Færøernes nyere historie

Undervisningsforløb til historie i gymnasiet. Rigsfællesskabet har længe været en stabil faktor i færøsk udvikling; men der er klare tendenser til skridt mod egentlig udtræden af rigsfællesskabet.

Omfang

Mindre forløb i forlængelse af en behandling af Danmarks nyere historie, fx med fokus på europæisk integration. 2 - 3 moduler a 90 minutter. 

Formål

Faglige mål i historie A (STX 2017):

Fx  ̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Kernestof i historie A (STX 2017):

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks/Færøernes

Tinganes 2017
© Laust Wium Olesen
Færinger samlet i sang på torvet i Torshavn, 20. marts 2015
© Laust Wium Olesen

Færøernes landsting. Folkefest i Torshavn 2015.

Introduktion og baggrund

Færøerne kom oprindelig under den norske krone, senere under den danske. Ved Wienerkongressen i 1814 blev Færøerne en del af det danske rige. Fra 1948 har Færøerne haft hjemmestyre i et rigsfællesskab med Danmark. Men der flere tegn på opbrud herfra. 

Undervisningsforløbet vil forsøge at belyse denne proces. Det er dog ikke nemt at skaffe velegnede kilder på dansk, da Færøerne ikke i større grad tilgodeser, at andre borgere i rigsfællesskabet har lyst til at følge med i færøske forhold. Meget lidt materiale vedrørende interne færøske forhold oversættes til dansk. 

Gennemførelse

Lektion 1: Færøsk hjemmestyre.

Materiale: Erik Arge, Færøerne - mellem fortid og fremtid, Geografforlaget 1997

Tina Adele Hoff, Danmark og Færøerne, Museum Tusculanums Forlag 2012

Rigsfællesskabets historie, DR-TV 2016, seks afsnit a 28 min.

Denstoredanske: Færøernes historie

Danmarkshistorien.dk: Færøerne

Brug opslag på Denstoredanske samt Danmarkshistorien til at få et hurtigt historisk overblik.

I Tina Adele Hoffs bog vises resultaterne af spørgeskemaundersøgelser, som hun gennemførte i 2008 blandt 3. g'ere og pensionister både i Danmark og på Færøerne. De mange overskuelige lagkagediagrammer kan analyseres, evt. efter at man selv har afprøvet spørgsmålene (Bilag 1.a) på sine egne elever. Efterfølgende en klassediskussion af resultaterne.

Klaksvik-striden i 1950'erne er et farverigt eksempel på, at det dansk-færøske forhold tidligere har slået gnister.

Flere aspekter kan inddrages med udgangspunkt i DR-TVs serie om rigsfællesskabets historie. Se EMU-side her med link til hver udsendelse.

Lektion 2: Er der stadig interesse for et fællesskab?

Materiale: Uni Holm Johannesen: Færøerne må ud af Folketinget – for begge landes skyld, Raeson 2016

Har Færøerne egentlig brug for Danmark?

Undersøg Færøbank-sagen i 1990'erne. Se fx denne EMU-side: Færøerne: Rigsfællesskab og befolkning og denne EMU-nyhed fra 2018: Færøernes BNP/indb. er højere end Danmarks.

Interessen for selvstændighed er undersøgt flere gange de senere år. Sermitsiaq har 1. juni 2017 artiklen: Gallup Færøerne: Flertal for løsrivelse i 2035. De afslører nok, at det er vigtigt, hvordan man spørger!

Et klart eksempel på Færøsk enegang - og udnyttelse af Færøernes position udenfor EU - er Færøernes fiskeeksport til Rusland (som delvis boycottes af EU) samt planerne om en færøsk-russisk frihandelsaftale. Læs fx hos TV2. Diskussion på klassen af rimeligheden i Færøernes politik?

Hvert år aflægger Danmarks statsminister en redegørelse til folketinget om rigsfællesskabet (2018). Inddrag uddrag herfra i diskussionen.

Laksefarm i færøsk fjord
© Pia Zeidler
Fiskerbåde i Torshavn
© Pia Zeidler

Fiskeriet spiller en stor rolle i den færøske økonomi.

Opfølgning

Evaluering: Evalueringsskydeskive – Faglige mål

Se #30 på denne side, download og tilpas det tilhørende dokument

Kreditering

Laust Wium Olesen