Engelsk - Kommunikation

JYSKs interne kommunikation på hovedkontoret er primært på engelsk, hvor kommunikationen i butikkerne er på det pågældende lands modersmål.
JYSK
© JYSK

Eksternt kommunikerer JYSK også på det pågældende lands sprog. Hos JYSK er man bevidst om værdien i at kommunikere sprogligt korrekt med kunderne og samarbejdspartnere.

Eksempler på emner til caseeksamen:

  • Udarbejd en engelsk reklamekampagne "#Sleep" og overvej kulturelle forskelle samt vælg en passende international kendis til kampagnen.
  • Udarbejd en Instagram-profil for JYSK, lav en strategi for brugen af dette medium, men overvej også fordele/ulemper ved brug af dette medium.
  • Udarbejd en blog for JYSK, lav en strategi for brugen af dette medium, men overvej også fordele/ulemper ved brug af dette medium.
  • Forbered en Grand Opening af en ny butik i London, herunder engelsk reklamemateriale og pressemateriale for både eventen og JYSK generelt.
  • Motiver de kommende engelske medarbejdere. Udarbejd et oplæg, hvor du giver konkrete forslag til medarbejdermotivation.
  • Flere danske medarbejdere skal hjælpe til i den engelske butik i starten, giv dem et kursus i kundebetjening på engelsk, herunder glosetræning og kulturforståelse.

Uddybede eksempler til caseeksamen:

Eksempel 1. Udarbejd en engelsk af reklamekampagne "#Sleep"

JYSK vil gerne gøre brug af hashtags i reklamekampagnen "#Sleep" på det engelske marked. Du arbejder som kontorelev på hovedkontoret i Århus og har fået opgaven at lave et udkast til en engelsk kampagne.

Du skal derfor:

  • Vælge en engelsk kendis.
  • Begrunde, hvorfor denne kendis passer god sammen med brandet JYSK og JYSKs målgruppe i UK.
  • Overveje, hvorfor mange virksomheder vælger at bruge kendisser som brandambassadører.
  • Overveje fordele og ulemper ved at bruge din kendis, men også kendisser generelt.
  • Lave to reklamer, hvor du bruger #Sleep og din valgte kendis.
  • Vurdere effekten af at bruge hashtags i markedsføring.

Eksempel 2: Medarbejdermotivation i JYSK Coventry

I JYSKs forretning i Coventry går det ikke så godt med salget af "ungdomsmøbler" (sofasenge, kommoder, skriveborde mv.). Du arbejder i butikken som en del af din uddannelse og din engelske chef ved, at du er fuld af gode idéer. Du bliver derfor spurgt om du vil lave et oplæg med forskellige motivationsmetoder. Chefen vil herefter vælge en af dine metoder.

Dit oplæg skal indeholde:

  • Tre forslag til medarbejdermotivation i forhold til salg af ungdomsmøbler. Det kan f.eks. være konkurrencer, sociale medier, events, besøg af en kendt osv.

Eksempel 3: JYSK på de sociale medier

Du arbejder i JYSK i Århus og er ekspert i de sociale medier. JYSK har allerede en velbesøgt Facebookprofil, men du synes, der mangler noget. Du forbereder derfor et oplæg til kommunikationsafdelingen, hvor du redegør for, hvilke andre sociale medier JYSK også bør være repræsenteret på.

Dit oplæg skal indeholde:

  • En kort præsentation af tre selvvalgte sociale medier – IKKE Facebook, men f.eks. Twitter, Instagram, Pinterest og blogs.
  • En beskrivelse af dine valgte mediers målgruppe, alder, køn og en vurdering af, hvad der gør sig bedst på hhv. det danske og det engelske marked.
  • En anbefaling af, hvilket medie du synes JYSK bør anvende udover Facebook.
  • Et eksempel på en profil på dit valgte medie.

Relaterede filer

Læs om JYSKs interne og eksterne kommunikation herunder medieplatforme.
Læs om JYSKs historie og organisation.
Læs om mission, vision, forretningsidé, forretningsværdi og brandværdi.

Relaterede links

JYSKs historie, vision, kvalitet og meget mere beskrevet på engelsk.
Video produceret af JYSK om potentialet i de sociale medier.(03:15 minutter)
Fokuserer på design og innovation inden for up market køkkener, badeværelser og soveværelser.
Det engelske svar på ”Boligmagasinet”.