De store årgange i 1940erne

De store årgange i Danmark fra 1940'erne har fået mange forklaringer hæftet på sig. Hvorfor steg det danske fødselstal med 35-40 % på bare 5 år? Var det mørklægningens skyld? Var det p.g.a. stigende beskæftigelse? Var det p.g.a. varemangel og dermed en kompensation for manglende forbrugsmuligheder? Og de store årganges udtræden af arbejdsmarkedet påvirker debatten om ældrebyrden. Dette tema belyser årsager og konsekvenser.

De store årgange til debat

Fakta

Udsvingene i kurven over fødselstallet i Danmark fortæller historie. 1940'ernes store årgange er en af de mest markante ændringer i den danske befolknings demografi. Med rødt er markeret den periode, hvor børn undfanget under besættelsen er født. Der er tale om en bemærkelsesværdig stigning.

Fødte pr. år i det 20. århundrede
© Laust Wium Olesen

Fødselstal fra 1901

Fødselstal fra 1901

 

Besættelsestiden 1940-1945 var bemærkelsesværdig af flere årsager. Her ses arbejdsløshedstallene:

Arbejdsløshedsstatistikken for årene 1935 - 1947

år

arbejdsløsheds-

forsikrede  x1000

arbejdsløse

x1000

arbejdsløsheds-

procent

1935

386

76

19,7

1936

413

79

19,1

1937

440

96

21,7

1938

459

98

21,3

1939

482

89

18,4

1940

501

120

23,9

1941

ændret opgørelsesmåde

18,4 %

1942

538

49

9,1

1943

553

34

6,3

1944

556

25

4,6

1945

568

47

8,2

1946

583

28

4,7

1947

583

29

4,9

 Kilde: Dansk økonomisk statistik 1814-1980, bd. 9 i Danmarks Historie, Gyldendal 1985, s. 290

Forklaringer

Geografibøgerne:

Citat: Geografiske Verdensbilleder s. 225

"Under krisen i 1920erne og 1930erne fortsatte faldet i fertilitet, men i slutningen af 2. verdenskrig oplevede Danmark endnu et babyboom. I samtiden gav man mørklægningen skylden, men mere seriøse bud peger på en overvægt af kvinder i den fødedygtige alder samt på, at mange havde ventet med at få børn til tiderne blev bedre, hvad de blev i løbet af 2. verdenskrig."

En nærmere demografisk undersøgelse

Sidstnævnte forklaring skyldes sikkert Grethe Heers undersøgelse af udviklingen i de aldersbetingede fertilitetskvotienter. Undersøgelsen er fra 1975, udgivet i bogen Demografi på Geografforlaget. Læs denne undersøgelse under relaterede filer.

Aldersbetingede fertilitetskvotienter
© Laust Wium Olesen, Grethe Heer

De aldersbetingede fertilitetskvotienter. Fra Grethe Heers undersøgelse.

Historiebogen 

Dansk Socialhistorie bd. 7, Gyldendal 1980 s. 87-88

De store årgange

"Det faldende fødselstal, som havde vakt bekymring i mellemkrigsårene, vendte sig under besættelsen til stigning. Bl.a. kom dette forhold til at præge de sociale udgifter i ekspansiv retning.
I begyndelsen af 1940'erne kom netteoreproduktionstallet i Danmark igen over de 1000. Det vil sige, at befolkningen på længere sigt var i stand til at vokse. Antallet af levendefødte børn pr. 1.000 indbyggere steg fra et gennemsnit på 18 i trediverne til 21 i fyrrerne for så igen at falde til 18 i halvtredserne.

Det tilsyneladende paradoks, der lå i, at folk nu fik flere børn under dyrtiden, vareknapheden, de ringere varekvaliteter og hele besættelsestidens uhyggelige atmosfære af død, ulykker og vilkårlighed, diskuteredes livligt af offentligheden. I en artikel i Arbejdsmændenes Fagblad fra 1944 giver Jens Otto Krag sit besyv med. Den vigtigste forklaring finder han i den forbedrede beskæftigelse og den udsigt til, at forbedringen blev varig, som sandsynligheden for en lang krig gav. Trods den almindelige forringelse af levefoden havde mange familier herigennem opnået større stabilitet og regelmæssighed i deres økonomi, end de fleste havde turdet regne med i trediverne.

Det er også et spørgsmål, om ikke levefodens forringelse i sig selv havde virket gunstigt på lysten til at få børn. Under de normale forsyningsforhold før krigen havde der været mange alternative,forbrugsmuligheder" for den unge familie. Hvis man ville have børn, havde man dengang måttet give afkald på en hel del ting, som alligevel ikke kunne fås nu.

Endelig er der den populære forklaring, der tillægger det tiltagende hjemmeliv, som mørklægning og spærretid m.v. medførte, en vis betydning.

På familiepolitikkens område, i modsætning til arbejdsløshedslovgivning og forsorg, søgte det offentlige trods de ugunstige tider at leve op til problemets omfang. Man kan også forestille sig, at familie- og befolkningsspørgsmål alt i alt skabte færre politiske skillelinjer end anden socialpolitik.

Udgifterne til mødrehjælpsinstitutionerne blev mere end femdoblet under krigen. Det var både udtryk for, at flere enlige mødre benyttede sig af denne mulighed for hjælp, og for at nye mødre- og svangrehjem blev oprettet.

Den offentlige skolebespisning blev udvidet til at gælde flere børn, der nu fik frokost hele året mod tidligere kun om vinteren. Samtidig forhøjede staten sin andel af omkostningerne…."

 

Og den lille sjove

Citat fra HF-elev til eksamen i geografi, Sydjylland ca. 1990:

Det er almindeligt kendt, at de tyske soldater kunne have flere kvinder pr. dag!

 

I en lidt anden sammenhæng denne sammenfatning

Den demografiske bombe - Citat:

"Lidt forenklet sagt er det den økonomiske krise i 1930'erne og besættelsestidens mørkelægning, der nu viser sig som store ældre-årgange. Børnefødsler blev under krisens masse-arbejdsløshed og manglende økonomiske råderum udskudt, men der er grænser for hvor lang tid menneskets drifter kan undertrykkes, så fødselstallet eksploderede i besættelses- og efterkrigsårene. Det er disse store årgange, der i de kommende år går på pension."

 

Konsekvenser - ældrebombe/ældrebyrde

Velfærdskommissionen

"Fremtidens velfærd - vores valg" er navnet på Velfærdskommissionens rapport fra dec. 2005. I denne rapport kan man fx på s. 8 se, hvilken betydning 1940'ernes store årgange har for den danske arbejdsstyrke i fremtiden.

Ældrebyrden - befolkningsfremskrivning:

Danmarks Statistik - befolkningsfremskrivning:

"Befolkningen vil fortsat vokse svagt frem til 2031, hvor folketallet topper med 5.546.000. Det viser Danmarks Statistiks nye befolkningsfremskrivning. Resultaterne bør fortolkes med større varsomhed, jo længere ud i fremtiden de ligger. Over halvdelen af befolkningen i fremskrivningens slutår er således ikke født i dag. Fremskrivningen er selvsagt mere sikker for de ældre aldersgrupper. Der kan således påregnes en vækst i de over 65-årige på mere end en halv million de næste 37 år."

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

citat:

Danmark 2010-planen
Den oprindelige Danmark 2010-plan var populært sagt en plan for, at der både var råd til den offentlige velfærd og til, at de store fødselsårgange fra 1940’erne gik på pension. VK-regeringen overtog umiddelbart denne plan, men har dog efterfølgende skruet op for skattelettelserne og ned for væksten i den offentlige service. Regeringsplanernes lave vækst i det offentlige forbrug vil betyde et markant skifte i den historiske sammenhæng til velstandsudviklingen – ligesom det vil kræve et markant behov for skift imellem ressourcetilgangen til de enkelte velfærdsområder og på tværs af amter og kommuner. Alt i alt betyder regeringens tiltag – specielt på skatteområdet – at hele det antagede råderum nu er beslaglagt. Politikken kan let vise sig at have karakter af, at man ”sælger skindet før bjørnen er skudt.”

Afvisning af mørklægningsforklaringen

"Mørklægningsforklaringen" er folkelig og naturligvis morsom. Men den holder ikke for en nærmere afprøvning.

Fødselstallet i det 20. århundrede, Sverige
© Laust Wium Olesen

Svenske fødselstal fra 1901.

Som denne figur med levendefødte svenskere i samme periode som den danske figur (1901-2001) viser, så har det under krigen helt oplyste Sverige nøjagtig de samme store årgange! Mørklægning er ikke hensigtsmæssig i neutrale lande, tænk hvis bombemaskinerne tog fejl.

Til gengæld må Sverige have haft nogenlunde de samme økonomiske vilkår som Danmark; de var i 1940-1945 også helt afhængige af samhandel med Nazi-Tyskland - mest kendt er nok jernmalm-leverancerne fra Kiruna, og på tilsvarende vis må det have påvirket Sveriges beskæftigelsessituation. Om svenskerne også har leveret arbejdskraft til Tyskland er nok mere tvivlsomt; men det og svenskernes samhandel med Tyskland under krigen vil være interessant at få undersøgt.

Svenskerne må ligesom danskerne have lidt under varemangel, måske ikke helt i samme grad; men nok til at det stadig kunne være interessant at få belyst den "forbrugspsykologiske forklaring".

Kan nogen komme med en bedre forklaring?

Diskussion 

Ovenstående fakta viser, at fertilitetsstigningen er helt sammenfaldende med besættelsen, især da hvis man regner de 9 måneders svangerskab ind. Da man samtidig kan se, at arbejdsløsheden først faldt væsentligt i 1942, så taler det måske for en rehabilitering af "mørklægnings-forklaringen". Mørklægningen indførtes d. 9. april 1940.

Den klassiske dokumentation for udskudte fødsler fra 1930erne, dokumenteret ved studier af aldersbetingede fertilitetskvotienter, holder sikkert stadig. Faktisk kan den jo gå hånd i hånd med "mørklægnings-forklaringen".

Og så kan arbejdsløshedens klare fald fra ca. 1942 have hjulpet med til at give det sidste nyk.

At folk i 1940erne skulle ønske at få børn som kompensation for manglende forbrugsmuligheder virker for et moderne menneske lidt søgt. Gad vide om denne sammenhæng eksisterede i hovedet på 1940ernes unge mennesker?

Udfordring

Webmaster udfordrede brugerne af geografis hjemmesider til at komme med uddybende og supplerende forklaringer. Send en mail med forklaringer, dokumentation, tabeller og illustrationer til laust@lwo.dk.

Erik Thau-Knudsen svarede nov. 2010

1. Har du/I bemærket, at børnefødselstallet kulminerede i 1946?

Hvis det er sandt, hvad HF-eleven fra Kolding sagde — Det er almindeligt kendt, at de tyske soldater kunne have flere kvinder pr. dag! — hvad så med de britiske besættelsessoldater? De og deres amerikanske kolleger var særdeles populære blandt danske kvinder. Deres soldaterbarer i 1945-46 var særdeles velbesøgte, ikke alene af de udenlandske soldater og danske sortbørshandlere, men også af danske kvinder, der gjorde det ganske gratis. Illustrationer af den situation kan f. eks. ses på Madame Toussauds Museum i København.

Jeg kender en mand, der aftjente sin værnepligt som de første indkaldte Jenser efter krigen. Han, som aldrig opnåede noget hos det andet køn, spurgte en dansk kvinde, hvorfor hun og hendes kønsfæller foretrak de amerikanske soldater. Hertil svarede hun, at amerikanerne var meget lækre og renlige; de tog bad og skiftede undertøj en gang hver anden dag (en dansker gjorde sådanne hygiejniske tiltag en gang om ugen eller en gang på to uger). Så gik min ven hjem og vaskede sig! (kilde: Dennis Clausen, lektor emeritus ved Handelshøjskolen i København; udtalelse fra 1992-1995).

2. Den danske forfatterinde Tove Ditlevsen har også beskrevet den meget frivole atmosfære under krigen. Inden at man siger — Jamen, Tove Ditlevsens beskrivelse af intelligentsiaens og overklassens seksuelle adfærd under besættelsen kan ikke redegøre for den brede befolknings lyst til at yngle — vil jeg lige tilføje, at det hos hende lader til at skyldes en længere periode af kulturel og seksuel frisættelse, som var løbet forud med skribenter som Georg Brandes, Holger Drachmann, Hermann Bang, og samfundsdebattører som Thitt Jensen, dr. Leunbach, Poul Henningsen.

3. Især de sidste tre personer havde en større folkelig gennemslagskraft, end det moderne gennembruds forfattere i 1800-tallets slutning. Som geograf må man vide, at fri adgang til fødselskontrol (fosterfordrivelse, prævention), som disse mennesker arbejdede for, normalt ikke fører til faldende natalitet hos kvinderne (og mændene!), men bare, at det udsættes, ind til at den rette mage er fundet. M. a. o. kan en periode med tilbageholdt natalitet tilfældigvis være afløst af en stigning i børnefødselstallet — det var jo steget jævnt fra 1934. Dette argument kan dog ikke forklare hele den voldsomme vækst.

Jeg er ikke demograf eller geograf. Jeg føler det naturligvis besnærende med Jens Otto Krags argument om bedret beskæftigelse: Trods den almindelige forringelse af levefoden havde mange familier herigennem opnået større stabilitet og regelmæssighed i deres økonomi, end de fleste havde turdet regne med i trediverne. De ydre rammer, især forventningerne til den socio-økonomiske situation under barnets opvækst, er nok determinerende for kvindernes, og vel også mændenes, valg af avlsperiode. Jeg kan genkende det blandt dem af mine familiemedlemmer, der er født i 1930-erne. Da mine forfædre i 1930-erne endeligt fik fast arbejde, begyndte de at sætte børn til verden

Befolkningspyramide konstrueret i Excel
© Laust Wium Olesen

De store årgange kan stadig ses på befolkningspyramiden for Danmark 2005.

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png

Relaterede filer

Grethe Heers undersøgelse af fertiliteten i Danmark, bringes med Grethe Heers tilladelse.

Relaterede links

Citatet er fra et ældre dokument, som ikke findes på websiten længere.