Det skal du vide om din skole!

Skoler eller kommuner laver normalt lokale aftaler vedr. copyright mv. Du er derfor nød til at vide, hvad der gør sig gældende på din skole, hvis du vil undgå at bryde ophavsretten. På denne side kan du læse om de tjenester, som din skole typisk kan have lavet aftaler med.

Hvilke aftaler har min skole med hvem?

Ophavsret,

Her på siden kan du finde hjælp til at stille de rigtige spørgsmål til din skole.

Ofte handler det ikke kun om at undgå lovovertrædelser - det handler i lige så høj grad om at opdage alle de muligheder, som der rent faktisk er. Mange skoler har forskellige abonnementer, som slet ikke udnyttes optimalt. 

Er du skoleleder, så kan du bruge siden til at sikre, at lærerne informeres korrekt. 

SkoDa

skoda

Skolernes Databaseservice giver adgang til en lang række af databaser som fx Infomedia, Faktalink og Polfoto. Tjenesten kræver imidlertid abonnement via uni-login, for at databaserne må benyttes i undervisningen. Har din skole tegnet abonnement?

Koda

Koda sørger for, at musikkens skabere får betaling, når deres musik spilles offentligt. Skoler skal indgå aftale med Koda for at kunne spille musik i kantiner og gangarealer, ved større arrangementer eller ved filmforestillinger for flere klasser på samme tid. Har din skole gjort det?

Copydan

Copydan består af syv rettighedsorganisationer, der gennem sikring af rettighedshaverne arbejder for adgang til medier, kunst, litteratur, tv- og filmværker og kulturarven. Der skal især laves særlige aftaler med Copydan i forhold til brug af tekster i forskellige sammenhænge, hvor der indgår e-læring. Har din skole gjort det?

Copydan Tekst & Node

Copydan Tekst & Node er en af de syv foreninger, som er særlig væsentlig for de fleste skoler. Skolen slipper nemlig for at bede rettighedshavere om tilladelse hver gang der kopieres fra fx en bog i forbindelse med en undervisningssituation, hvis skolen har en kopiaftale. En kopiaftale giver adgang til at kopiere en lang række af udgivne materialer inden for visse rammer. Der kan bl.a. kopieres fra bøger, tidsskrifter, aviser, tegneserier, noder, brochurer og internettet. Har din skole en kopiaftale?

AVU-medier

Foreningen AVU-medier under Copydan søger at sikre de danske skoler og uddannelsesinstitutioner adgang til audiovisuelt materiale (tv, spillefilm m.m.). Via AVU-medier kan kan skolerne få adgang til at benytte danske og udenlandske tv-udsendelser i undervisningen. Har skolen en aftale med AVU-medier?

Online-tjenester

Online

Der findes en række af forskellige onlinetjenester, som er baseret på abonnementsordninger. Ofte betaler en skole til en eller flere tjenester, der har forbindelse med fagområder eller pædagogisk og didaktisk understøttelse på skolen.

Sørg for at kende alle de onlinetjenester med tilhørende passwords, som skolen har ret til at bruge. Det kan eksempelvis være tjenester som Colourbox, Clio online, Gyldendal, ordbøger mv.

Hvilke tjenester har din skole købt abonnement til?

Relaterede links

Skolernes Databaseservice giver adgang til en lang række af databaser som fx Infomedia, Faktalink og Polfoto.
Koda sørger for, at musikkens skabere får betaling, når deres musik spilles offentligt.
Copydan består af syv rettighedsorganisationer, der gennem sikring af rettighedshaverne arbejder for adgang til medier, kunst, litteratur, tv- og filmværker og kulturarven.
Læs specifikt om reglerne vedr. kopiering. Det er også muligt at finde vej til en telefonservice, hvor du kan få eksperthjælp lige med det samme. Siden drives af Copydan Tekst og Node.
AVU-medier er en non-profit forening i Copydan-huset, der søger at sikre de danske skoler og uddannelsesinstitutioner adgang til audiovisuelt materiale.

Tema