Evaluerende pædagogisk praksis

En systematisk, udviklende evalueringskultur, hvor det pædagogiske personale og ledelsen løbende evaluerer sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, er afgørende for udviklingen af kvaliteten af den pædagogiske praksis.
spire
© Jelleke Vanooteghem/Unsplash

Evalueringskultur

Kravet om etablering af en evalueringskultur i dagtilbuddet skal understøtte, at det pædagogiske personale udvikler en faglig, selvkritisk og reflekteret tilgang til det pædagogiske arbejde.

Lederen har ansvaret for, at det pædagogiske personale og ledelsen løbende forholder sig til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Fx kan dette ske ved, at praksis i forhold til et valgt fokus (fx forældresamarbejde eller børnefællesskaber) fastholdes gennem pædagogisk dokumentation, som danner grundlag for analyse af og systematisk refleksion over sammenhængen mellem læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Børnenes perspektiver skal indgå i evalueringer under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

Evalueringstyper

Evalueringen af arbejdet med den pædagogiske læreplan kan med fordel foregå i pædagogiske fællesskaber. Evalueringen kan have fokus på konkrete aktiviteter eller være bred i forhold til tilgange/miljøer.

En hverdagsevaluering kan fx fokusere på relationen mellem børn og pædagogisk personale i en konkret aktivitet. Her kan refleksionsspørgsmålene være:

  • Hvordan forholder det pædagogiske personale sig til børnene i aktiviteten?
  • Hvilke børn bliver set og hørt og får respons, hvilke børn gør ikke, og hvorfor?
  • Hvilket børne- og læringssyn ligger til grund for det pædagogiske personales måde at relatere til og kommunikere med børnene på?
  • Hvordan reagerer børnene på personalets ageren?

En længerevarende evaluering kan fx fokusere på, i hvilket omfang de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnenes trivsel, læring, dannelse og udvikling generelt.

Indimellem kan det give mening at få andre øjne på egen praksis, fx interne ressourcer som kolleger, børnene, forældre eller en leder eller eksterne ressourcer som en psykolog, et andet dagtilbud, PPR, en konsulent el.lign.

Pædagogisk dokumentation

Pædagogisk dokumentation har mange forskellige former, og en nuanceret og systematisk evalueringspraksis vil trække på flere dokumentationsformer, fx:

  • praksisfortællinger
  • fotos
  • observationer
  • videooptagelser
  • screeninger
  • relationsskemaer
  • børneinterviews
  • tegninger

Når man vælger en dokumentationsform, er det vigtigt at være bevidst om, hvad formålet med dokumentationen er, og hvem målgruppen er. Iagttagelser af børnefællesskabet kan fx anvendes til at skabe et overblik over relationsmønstre, mens observationer af og dialog med konkrete børn kan anvendes til at komme tættere på, hvilke processer der foregår, og om de virker.

Ministeriets udgivelser

Kort om evaluerende pædagogisk praksis
© Børne- og Socialministeriet

Evaluerende pædagogisk praksis

Evaluerende pædagogisk praksis er et centralt område i den styrkede pædagogiske læreplan. I dette materiale kan I som ledere og pædagogisk personale få viden om og inspiration til jeres arbejde med dagtilbuddets evalueringskultur og den løbende evaluerende pædagogiske praksis.
Redskab til selvevaluering billede
© Børne- og Socialministeriet

Redskab til selvevaluering

Redskab til selvevaluering er et af to grundlæggende redskaber, der understøtter den styrkede pædagogiske læreplan. I kan anvende redskabet som inspiration, når I skal analysere og evaluere jeres pædagogiske praksis.

Viden

Evalueringsredskaber i dagtilbud
© Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Evalueringsredskaber i dagtilbud

Dette materiale sætter fokus på evalueringer, som understøttes af evalueringsredskaber, og tegner et billede af aktuel evalueringspraksis inden for dagtilbud.

Emneord