Forløbsplan med karriereperspektiv til KS

Karrierelæring i historie? Forløbet indeholder bud på artikler, videoer, problemstillinger, arbejdsmarkedsrelaterede emner og refleksionsøvelser til andet semester i historie.
Når industri lukkes og forlades, overtager naturen det igen.
© Brian Egede-Pedersen

Forladt industri i Estlands hovedstad, Tallinn. Hvad tænker vi, når vi ser det? Får vi positive eller negative associationer?

Omfang

Forløbet er designet til at være særfagligt i historie på andet semester, hvor det vil ligge naturligt omkring første eller andet praktikforløb, alt efter skolens planlægning. Forløbet vil tage 12-15 lektioner á 90 minutter, men kan både gøres kortere og længere. Bemærk at der er lagt mere end rigeligt undervisningsmateriale op til hver lektion, så vælg med hård hånd eller forlæng det hele lidt.

Formål

Formålet med dette særfaglige forløb til Historie B er at give eleverne et overblik over fortidens vigtigste begivenheder, forbedrede evner til at tænke kritisk og en større grad af historiebevidsthed. Men det kan vel siges om alle historieforløb; hvad gør dette specielt?

For mange elever er fremtiden uoverskuelig. Mængden af valg er overvældende, og hvordan skal man kunne beslutte sig for en fagpakke og en karriere, som man ikke kender? Et betydeligt antal elever har brug for en direkte stimulans eller hands-on-tilgang, som de ikke finder i brochurer eller informationshjemmesider; for dem fungerer det meget bedre at blive placeret i situationer, hvor både det emotionelle og det intellektuelle bliver sat i spil, og hvor de bliver nødt til at tage stilling til, om noget virker tiltrækkende eller frastødende for dem. Derfor handler forløbet om meget mere end at sige, at man har dækket samspillet mellem mennesker, natur og produktion i et historisk perspektiv.

I forløbet kommer historiefaget således til at fungere som en slags rådgiver gennem en lang række refleksionsøvelser, hvor eleverne skal holde deres egen hverdag og fremtidsforventninger op mod historiske forhold og overveje, om fortiden kan bruges som forbillede eller skræmmeeksempel.

Forløbet dækker følgende kernestof:

̶ dansk historie og identitet

̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper

̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv

̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv

Gennemførelse

Fold dette afsnit ud for at se forslag til emner, materialer og arbejdsspørgsmål samt diverse andre opgaver.

Introduktion og baggrund

Kan vi lære noget af fortiden på godt og ondt, prise os lykkelige over ikke at være børnearbejdere på en fabrik eller være misundelige på en hverdag med mindre stress og kompleksitet?

Det skal der tænkes over her, og uanset om det kan gøres eksamensrelevant eller ej, kan det være med til at hjælpe eleverne til at bære valgets byrde, som fagkonsulenten i engelsk så smukt har udtrykt det. En rød tråd vil være jobtyper, forandringer på arbejdsmarkederne, aktører, bæredygtighed og ikke mindst work/life-balance på forskellige tidspunkter for at få eleverne til at reflektere over egne værdier og rolle i samfundet.

Forløbet har et overvejende dansk fundament, men perspektiveringer til andre lande både før og nu vil komme ind som noget helt naturligt.

Da forløbet er planlagt til at ligge på andet semester, formodes eleverne at være midt i fagpakkevalg og praktikforløb; hvad progression angår, er eleverne blevet introduceret til kildeanalyse og kender til begrebet "fortiden som forbillede eller skræmmeeksempel" fra "Brug og misbrug af historien." 

Første lektion: Introduktion       

1. Eleverne ser videoklippet med Martin Thorborg ”Robotterne kommer” , YouTube.

  • Hvad er budskabet i denne video?
  • Undersøg hvem Martin Thorborg er.
  • (Evt. samfundsfag: Undersøg begrebet ”disruption”)
  • Historie som forbillede eller skræmmeeksempel: Hvorfor nævner Martin Thorborg, at en taxa-computer må være fra 1721?

 

  

2. Eleverne læser artiklen Danskere tror ikke, at robotter stjæler deres jobs, artikel af Henrik Føhns, dr.dk.

  • Refleksionsøvelse: Kun 18% af danskerne tror, at deres job vil blive erstattet af ny teknologi, og tanken om at blive arbejdsløs er ikke sjov for nogen af os – heller ikke lærerne. Hvordan kunne en robot overtage det job, du drømmer om? Hvad kan du tilbyde, som en robot ikke kan?
  • Opsamling: I grupper på fire: Skift mellem disse roller:
    1: Præsenterer sine tanker, forhåbninger og bekymringer
    2: Fortæller, hvordan pågældende kan forholde sig til det, 1 siger
    3: Bemærker kropssprog, ansigtsudtryk og energi
    4: Samler op og bemærker ordvalg

3. Eleverne ser videoen Robotterne kommer! | DR P3, stærkt holdningspræget satireindslag fra DR P3 

  • Hvad er formålet med denne video?
    • Øvelse i kritisk analyse og tendens:
    • Er der en særlig gruppe partier eller politiske holdninger, som bliver gjort til grin?
    • Hvad siger det om afsenderens tendens?
  • Øvelse i kontekst og informationssøgning
    • Hvilke af robotternes beslutninger bliver latterliggjort her?
    • Undersøg om noget tilsvarende er sket i virkeligheden.

4: Opsamling

Ved håndsoprækning: Læreren: "Skal vi være særligt bekymrede for, at robotterne overtager vores jobs?" eller lignende. Afstemningsresultat noteres og gemmes til sammenligning efter forløbets sidste lektion.

Anden lektion: Overblik over de fire industrielle revolutioner  

Eleverne studerer hjemmesiden Den 4. industrielle revolution Ingeniøren. 7. Oktober 2013, artikel af Frank Faurholt, linkhenvisninger, illustration, video og debatbidrag om den industrielle revolution.

Forslag til arbejdsopgaver efter at have læst teksten

  • I makkerpar: Find et billede til hver af de fire industrielle revolutioner. Byt med et andet makkerpar og vurder, om de kobler billeder og revolutioner korrekt.
  • I makkerpar: Optag en video hvor I fortæller om de fire industrielle revolutioner baseret på hjemmesidens indhold og videoen. Læreren sikrer, at det er rigtigt og bliver brugt i en anden klasse. (Af prestigehensyn på det gerne være stx.) Lad eleverne i den anden klasse give feedback på, om formidlingen var tydelig, om noget kan forbedres, osv.
  • Historiesyn: Progressivt, regressivt eller en blanding? Bed eleverne argumentere for, om de fire industrielle revolutioner er en forbedring eller forværring i samfundet. 

3.-6. lektion: Fra land til by

Tredje lektion: Middelalderens bondesamfund  

  • Livet før den industrielle revolution

Indledende spørgsmål – uden googling

Hvad tænker du om jobs og leveforhold, når du hører ordet ”Middelalder?” Skriv dine tanker ned og sammenlign gerne med det, du ved om i dag. Dette vil være dagens røde tråd, hvor vi sammenligner dine tanker med historiebøgerne og kilder fra dengang.

Lektionens hovedpunkt

Se det vedhæftede dokument om materialer og arbejdsspørgsmål. Der er lagt rigeligt ind, så hvis der er tid til det, kan Middelalderen godt blive til to lektioner. Det er relativt teksttungt, men designet til at blive mere underholdende, inddragende og visuelt, jo længere hen i lektionen vi kommer.

Afslutning

Kunne du have tænkt dig at leve i Middelalderen efter have lært alt dette i dag? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad ville have været bedre/værre end i dag?

Fjerde lektion: Den tidlige industrialisering

Se vedhæftede dokument

7.-10. lektion: Konflikter og kamp for rettigheder

Syvende lektion: Fagforeninger og overenskomster

  • Se det vedhæftede dokument, samarbejd gerne med samfundsfag og tilføj:
  • Hvorfor der var modstand mod dem?
  • Deres funktion og hvad overenskomster betyder i det danske samfund
  • Nutidigt syn: Et forældet levn?
  • Hvor stor en del af den danske arbejdsstyrke sammenlignet med f.eks. den amerikanske er medlem af fagforeninger?
  • Storlockouten i 1899
  • Storkonflikten i 1998, herunder interviews med forældre om, hvordan de oplevede gærkrisen

 

  

Ottende lektion: Børnearbejde

  • Se det vedhæftede dokument

 

 Niende lektion: Køn på arbejdspladsen

  • Hvilke jobs måtte kun det ene køn have?
  • Hvornår kom der ligeløn, og hvad var argumenterne for og imod
  • Klip fra gamle danske film med sekretæren på skødet af direktøren  

Tiende lektion: Udenlandsk arbejdskraft, opsamling og evaluering

  • Se det vedhæftede dokument ang. kildearbejde og afsluttende refleksionsspørgsmål
  • Dette tjener desuden som en oplagt overgang til et efterfølgende forløb om kulturmøder og kultursammenstød.
  • Den endegyldige opsamling foregår ved hjælp af et hjemmelavet brætspil, som er vedhæftet sammen med spilleregler og eventkort. Eleverne skal selv lave quiz-lignende spørgsmål.
Læs mere Vis mindre

Opsamling, afrunding og videre arbejde

Fagpakke-relateret indhold rettet mod specifikke professioner

På dette tidspunkt er eleverne enten midt i eller har valgt deres fagpakke.

En lektion eller to kunne bruges på at behandle deres fagpakke specifikt, og det vil der komme mere om i løbet af foråret 2018, da dette er et specifikt punkt på FiP KS.

  • Har området fået eller mistet status gennem tiden?
  • Hvem har opsøgt denne type jobs?
  • Hvilken rolle har man spillet i samfundet? 

Forslag til perspektivering og videre arbejde

I en helt anden retning har jeg som et element i undervisningen om krig mod terror kørt en slags forhindringsløb, hvor instruktionerne er bygget op som en militær fempunktsbefaling, og hvor eleverne skal svare på spørgsmål baseret på krigens regler.

Dette kunne passe ind her, i et forløb om rettigheder og pligter eller noget helt tredje, hvis en større gruppe elever i klassen har valgt en fagpakke, som peger i retning af forsvar eller politi. 

Forslag til skriftligt produkt i forbindelse med praktikforløb

Eleverne udformer individuelt i dansk en reportage om det uddannelsessted eller den virksomhed, de er på besøg i.

Som en lille krølle skal de bruge deres historiske baggrundsviden til at finde forskelle og ligheder mellem nuværende og fortidige forhold inden for den sektor og lade det indgå i reportagen.  

Forslag til eksamenssæt

Se det vedhæftede - skal rettes til

Fagligt samspil  

Et samarbejde med især samfundsfag vil være oplagt og give overlap med jobtyper i de tre samfundsformer, velfærdssamfund, ideologier og meget andet grundlæggende.

Litteraturlæsning i dansk eller engelsk - fiktion eller non-fiktion - kunne give et udvidet kildemateriale.

Kreditering

Brian Egede-Pedersen, Nykøbing Katedralskole