Det moderne gennembrud og industrialiseringen i Danmark

Forslag til forløbsbeskrivelse af Dansk-idehistorieopgaven. Forslag til hvordan dansk-idehistorieopgaven kan gribes an. Leveret af fagkonsulenten for faget.

Læreplan og vejledning 

Forløbet er udarbejdet som supplement til vejledningen for faget.

Læreplan Idéhistorie B – htx 

Vejledning Idéhistorie B – htx 2018

Læreplan Dansk A – htx 2017

Vejledning Dansk A – htx 2018

 

Om materialet 

I det følgende præsenteres et forslag til hvordan dansk-idehistorieopgaven kan gribes an. Da det er en opgave som ingen endnu har gennemført, har det følgende karakter af ”arm chair philosophy” eller af at være en spekulativ øvelse.

Ideen er at præsentere ét forløb der tager et historisk udgangspunkt, dvs. med afsæt i en periode. Det er planen på sigt også at præsentere et forløb der tager et mere tematisk afsæt. Formålet er først og fremmest at give et forslag der kan tjene som inspiration og videre refleksioner på de enkelte skoler.  

  

Indfaldsvinklen til dansk-idehistorieopgaven der beskrives her, er:

  • Det moderne gennembrud og industrialiseringen i Danmark

Denne temaramme er valgt fordi der er mange oplagte overlap mellem de to fag. Den er også valgt fordi den kan dække nogle af de nøgleproblemer som studieområdeforløbene skal tage afsæt i (Studieområdet – htx, august 2017, bilag 75, s. 1). En uddybende begrundelse og udfoldning af hvilke af studieområdets nøgleproblemer følger under den konkrete forløbsbeskrivelse.

Når dansk-idehistorieopgaven planlægges er det vigtigt at huske på at eleverne ud over at fordybe sig i faglige kundskaber inden for dansk og idehistorie også skal have træning i skriveprocessen og i det hele taget lære noget om hvordan man skriver en større, flerfaglig opgave. I læreplanen beskrives dansk-idehistorieopgaven således: 

Der tilrettelægges et projektforløb i dansk og idéhistorie. I forløbet arbejdes med kildekritik og med opbygning af en individuel skriftlig flerfaglig opgavebesvarelse, herunder brugen af kildehenvisninger, noter og litteraturliste. Forløbet har et omfang på mindst 24 timers undervisningstid. Der afsættes ca. 12 timers fordybelsestid til udarbejdelse af dansk-idéhistorieopgaven. (Studieområdet – htx, august 2017, bilag 75, s. 2)

Derfor indgår der også et skrivedidaktisk element i forløbet. I læreplansteksten lægges der særlig vægt på at eleverne får et kendskab til formatet og strukturen på den større skriftlige opgave, og at de mestrer den faglige formidling, herunder korrekt faglig dokumentation og kildereference. Samtidig skal dansk-idehistorieopgaven, lige som de øvrige studieområdeforløb, være projektorienteret hvilket betyder at eleverne også skal træne skriveprocessen der ligger i at udfolde en problemformulering til en egentlig opgave.

At arbejde projektorienteret er ikke så fremmed for idehistoriefaget da eleverne i dette fag i forvejen har skrevet eksamensprojekt. For danskfagets vedkommende kræver dansk-idehistorieopgaven i højere grad at man nytænker sin didaktik. Vi er som dansklærere vant til at analysere og fortolke – i dansk-idehistorie-opgaven handler det om at tænke den danskfaglige analyse ind som et bidrag til at belyse en problemstilling.  I forløbsbeskrivelsen herunder gives der nogle eksempler på hvordan problemstillinger for dansk-idehistorieopgaven kan se ud.

Placering i uddannelsesforløbet

Der er ikke i læreplanen eller vejledningen for studieområdet præciseret hvornår i skoleåret dansk-idehistorieopgaven skal ligge. Det er dog oplagt at placere forløbet i slutningen af 2.g (eller begyndelsen af 3.g, afhængigt af om forløbet placeres før eller efter studieretningscasen). Årsagen er at idehistoriefaget på de fleste htx-skoler først begynder i 2g, og derfor giver det bedst mening for eleverne at faget indgår i et større tværfagligt projekt når det er blevet fortrolige med fagets indhold og muligheder.

I forhold til progression i studieområdet giver det også mening at placere forløbet i slutningen af 2.g. da dansk-idehistorieopgaven har til formål sammen med studieretningscasen at forberede eleverne til at skrive studieområdeprojektet som sikkert kommer til at ligge i slutningen af 3.g.

I forhold til progressionen i studieområdet skal eleverne flytte sig ”fra opgaveprojekter over disciplinprojekter til problembaserede projekter” (Studieområdet – htx, august 2017, bilag 75, s. 2).  Denne progression handler om i hvor høj grad eleverne selvstændigt skal formulere deres projekt. Dansk-idehistorieopgaveforløbene som er beskrevet her placerer sig i midten af denne proces. Derfor rummer forløbene her en blanding af lærerstyret undervisning og elevernes selvstændige arbejde. Dette kommer fx til udtryk ved at der i begge forløb herunder er beskrevet nogle lærerformulerede problemstillinger som eleverne kan vælge i mellem.

 

Forløbsbeskrivelse

Det moderne gennembrud og industrialiseringen i Danmark

Forløbet er beskrevet efter FIMME-modellen (Formål-Indhold-Metode-Materialer-Evaluering)

 

Formål        

Formålet med dette forløb er at sætte fokus på sammenhænge mellem idehistoriske udviklingslinjer og litteraturen i perioden fra 1870-1920 (Det moderne gennembrud). Dvs. at eleverne skal opnå en forståelse af hvordan indsigter og tilgange fra to forskellige fag kan bidrage til at undersøge en fælles problemstilling. Dermed tilstræber forløbet at opfylde følgende faglige mål fra studieområdets læreplan:

undersøge og afgrænse en problemstilling ved at kombinere viden og metoder fra forskellige fag og udarbejde en problemformulering (Studieområdet – htx, august 2017, bilag 75, s. 1).

Samtidig har forløbet som nævnt også til formål at lære eleverne at skrive en større skriftlig opgave med særlig fokus på opgavens format og faglig dokumentation. Derfor er følgende faglige mål fra studieområdets læreplan også vigtige:   

søge, vurdere og anvende fagligt relevant information

demonstrere evne til faglig formidling såvel mundtligt som skriftligt, herunder beherske forskellige genrer og fremstillingsformen i en skriftlig opgavebesvarelse

(Studieområdet – htx, august 2017, bilag 75, s. 1).

 

Forløbet giver også rige muligheder for at opfylde faglige mål for dansklæreplanen og idehistorielæreplanen. 

 

Indhold

Ifølge læreplanen i studieområdet skal mindst fire af de seks til syv SO-forløb tematisk tage afsæt i en liste af ”nøgleproblemer” (Studieområdet – htx, august 2017, bilag 75, s. 1). Det er altså ikke et krav at dansk-idehistorieopgaven skal gøre dette. Med ved tage udgangspunkt i perioden 1870-1920 er der rig mulighed for at dække to af temaerne på listen:

  • videnskab og teknologi
  • demokrati og medborgerskab

 

Det moderne gennembrud er netop en periode der byder på en række nye ideer inden for de to nævnte problemfelter. Inden for videnskaben bliver Danmark i denne periode mødt med to nye tankesæt, nemlig positivismen, via Auguste Comte, og darwinismen, via J.P. Jacobsens oversættelser af Darwins værker til dansk. Begge disse tankestrømninger præger også litteraturen i perioden hvilket både viser sig i de naturalistiske og impressionistiske skrivestile og i forfatternes syn på mennesket og de kræfter der driver dem. Endelig præger inspirationen fra naturvidenskaben også forfatternes syn på religion, særligt kristendommen, hvilket udmønter sig i en meget religionskritisk litteratur og filosofi som fx ses hos forfatteren Henrik Pontoppidan og filosoffen Friedrich Nietzsche.  

I sammenhæng med de videnskabelige landvindinger følger også en række teknologiske gennembrud. Særligt dampmaskinen og de maskiner den leverer energi til, forandrer Danmark. Fabriksarbejde og masseproduktion afløser efterhånden erfaringsbaseret håndværk. Teknologien og de afledte konsekvenser spiller en afgørende rolle for forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Teknologien forandrer også samfundsforholdene fx i form af urbanisering, øget produktion, men også social ulighed.

Urbaniseringen og den øgede sociale ulighed er også eksempler på at perioden bød på store samfundsmæssige forandringer der også medfører store forandringer i det politiske landskab og markante landvindinger inden for det danske demokrati, fx indførelsen af parlamentarismen. Det er også i det moderne gennembrud at flere af de nuværende partier i Folketinget bliver dannet, fx Socialdemokratiet, De radikale venstre og Venstre. I Danmark opstår der en egentlig arbejderklasse i byerne, ligesom dansk kvindesamfund opstår. Disse samfundsmæssige forandringer bliver skildret og fortolket af danske forfattere som fx J.P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Herman Bang, og de bliver også reflekteret i nye politiske ideer fra fx John Stuart Mill og Karl Marx, der også bliver introduceret i Danmark i denne periode.

Ud over at kunne dække ovennævnte er valget af denne periode en lavthængende frugt for både dansklærere og undervisere i de tidligere teknologihistorie- og idehistoriefag. For dansklærerne er der mulighed for at dække kanonforfattere, for idehistorielærerne er der mulighed både at inddrage teknologihistoriske analyser og nye idehistoriske strømninger. Det har typisk været en periode som begge fag har dækket grundigt før. Man kunne derfor godt tænke dansk-idehistorieopgaven ind enten som optakt til eller som afslutning på et længere forløb.

 

Metode

Da dansk-idehistorieopgaven er et undervisningsforløb hvor eleverne individuelt skal arbejde med en større projektopgave, er det vigtigt at en stor del af forløbet giver plads til elevernes selvstændige fordybelse. Derfor foreslås der her en sekvensering af forløbets 24 timer efter følgende mønster (i nedenstående liste svarer en lektion til 60 min.):

  • Indføring i emnet. 6 lektioner (3 fra hvert fag) med overvejende lærerstyret undervisning (oplæg + workshops)
  • Igangsætning af opgaven. 6 lektioner (3 fra hvert fag) med undervisning om skriveprocessen og den faglige opgave (små oplæg, ind-tekstøvelser)
  • Opgaveskrivning med peer review. 12 lektioner hvor eleverne arbejder selvstændigt med den problemstilling de har valgt og hvor læreren fungerer som vejleder.

 

De seks første lektioner deles op i tre lektioner med idehistorie og tre lektioner i dansk. Formålet er at give eleverne overblik over perioden, men også at afgrænse nogle temaer. I idehistoriefaget kan de tre lektioner tage udgangspunkt i fagets ”tre ben” – det alment historiske, teknologihistoriske og det idehistoriske:

  • Industrialiseringen af Danmark – fx dampmaskinen, jernbanen og masseproduktionen – overvejende teknologihistorisk
  • Urbanisering, arbejdere og kapitalisme – overvejende alment historisk
  • Videnskab, naturalisme og religionskritik – overvejende idehistorisk

 

Tilsvarende kan de tre dansklektioner sættes fokus på nogle af de centrale temaer der præger den danske litteratur i perioden:

  • Køn – fx sædelighedsdebatten, kvindernes emancipation og seksualitet (J.P. Jacobsen, Ibsen, Skram eller Bang)
  • Klasse – fx den sociale ulighed, fattige både på landet og i byerne (Pontoppidan, Martin Andersen Nexø)
  • Kirke – Jacobsen, Pontoppidan, Jensen

 

I de næste seks lektioner skal eleverne i gang med selve skriveprocessen. Her skal der bl.a. sættes fokus på opbygningen af den støre skriftlige opgave

  • Problemformulering (hvordan man formulerer én eller hvordan man afkoder én)
  • Opgavens taksonomi
  • Litteratursøgning og kildekritik
  • Dokumentationskrav til faglige opgaver

 

I denne fase af forløbet kan undervisningen med fordel være mindre lærerstyret. Eleverne skal her læse tekster om ovenstående emner (se under materialer), og dansk- og idehistorielæreren kan holde små oplæg, efterfulgt af mindre øvelser, fx skrivning af igangsættende ind-tekster, litteratursøgningsøvelser og studielæsningsøvelser.

I de sidste 12 lektioner skal eleverne arbejde med at skrive deres opgave. En stor del af denne fase vil bestå af individuelt arbejde med vejledning. I løbet af disse tolv lektioner skal eleverne dog øve sig i at gå til vejledning og øve sig i at forholde sig refleksivt til deres egen og andres tekster. Derfor foreslås det her at vejledningsprocessen formaliseres således at alle elever får en vejledningstid af 15 min (så det forbereder dem mest muligt på SOP-opgaven) varighed som de skal møde op til, og som de skal forberede sig til ved at skrive et kort dokument om de spørgsmål og emner som de gerne vil modtage vejledning omkring.

Det vil være passende at eleverne afleverer dette dokument efter tre lektioners selvstændigt arbejde. I den sidste del af skriveforløbet lægges en peer review opgave ind. Klassen deles ind i skrivepar der niveaumæssigt ligger tæt på hinanden, og skal så læse hinandens opgaver og give hinanden konstruktiv kritik. Formålet med dette er at eleverne kan give hinanden gensidig inspiration, men også at de kan få hjælp til at revidere i deres egen tekst.

 

Forslag til problemformuleringer

Som sagt ovenfor, kan det være forskelligt fra skole til skole om man ønsker at eleverne selv skal formulere deres problemformuleringer, eller om de skal formuleres af lærerne. Her kommer der fire forslag til problemformuleringer, der enten kan bruges eller bare tjene som en inspiration. De fire problemformuleringer har den gennemgående form at de består af et overordnet spørgsmål (der dels har en undersøgende, dels en vurderende/diskuterende karakter. Dernæst er problemformuleringerne uddybet med nogle punkter, der signalerer hvilke taksonomiske niveauer opgaven rummer.

 

Problemformulering 1

Hvilke faktorer var medvirkende til de store kønspolitiske forandringer under det moderne gennembrud, og hvilken betydning har disse faktorer fået for nutidens samfund? Herunder ønskes der:

  • Et kort overblik over den kønspolitiske udvikling i 1870-1920.
  • En redegørelse for synspunkterne i John Stuart Mills tekst Kvindens underkuelse (oversat af Georg Brandes i 1872)
  • En analyse og fortolkning af Henrik Ibsens Et Dukkehjem (evt. et uddrag)
  • En diskussion af hvilken betydning de kønspolitiske diskussioner har for det moderne danske samfund  

 

Problemformulering 2

Hvordan påvirkede Darwins evolutionsteori litteraturen i Danmark i perioden 1870-1920 og hvordan påvirkede darwinismen datidens menneskesyn og opfattelse af religion. Herunder ønskes der:

  • En redegørelse for de centrale hovedpunkter i Darwins evolutionslære ud fra teksten ”Parringsvalget”
  • En analyse og fortolkning af J.P. Jacobsens Fru Maria Gruppe (uddrag)
  • En diskussion af hvilken betydning det naturalistiske menneskesyn har haft for kvindefrigørelsen i det moderne gennembrud.  

 

Problemformulering 3

”Gud er død” er et af de berømteste citater fra filosoffen Friedrich Nietzsche. Hvilke tanker ligger der bag Nietzsches religionskritik, og hvordan tematiseres disse i den danske litteratur?

  • En redegørelse for Friedrichs Nietzsches religionskritik
  • En analyse og fortolkning af et uddrag af Henrik Pontoppidans Lykke-Per
  • En diskussion af Nietzsches religionskritik i lyset af andre religionskritiske tilgange.

 

Problemformulering 4

I perioden fra 1870 til 1920 gennemgår Danmark en omfattende urbanisering. Hvilke årsager er der til denne udvikling, og hvilken betydning får urbaniteten for Danmark? Kom herunder ind på:

  • En redegørelse for de historiske faktorer der havde særlig betydning for urbaniseringen i Danmark i perioden 1870-1920.
  • En sammenlignende analyse og fortolkning af Herman Bangs Stuk (Kap 1) og Martin Andersen Nexøs Pelle erobreren Bind 3 (kap 1), med særligt henblik på skildringen af København.
  • En diskussion af hvordan urbaniteten er med til at forandre det danske samfund og den danske kultur.

 

 

Materialer

Hvilke materialer der kan anvendes til emnet, er selvsagt afhængigt af hvilke problemformuleringer eleverne skal arbejde med. Her kommer der dog nogle forslag til hvilke tekster eleverne kan læse til de forskellige dele af forløbet.

Første del. Indføring i emnet

Idehistorie

Jensen, Nielsen og Nielsen: Skruen uden ende, Nyt teknisk forlag 2012, ”Jern, stål og damp”, s. 149-173 (det teknologihistoriske ben)

Hans Fink: Samfundsfilosofi: Aarhus Universitetsforlag 2009, s. 109-112, 123-135 (om Marx og Mill – det almen historiske ben)

Jimmy Zander Hagen: Eksistens og ansvar, Gyldendal 2004, s. 113-122 (om Nietzsche – det idehistoriske ben).

Jimmy Zander Hagen: Erkendelse og sandhed, Gyldendal 2004, s. 152-154 (om Positivisme – det idehistoriske ben).

 

Dansk

Jørn Jacobsen og Connie Paldam: De moderne gennembrud 1970-1914. Systime 2011, s. 7-25

Johannes Fibiger, Gerd Lütken: Litteraturens Veje, Gads forlag 2. udgave, 1.oplag 2003, s. 194-201.

 

Anden del: Igangsætning af opgaven

Mette Kirk Mailand: Guide til større skriftlige opgaver, Gyldendal 2012, kap 1,3 og 4. (Om genre, opbygning, skriveproces og teksthenvisninger)

Annie Mygind og Stig Winding: Læs bedre, Dansklærerforeningen 2003, s. 86-90 (om Studielæsning)

 

Tredje del

Problemformulering 1

John Stuart Mill: Kvindernes underkuelse 1869 (oversat af Georg Brandes i 1869)

Henrik Ibsen: Et dukkehjem 1879 (evt. uddrag)

Jørn Jacobsen og Connie Paldam: De moderne gennembrud, Systime 2011. Kap. 6 ”Kvinders stilling”

 

Problemformulering 2

J.P. Jacobsen: Fru Marie Gruppe 1876 (uddrag)

Charles Darwin: ”Erotikken i dyreriget” fra Menneskets afstamning og Parringsvalget 1871 (oversat til dansk af J.P. Jacobsen i 1875)

Casper Andersen og Anders Munk Jensen: Videnskab og Religion i historisk pespektiv. Systime 2006, Kap. 4 ”Darwin, evolution og reception”, s. 51-69

 

Problemformulering 3

Friedrich Nietzsche: Uddrag af Således talte Zarathrustra (1885), Moralens oprindelse (1887), Afgudernes ragnarok (1888)

Henrik Pontoppidan: Lykke -Per, 1898-1904 (uddrag)

Bent Rensch: ud med Gud? – bidrag til moderne religionskritik, Systime 2001.

 

Problemformulering 4

Herman Bang: Stuk (kap. 1)

Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren, bind 3, (kap 1)

Per Stounbjerg. Storbyen. Orden og kloaklugt, Dansklærerforeningen 1987.

Jørn Jacobsen og Connie Paldam: De moderne gennembrud, Systime 2011. Kap. 4 ”Storbyen”

 

Evaluering

Da dansk-idehistorieopgaven formål i høj grad er at forberede eleven på at mestre opgaveformatet på den større skriftlige opgave og dermed forberede eleven til SOP, skal det også afspejle sig i evalueringen af projektet. Evalueringen bør have karakter af løbende formativ evaluering og feed forward.

Som allerede beskrevet under metodeafsnittet er der tænkt to former for løbende formativ evaluering, nemlig en vejledningssamtale med underviserne (i første del af skriveprocessen), og en peer review opgave (i sidste del af skriveprocesseen).

Når selve opgaven skal evalueres af lærerne er det vigtigt at evalueringen har karakter af feed forward – altså på hvad eleven kan gøre bedre i studieretningscasen og SOP-opgaven. Det kan fx ske i form af en evalueringssamtale, hvor eleven selv tager noter, eller i form af et dokument hvor lærerne i fællesskab beskriver hvad eleverne kan tage med til de næste opgaver. Fokusset i evalueringen skal selvfølgelig lægges på elevens mestring af opgaveformatet, herunder evnen til at bevæge sig på forskellige taksonomiske niveauer, kildehåndtering, studielæsning og opgaveformalia.   

 

 

 

 

Emneord