Global opvarmning og Rigsfællesskabet

Efter COP21 i Paris dec. 2015 har der været konsensus om, at der skal gøres noget ved den globale opvarmning. Hvem bliver især ramt af opvarmningens konsekvenser og hvem har skylden for, at temperaturerne stiger? Og skal alle gøre lige meget for at bremse opvarmningen? Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland kan tjene som en lille case for at belyse det spørgsmål.

Indledning

De tre lande i rigsfællesskabet hører til blandt de mest energiforbrugende lande i Verden, og dermed bidrager de for tiden betragteligt til klodens udslip af CO2. Der er tydelige forskelle på Færøerne, Grønland og Danmark som spiller ind i sammenhæng med energiforbrug og klima.

Grønland med Indlandsisen trækkes ofte frem, når problemerne ved global opvarmning skal illustreres; Danmark har ambitioner om at gå forrest i omstllingen til vedvarende energiformer. Færøerne med den store afhængighed af fiskeri er ret sårbar ved klimaforandringer.

Der er ikke helt enighed mellem landene om deltagelsen i Paris-aftalen fra december 2015. Dette modul forsøger at belyse nogle af forskellene.

U-dal på Færøerne
© Laust Wium Olesen

Klimaet har ikke altid været som nu - u-dalen er bevis på, at Færøerne tidligere har været dækket af store ismasser.

Konsekvenser af global opvarmning

FNs klimapanel IPCC samler al sin viden om klimaet i store "assesment reports" - den femte, AR5, blev udgivet i 2014. Og disse rapporter kommer også med bud på de konsekvenser Jorden vil opleve, typisk med tidshorisonten 2100. Disse prognoser afhænger af forskellige scenarier for menneskenes udslip af drivhusgasser.

Der er mest fokus på CO2, og for ganske nylig passerede koncentrationen af CO2 det markante 400 ppm-mærke - årligt stiger koncentrationen med ca. 2 ppm. Hvis vi ikke ændrer vores adfærd, vil koncentrationen altså nå næsten 600 ppm i år 2100. 

Konsekvenserne vil være omfattende, højere temperaturer, voldsommere nedbør og hævet havniveau pga smeltning af landbaserede ismasser.

Opgave: Studer illustrationerne fra IPCCs AR5 Synthesis Report og lav en sammenfatning af, hvilke konsekvenser Jorden generelt og Arktis specielt vil komme til at opleve. Husk at holde styr på forudsætningerne, dvs antagelserne om fremtidens CO2-koncentrationer.

CO2-emission i rigsfællesskabet
© Laust Wium Olesen

Fra Google Public Data er der her grafer for CO2-udledningen pr. indbygger for de tre lande i rigsfællesskabet. Endvidere graf for hele Verden. Bemærk at verdensbefolkningen i 1960 var ca. 3 milliarder og i 2010 ca. 7 milliarder.

Opgaver Grønland

1. Analyser grafen ovenfor. Beskriv den grundigt mht opbygning og udvikling. Bemærk at nogle af de meget voldsomme udsving for især Grønlands kurve i 1970’erne kan skyldes inkonsistent statistik (det ene års udslip talt med under det andet og den slags). Find grunde til at rigsfællesskabets lande ligger så højt i CO2-udslip i forhold til gennemsnittet for verden. Find grunde til forskellene mellem rigsfællesskabets lande. 

Efter COP21 har det vist sig, at Grønland – trods det at landet vil blive hårdt ramt af global opvarmning – ikke vil være en del af Paris-aftalen. Man vil have et ”territorialt forbehold”. Læs Politikens artikel herom og besvar nedenstående opgaver.

2. Forklar begrebet ”territorialt forbehold”.

3. Hvad vil konsekvensen af for mange territoriale forbehold være?

4. Prøv at skrive en tale, der anklager Grønlands forbehold.

5. Prøv at skrive en forsvarstale for Grønlands forbehold.

Tag en diskussion på klassen om problemstillingen.

Opgaver Færøerne

1. Analyser grafen ovenfor. Beskriv den grundigt mht opbygning og udvikling. Bemærk at nogle af de meget voldsomme udsving for især Grønlands kurve i 1970’erne kan skyldes inkonsistent statistik (det ene års udslip talt med under det andet og den slags). Find grunde til at rigsfællesskabets lande ligger så højt i CO2-udslip i forhold til gennemsnittet for verden. Find grunde til forskellene mellem rigsfællesskabets lande. 

Desværre er det ikke muligt at finde materiale, der kan belyse Færøernes holdning til Paris-aftalen. Søgninger på den færøske regerings webside efter COP21, Climate, Paris gav intet resultat.

Generelt fremstiller Færøerne sig dog klima- og miljøvenligt overfor omverdenen - bl.a. fordi man i udpræget grad er afhængig af netop klimaet. Se fx her: At the very Heart of Global Climate.

Og der er vedtaget et program for 100 % bæredygtig energi allerede i 2030. Se her: Faroese energy - On the Sustainability Track. På denne side kan man se filmen "A greener future" (7:40 min).

2. Hvilke gode forudsætninger har Færøerne for bæredygtig energiudnyttelse?

3. Hvilke energikilder vil man satse på?

4. Der er ikke lang tid til 2030. Kan man allerede nu se på den store graf ovenfor, om Færøerne er på rette spor?

5. 100 % er et meget ambitiøst mål. Hvilke vigtige dele af den færøske økonomi kan man forestille sig vil have meget svært ved at opnå bæredygtighed?

Relaterede links

IPCCs syntese rapport, illustrationer af klimakonsekvenser
"Mens isen smelter, siger Grønland nej til klimaaftale"
Landsstyrets officielle webside
Her kan man under Miljø finde tallene for CO2-udledning pr. indbygger.
Oversigt over resultaterne fra COP21
Arktis er et paradis for bæredygtig energi, af ARNE VILLUMSEN, professor emeritus og formand for Grønlands Innovationscenter
Videnskab.dk: Artikel fra dec. 2011