En voksende kontrol – om indvandring i 1800-tallet. Introduktion.

”En voksende kontrol – om indvandring i 1800-tallet” er en kildesamling beregnet til gymnasieskolens undervisning i national identitet og det moderne gennembrud. Den vil desuden kunne bruges i Almen Studieforberedelse samt af elever, der vil skrive studieretningsopgave. Det primære formål er at stille materiale til rådighed, der vil kunne styrke elevernes evne til at læse, fortolke og analysere historiske kilder. Desuden vil materialet kunne være med til at give et historisk perspektiv på problemstillinger i nutidens indvandrerdebat. Materialet er udarbejdet af historiker, ph.d. Nete Balslev Wingender, arkivar ved Københavns Stadsarkiv. Arbejdsspørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med gymnasielærer Jette Gerstrøm. Kilderne er her nummereret 1-27 og kan findes i højre margin af siderne. De findes i øvrigt på Københavns Stadsarkiv og på Rigsarkivet.
Adresseavisens kontor
© Illustrret Tidende 1867

Fra Adresseavisens kontor

Nutidens flygtninge- og indvandrerproblematik er ikke noget nyt fænomen. Vi behøver blot tænke på de tyske flygtninge, der søgte mod nord bort fra krigens rædsler i 1945, eller kom hertil i 1930´erne for at undgå nazismens forfølgelser, på de polske kvinder, der i det tidlige 1900-tal søgte arbejde i roemarkerne på Lolland-Falster og de jøder, der flygtede fra de russiske pogromer i 1905. Mindre kendt er indvandringen af de mange svenskere, der i sidste del af 1800-tallet strømmede hertil bort fra fattigdommen i deres eget hjemland. Alle var de på flugt fra krig, undertrykkende politiske regimer eller fattigdom.

Ligesom i dag kom indvandringen dengang til at sætte sit præg på lovgivningen og på de politiske diskussioner om, hvornår man var værdig til at blive i landet og gennem statsborgerskab blive rigtig dansker.

Kildesamlingens første to emner handler om de lovmæssige reguleringer, der blev vedtaget i sidste del af 1800-tallet med henblik på at føre en skærpet kontrol med det stigende antal indvandrere og dermed gøre det muligt at udvise personer, der af økonomiske og politiske grunde var uønskede i landet. Det tredje emne drejer sig om det politiske slagsmål, der i 1893 foregik i rigsdagen om tildeling af indfødsret – eller statsborgerskab, som det almindeligvis kaldes i dag. Antallet af indfødsretsansøgere ikke mindst fra det store antal svenske indvandrere var på den tid steget eksplosivt, primært fordi offentlig understøttelse var blevet gjort afhængig af dansk indfødsret. Endelig handler det sidste emne om myndighedernes konkrete sagsbehandling af tre ansøgninger om indfødsret. Alle tre blev afvist med forskellige begrundelser.

Der kan arbejdes med det enkelte emne uafhængigt af de andre. Det vil dog være en fordel, at eleverne har læst de korte introducerende tekster til samtlige fire emner og i forvejen har en overordnet viden om det danske samfund i sidste del af 1800-tallet.  

Samtlige håndskrevne kilder og de kilder, der er trykt med gotiske bogstaver, findes som afskrift.

Oversigt over indholdet af temaet:

Den første indvandrerlov

Vandringer fra et land til et andet er en del af den europæiske og dermed også af den danske historie. Danmarks beliggenhed som nabo til Tyskland og Sverige har betydet, at det før i tiden var  herfra, at det store flertal af indvandrere kom. Nutidens indvandrerspørgsmål er således ikke nyt og har også før i dag været debatteret i medier og på politisk niveau.

Kontrol med indvandrere

For at lette den politimæssige kontrol med indvandrerne blev det i Lov om Tilsyn med Fremmede og Rejsende fra 1875 bestemt, at der skulle udstedes opholdsbøger til udlændinge, når de kom til landet. Ved flytning til og fra en kommune skulle indehaveren af opholdsbogen have den stemplet hos de lokale politimyndigheder. Opholdsbøgerne fungerede dermed som et kontrolredskab, der gjorde det muligt for myndighederne at følge indvandrernes færden og derved spore og udvise uønskede personer.

Et politisk slagsmål

I 1892 ansøgte den 74-årige ugifte Johannes Nilsson fra Sverige om dansk indfødsret. Året før var det ved lov bestemt, at indfødsret var en forudsætning for at få fattighjælp og alderdomsunderstøttelse. Blandt den ældre og fattige del af befolkningen var det især muligheden for at få alderdomsunderstøttelse, der var eftertragtet, da den kunne gøre alderdommen en smule tryggere. Samtidig var alderdomsunderstøttelsen ikke som fattighjælpen behæftet med tab af borgerlige rettigheder og dermed af social position. En naturlig følge ikke mindst af den nye alderdomsunderstøttelseslov var derfor en voldsom stigning i antallet af ansøgninger om indfødsret.

Ikke ønsket

Mange af de indvandrere, der sidst i 1800-tallet søgte om dansk indfødsret, nåede aldrig at blive optaget på lovforslaget om indfødsret. De blev sorteret fra, inden det kom til behandling i rigsdagen. Hvor mange det drejede sig om, er det ikke muligt at sige noget om, da de ikke kom til at figurere i statistikken. Det eneste statistikken afspejler, er hvor mange der fik indfødsret.

Historiefaglige mål og Almen Studieforberedelse. Her angives de faglige mål for historie for dette tema sammen med forslag til samarbejder i Almen Studieforberedelse mellem historie, samfundsfag og sprogfag.

Litteraturliste. Her bringes en kort oversigt over videre læsning for læreren - men nok især for elever, der gerne vil skrive opgave i emnet.

Kildeoversigt. Denne side indeholder en omtale af hver enkelt kilde brugt i temaet samt hvor denne kan findes i arkiver mv.

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png