Evaluering af musikopgaver - en række spørgsmål

Der er megen snak om hvad der er den helt rigtige måde at evaluere på. Her finder du ikke "den eneste ene", men en lang række metoder du kan benytte.

Evaluering eller feed-back - skriftlige opgaver

Der er meget tale om evaluering for øjeblikket. Der er ikke et svar på spørgsmålet om hvordan man bedst evaluerer.. Hvis man alligevel insisterer så er svaret: Man evaluerer bedst på forskellige måder!

Nedenfor er der en række spørgsmål man kan overveje mht evaluering, der i første omgang er tænkt som spørgsmål til læreren.

 

Hvorfor evaluere?

  • Vi evaluerer fordi eleverne skal lære af evalueringen:

    For at eleverne - gennem en erkendelse af styrker og svagheder ved deres arbejde - skal få et større fagligt udbytte og en større faglig forståelse.

  • Vi evaluerer fordi eleven har brug for/har ret til at kende sit niveau:

    Det er vigtigt at eleven har et afklaret forhold til, hvad der møder ham/hende til eksamen. En fornemmelse af niveau kan motivere nogen til at arbejde mere med stoffet eller til at prioritere, hvor der især skal arbejdes.

  • Vi evaluerer fordi det motiverer eleverne til at lave opgaven:

    Ofte er den proces at eleven laver opgaven en vigtig del af processen. Hvis eleven selv opsøger den manglende viden undervejs så er evalueringens formål at eleven bliver ”set”. Det gælder en del opgaver, af mere mekanisk karakter.

  • Vi evaluerer fordi det fortæller læreren ”hvor vi skal hen”:

    I den forstand bliver elevernes besvarelser en evaluering af undervisningen og et pejlemærke for hvor klassen kan være på vej hen

 

Hvad skal evalueres?

  • Hovedrammen for evalueringen ligger i den opgave, der er stillet

    Nogle opgavetyper (Akkordlæsning, harmonisk analyse og hørelære) er det meget klart hvad man skal, mens udsættelse af jazz/rock/vise er en meget mere kompleks opgavetype, hvor fokus kan indsnævres til fx:”Lav et dovent flydestemmekor af takt 1-8 med korsvar i takt 4”. Men det kan også være at det eleven skal vise netop er, at disponere - selvstændigt - et helt nummer.

  • En evaluering skal også tage fat i det der er særligt interessant for den enkelte elev

    I formuleringen af opgaven, ligger en forestilling om hvor klassen er. Nogle elever er foran og andre er bagefter på nogle områder. En evaluering vil altid forsøge at indfange netop det som eleven kan arbejde med.

 

Hvornår skal der evalueres?

  • Det kan være en ide at trække evalueringen ind i selve arbejdsprocessen, hvis det er mere åbne opgaver eller opgaver eleverne ikke er så sikre på?

    Det kan man gøre ved at afsætte tid til at eleverne arbejder med opgaverne i timerne, så de kan få hjælp af hinanden og af læreren. Man kan lave systemer med genaflevering, hvor eleven først afleverer en skitse, der kritiseres inden den endelige opgave afleveres. Man kan også lave en variation, hvor den første aflevering er den endelige aflevering, men hvor man derefter beder eleven justere på afgrænsede problemfelter og kun dem. (Ved genaflevering kan det godt være et meget stort, kedeligt og ikke særligt perspektivrigt arbejde at rette hele opgaven igennem igen.)

  • Mange opgaver giver det god mening at vente med at ”rette” opgaven til den er færdig.

    I den pædagogiske debat er summativ evaluering ofte lidt udskældt, og det er nok heller ikke konstruktivt kun at finde fejl bagefter, men det kan jo give eleverne et konkret bud på, hvor de ligger fagligt, og mange elever kan jo godt overføre styrker og mangler fra en opgave til den næste opgave. Ellers var der vel slet ikke nogen mening med at gå i skole. Typisk vil evalueringerne blive mere rettet mod produktet jo tættere vi kommer på eksamen

 

 

Hvem skal evaluere?

  • Det er typisk læreren der evaluerer

    Det er der gode grunde til. Læreren er den der har det største faglige overblik, og samtidig er læreren den, der ved mest om de faglige krav

  • Elever kan være rigtig gode til at evaluere hinanden, men det stiller krav til læreren

    Hvis eleverne skal evaluere skriftlige opgaver kræver det at læreren sikrer, at dette bliver gjort ordentligt. Det stiller endnu større krav til rammerne for opgaven. Det kan være at man som lærer vil udarbejde simple retteskemaer, som eleverne skal holde sig til. Erfaringen er ofte, at man laver selve opgaven lidt simplere og evalueringskriterierne lidt mere firkantede. Til gengæld kan eleverne lære lige så meget af at evaluere andres opgaver. Der er også systemer der er udviklet til at evaluere evalueringerne. Det er lærerens ansvar at det at give og det at modtage evalueringerne foregår i et rum af gensidig forpligtelse

  • Eleven kan evaluere sig selv

    Selvevaluering er et sjovt indslag, der sagtens kan indgå i kombination med andre. Eleven kan fx godt kommentere en større udsættelse inden den bliver rettet: ”Hvad er du mest tilfreds med? Hvad tænker du selv er satsens største svagheder?”

 

Hvordan skal der evalueres?

  • Den klassiske måde er at læreren skriver sine kommentarer på ”papiret”

    Det hænger godt sammen med at det er ”skrivebordsopgaver”. Det er ikke ”musikeren” men ”arrangøren” der er til eksamen

  • Man kan ”tale” sine kommentarer ind i filen eller lave screencast

    Retter man i fx pdf er der mulighed for at tale sine kommentarer ind i filen. Man kan også lave Screencast, hvor læreren taler om opgaven og viser hvor det godt/skidt samtidig. Om dette giver god mening eller ej afhænger nok af den enkelte lærer. Det kan være at de 4 minutter, det tager at lytte screencastet igennem er meget mere end dem der får rettet til eksamen bruger, men omvendt er det lettere at læne sig op af gamle skriftlige opgaver med kommentarer, som man har printet ud til eksamen end end 2½ times blandede video-kommentarer fra årene der gik.

  • Eleverne kan opføre besvarelsen

    Nogle opgaver er det sjovt at bede eleverne lytte til. Det kan være at 4 elever går sammen og bliver bedt om at spille deres harmoniseringsopgaver igennem sammen og diskuterer, hvor det lyder som om harmoniseringen ikke virker, uden at forholde sig til reglerne. Efterfølgende kan resten af klassen så få spørgsmålet, om der er nogle regler, der begrunder de svagheder gruppen har fundet. Den slags events kan være sjove at lave når opgaven passer til det. Men det kan kun bruges på opgaver, der er hurtige at sætte sig ind i

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png

Relaterede moduler

Emneord