Det land som alle børn kender

Efter studenterhuen vil mange elever gerne ud at rejse. Spørger man dem om, hvilke lande, de vil besøge, er svarene ofte USA, Australien og Afrika. Det er mystisk at forveksle et kontinent og et land, og i denne øvelse ser vi nærmere på det danske billede af netop Afrika.

Omfang

Én lektion på 90 minutter

Formål

Formålet med denne øvelse er at vise, hvordan (eller i hvilket omfang) brugen af kulturelle og racebaserede stereotyper har ændret sig i det danske samfund og særligt i medierne. Her trænes de globale kompetencer ved at se på kulturmøder, fremstillingen af "den anden" og deslige. De anvendte kilder er mediebaserede og tager så vidt muligt udgangspunkt i noget, eleverne i en eller anden grad er bekendte med på forhånd. Endvidere reflekteres der over, hvorvidt medier og populærkultur påvirker vores opfattelse af andre kulturer.

Undervejs diskuteres løbende hvorvidt de forskellige indslag er racistiske, og hvornår noget er racistisk; er det intentionen eller resultatet, der er afgørende?

Forberedelse

Ud over at sætte sig ind i videoerne og have reflekteret over, hvor grænserne går i diskussionen, skal læreren have printet de første tre strofer af "Jeg har set en rigtig negermand," som findes til højre og udleveres til eleverne. Det er af allerstørste vigtighed for øvelsen, at eleverne ikke får sidste strofe at se, før det er krævet.

Gennemførelse

De forskellige kilder til opfattelser af, hvad "Afrika" er gennemgås kronologisk, og efter hvert eksempel holdes der pause, hvor elevernes observationer bringes i spil, og diskussionen om racisme tages op. Evt. kommentarer under videoerne på YouTube kan inddrages, da de er kilder i sig selv og ofte er gode til at understrege, hvad tendens er.
Gennemgående guidelines til spørgsmål og elevobservationer:

  • Hvordan fremstilles den fremmede kultur?
  • Hvorfor vælger afsenderen at inddrage den?
  • Hvordan fremstilles den danske kultur?
  • Er der tale om afsky? Fascination? Latterliggørelse? Hyldest?

Første kilde:

Fra Far til Fire og Ulveungerne (1958). Lidt kontekstforståelse: På den tid var dokumentarfilm om "naturfolk" rundt omkring i verden særdeles populære i biograferne. Da dette er første kilde, behøver eleverne ikke gøre meget andet end at observere, kommentere og benytte kilden til at få en forståelse for fortidens kulturelle synspunkter.

Anden kilde:

Lille Bo og Familien Andersen (1970) er en ganske misforstået sang; det Kongelige Bibliotek har en glimrende gennemgang af den og afsenderen. Her skal eleverne sammenligne denne og første kilde, og som en krølle for at vise, hvor ofte man ser fortiden gennem nutidens briller, skal læreren følge denne instruktion: Som nævnt ovenfor får eleverne kun udleveret teksten til de første tre strofer, og videoen pauses efter disse - ca. 2:45 inde. Efter diskussionen udleveres resten af teksten, og den sidste bid af videoen afspilles. Der må gerne pauses på det klappende publikum til sidst, hvorefter eleverne kan analysere disses fremtoning. Diskussionen tages atter op med spørgsmålet: Har sidste strofe ændret på vores opfattelse af sangens budskab? Hvad kan vi generelt lære af det, når vi skal analysere kilder?

Tredje kilde:

I anden halvdel af 1990'erne var stereotyper blevet mindre populære, hvilket bl.a. kom til udtryk hos satiregruppen Lex og Klatten. Spørgsmål til eleverne: Hvordan forsøger afsenderen at understrege, at dette ikke skal tages seriøst? Sammenlign med de to første videoer og find forskelle og ligheder.

Fjerde kilde:

I modsætning til de andre er dette ikke en video, men derimod et debatindlæg fra David Trads, som eleverne skal foretage en kritisk analyse af. De kan også google billeder af bemeldte Afrikaland. Det hele afsluttes med en diskussion på klassen: Er der sket en forandring siden 1958? Kan stereotyper have indflydelse på vores opfattelse af andre kulturer, eller ved vi godt, at tingene ikke hænger sådan sammen? Skal eller bør brugen af den slags stereotyper forbydes?

Opsamling og videre arbejde

Afslutning på diskussionen bliver også opsamling på øvelsen. Kulturelle stereotyper geninddrages senere i forbindelse med f.eks. fjende- og vennebilleder, hvis man har et forløb om Globalisering, kulturmøder og kultursammenstød. Arbejder man med USA, er der naturligivs mulighed for at perspektivere til Jim Crow, blackface og (2018-aktuelt) hvorfor Roseanne blev fyret, bl.a. efter et tweet, hvor en sort kvinde blev sammenlignet med en abe.

Kreditering

Brian Egede-Pedersen, Nykøbing Katedralskole

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png

Relaterede moduler