde uden for fabriksområdet i København og på Frederiksberg. På samme tid gik den københavnske skole fra at være en halvdagsskole, hvor nogle børn gik i skole om formiddagen, andre om eftermiddagen, over til at være en såkaldt heldagsskole, hvor samtlige børn gik i skole fra om morgenen eller tidlig formiddag til om eftermiddagen. En udvikling, der allerede flere år tidligere var slået igennem på Frederiksberg.
Den reviderede vedtægt fik en større rækkevidde end den tidligere. Ud over et totalt forbud mod anvendelse af skolebørns arbejdskraft inden for visse erhvervsvirksomheder, blev der også vedtaget stramninger for børns arbejde generelt. Man tog dog ikke skridtet helt ud og forbød skolebørns erhvervsarbejde.

Omfang

2-4 moduler à 90 minutter.

Formål

Det er tanken, at eleverne gør egne konkrete erfaringer vedr. datidens syn på børnearbejde, samtidig med at de trænes i analyse og materaialekrititik.

Der arbejdes hen imod følgende mål (STX A)

Eleverne skal kunne:

  • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
  • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Kernestof:

  • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
  • politiske og sociale revolutioner.

Forberedelse

Eleverne kan med fordel have læst grundbogsstof om industrialiseringen og gerne børnearbejde. Viden om og erfaring med kildekritik er desuden en god idé.

Gennemførelse

Del eleverne ind i grupper og lad dem arbejde med nedenstående spørgsmål. Del evt. spørgsmålene op mellem de forskellige grupper.

Materiale
Diverse kilder - se relaterede filer øverst til højre.

Arbejdsspørgsmål

1. Gør rede for holdningerne hos borgmester J. Jensen og borgerrepræsentanterne J. Nielsen og J. Rump under debatten om børns arbejde i Borgerrepræsentationen i februar 1902. Brug kilde 6. Borgerrepræsentationens forhandlinger 1902, s. 1855-78. Benyt også kilde 8. Fortegnelsen over borgerrepræsentanter.

2. Hvilke typer virksomheder blev ramt af vedtægten af 1903 og på hvilken måde? Brug kilde 34. Vedtægt om børn og unges arbejde 1903.

3. Hvilke regler mht. skolebørns arbejdsforhold blev der i øvrigt fastslået i vedtægten? Kilde 34. Vedtægt om børn og unges arbejde 1903.

4. Diskuter hvorvidt Ejnar, Flora og Valborg overtrådte vedtægtens bestemmelser. Brug kilderne 20. Pensionisterindring Ejnar, 21. Pensionisterindring Flora og 26. Pensionisterindring Valborg.

5. Gør rede for de holdninger for og imod det nye vedtægtsforslag, der kom frem under debatten om børnearbejde i Borgerrepræsentationen i februar 1916. Tag stilling til hvilke politiske modsætninger, de er udtryk for? Brug kilde 7. Borgerrepræsentationens forhandlinger 1916, s. 1911-34.

6. Gør rede for hvilke stramninger af vedtægten fra 1903, der skete i 1918 og diskuter hvorfor man ønskede sådanne stramning fra det offentliges side? Brug kilderne 34. Vedtægt om børn og unges arbejde 1903, 35. Vedtægt om børn og unges arbejde 1918 og kilde 7. Borgerrepræsentationens forhandlinger 1916, s. 1911-34.

7. Lav en spørgeskemaundersøgelse i din klasse eller på hele skolen om, hvorfor dine kammerater har erhvervsarbejde, hvor mange timer de arbejder pr. dag/uge, hvilken slags arbejde de har og hvordan det er fordelt på piger og drenge. Sammenhold din undersøgelse med forholdene for omkring 100 år siden og forklar eventuelle ligheder og forskelle. Inddrag kilde 5. Beretning fra skoledirektøren 1898 og kilde 27. Skolesøgende børns erhverv, statistik 1910.

8. Diskuter eventuelle paralleller mellem nutidens børnearbejde i lande som Kina og Indien og børnearbejdet i Danmark for omkring 100 år siden.

Opfølgning

Det vil være en god idé at samle op på de forskellige gruppers arbejde med kilderne. Det kan være almindelig lærerstyret opsamling på klassen - eller det kan være små elevoplæg, hvor de fremlægger deres resultater. Kildearbejdet lægger desuden op til videre arbejde med børnearbejde og industrialisering - jf. de øvrige sider om perioden.

Kreditering

Udarbejdet af historiker, ph.d. Nete Balslev Wingender, arkivar ved Københavns Stadsarkiv. Arbejdsspørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med gymnasielærer Jette Gerstrøm. Samtlige kilder findes på Københavns Stadsarkiv. Tilretning til EMU-indholdsformat: Lars Due Arnov.

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png