Erhverv i Grønland

Grønlands dominerende erhverv er fiskeri og forarbejdning af fisk. Fangererhvervet er på retur. Her er der materialer til at arbejde med emnet.
Fangsten af hellefisk løftes om bord i stort skib
© Laust Wium Olesen

Der læsses hellefisk fra jolle til større båd i Saqqaq ved Disko-bugten.

Erhverv

Forsvindende få mennesker er nu beskæftiget med sælfangst som hovederhverv, langt de fleste er tilknyttet fiskeriet og forarbejdningen af fiskefangsterne.

Fremtidens (?) erhverv, råstofindvinding, har næsten ingen beskæftigede. Se særskilte sider om geologi og råstoffer samt om uranindvinding.

Grønlands byer og bygder er meget afhængige af en velfungerende kysttrafik. Royal Arctic Line har masser af skibe, der sejler med gods til de mange havne. En del mennesker er beskæftiget hermed.

Turisme spiller en rolle i nogle områder af landet, især ved Disko-bugten, Kangerlussuaq og Nuuk. Udtræk data fra Grønlands Statistik. Læs Geografisk Orientering 2005 #6 (kræver abonnement). Se denne side: Studierejse til Grønland

Selvstyret og også statsministeriet i Danmark har fokus på Grønlands erhvervsudvikling.

Fiskeriet

Fiskeriet kan belyses gennem statistik. Fiskeriet ved Grønland er omfattet af kvoter, som udnyttes af fortrinsvis grønlandske fiskere.

Fiskeriet har været i nogen fremgang de senere år, fra omkring 200.000 t i begyndelsen af århundredet til knap 300.000 t nu. Rejefangsten er gået en del tilbage, til gengæld er torskefiskeriet gået frem. Muligvis skyldes det den globale opvarmning. Se Grønlands Statistik.

Fiskeflåden er overvejende privatejet; men mange får offentlige tilskud til at drive fiskeri.

Grønlandsk fisker
© Laust Wium Olesen

Grønlandsk fisker sorterer dages fangst af hellefisk.

Fangererhvervet

Det gamle fangererhverv er ramt af kampagner mod sælfangst, som har betydet en voldsom tilbagegang for eksporten af sælskind. Som oprindeligt folk har grønlænderne ellers en undtagelse fra EUs forbud mod sælskindsprodukter, og der er dokumentation for fangstens bæredygtighed fra WWF. Men kun få kender undtagelsen, så fangererhvervet lider alligevel under boycotten.

Der er dog også fra Arktisk Råd i 2013/14 kommet kritik af Grønland for rovdrift på visse arter. Kritikken er fremsat i Arctic Biodiversity Assessment (se relaterede links).

Se siden Er sæler og grindehvaler legitime fangster?

Opvisning med kajakker i Qaqortoq
© Laust Wium Olesen

Fangere med kajakker bliver der færre og færre af. Her er der kajakopvisning i Qaqortoq

Ideer til undervisning

Geografi/naturgeografi:

Økosystem, fangerkultur, fiskeri.Bæredygtighed.

Samfundsfag/historie:

Fra monopolhandel til åbent samfund. Erhvervskulturer, det senmoderne samfund, sælfangst kontra EUs forbud, oprindelige folks rettigheder. 

Relaterede links

Hovedkilden til Grønlands befolkning og erhverv mm. Konstruer egne statistikker i Statistikbanken eller hent flere gennemarbejdede rapporter.
Statsministeren og landsstyreformanden har nedsat et fælles grønlandsk-dansk udvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan erhvervsudviklingen i Grønland kan styrkes.
Kåre Hendriksen, Lektor ved Center for Arktisk Teknologi har skrevet denne analyse af bygdernes udviklingsdynamik, økonomisk, erhvervsmæssigt og socialt. (pdf)
Rederiet varetager den vigtigste del af forsyningerne til det grønlandske samfund - både til byer og bygder. Se fx skibspositioner.