Godsbanen - byfornyelse i Aalborg, AT, Forløb og perspektivering (7)

Perspektivering handler meget om sammenhænge. Vil et projekt som Godsbaneprojektet i Aalborg tilføre byen en herlighedsværdi, som kan få folk til at flytte til Aalborg? Vil projektet forbedre folks livskvalitet i biologisk forstand?
Godsbanearealet
© Jørgen Wilhelmsen
Promenaden i Marianske Lazne, Marienbad
© Jørgen Wilhelmsen

Der ønskes fremsat et forslag som genskaber den naturlige å-forløb og å-havn hvor Østeråen løber ud i Limfjorden. Der skal i forslaget tages hensyn til nutidens brug af området, men samtidig skabes en ny helhed med forslaget.
En inspirationside til udformningen af projektet kan være den frilæggelsen af Århus Å der er sket nedenfor Magasin i Århus eller andre lignende projekter omkring åer i andre byer.

Udgangspunktet er naturligvis problemformuleringen, se boksen her til højre, men i en perspektivering at inddrage indledningens fokus på at byen som et levested for mennesker:

Hvad er succeskriteriet, eller hvordan vil ændringen af byrummet få flere til at flytte til Aalborg. Kan initiativet flytte den kreative klasse eller med andre ord, holder visionen for Godsbanearealet. (se boks til højre nedenfor)

Udgangspunktet for biologis andel af projektet er det materiale som er udgivet af Dansk Byplanlaboratorium, desuden selvfølgelig biologimaterialet, bøger og vejledninger til målinger. Målingerne kan være praktisk gennemførte, eller de kan bruge de publicerede målinger fra Aalborg Kommune og Aalborg Universitet, se den anden relaterede fil "AT materialer, ressourcerum".

En tydelig problemstilling er fx. at man ved opbygningen af Godsbanearealet regner med at bruge friarealerne mellem husene, som sikring mod oversvømmelser. Se videoen om Godsbanen. Man regner også med at Øster Å skal være afløbet for det tilbageholdte vand, dog først efter at der er "0" forurening i vandet. Indtil da skal det tilbageholdte vand blot ledes i kloakken.

Spørgsmålet om vandets kvalitet i Østerå får i forhold til Godsbanearealet en hel konkret betydning, nemlig om det biologisk kan bevare sin vandkvalitet, når det modtager en afstrømning fra et fællesareal mellem husene, som jo ikke i sig selv er fri for forurening fra by miljøet.

Byens herlighedsværdi, at flytte til Aalborg

Aalborg, som en vidensby. Projektets succes vil være, at der skabes en integration med de omliggende bykvarterer og at der samtidig tilføres nye vidensbaserede aktiviteter ved at tilføje det nye bykvarter Godsbanen.

Materialesheets fra Dansk Byplanlaboratorium giver en mulighed for at kartere området fotografisk eller på anden vis og kan danne en del af grundlaget for en analyse af, om projektet har disse kvaliteter.

Begrebet herlighedsværdi kan diskuteres i forhold til den vision, som findes i faktaboksen. 

I artiklen om Bykonkurrence og herlighedsværdi, hvor herlighedsværdien diskuteres, som en lokaliserende faktor vil man næppe kunne fremhæve "Godsbaneprojektet" som den faktor, der får folk til at flytte til Aalborg. men det kan jo ikke udelukkes, at det indgår som en bestemmende del af beslutningen om at flytte, sammen med de sædvanlige årsager til at flytte, nemlig muligheden for beskæftigelse og god social velfærd som eksempel.

En interessant gruppe er her pensionisterne og studerende, som jo netop har muligheden for at se bort fra alle andre faktorer end stedets herlighedsværdien.

© Center for Strategisk Byforskning

Cyklerne i byen, tilføre livskvalitet

I Godsbanens koncept indgår ideen om, at etablere en grøn kile fra banegården til havnen og Musikkens Hus. Se videoen om Godsbanen fra Polyform, se dernæst videoen ovenfor teksten her.

- På baggrund af de to videoer, hvad ville det optimale forslag til en sådan cykelrute mellem havnen og banegården være?.

- Hvis man tager udgangspunkt i Aalborg Kommunes planer, hvor kan den så forløbe?

I begge tilfælde, så tegn forslagene ind på et bykort, de er nemme at få fat på.

Hvis du skulle tænke innovativt over en sådan rute, hvad vil du så foreslå, brug videoen her ovenfor som inspiration?

Hvis du skal tænke innovativt og fagligt, med fag forstås her biologi, idræt, samfundsfag, billedkunst fx.hvordan kunne man indrette en cykelrute, der var god for konditionen, en rute, der var hurtig at gennemkøre og som havde en oplevelsesmæssig kvalitet.

© Polyform Arkitekter

Polyform videoen

Produceret i samarbejde med

Center for Strategisk Byforskning (CSB)

Center for Strategisk Byforskning (CSB) har eksisteret siden 2004 og består af tre partnere: Københavns Universitet, Arkitektskolen Aarhus og Aalborg Universitet. Siden centrets oprettelse er der produceret og publiceret meget viden om byudvikling og – planlægning i og på tværs af de deltagende institutioner.

 

Centre for  strategisk byforskning

Relaterede filer

Hanne Hamburger. Gruppearbejdet er baseret på nedenstående artikel fra "Den grænseløse by". Velegnet som analyseredskab til artiklen.
Denne artikel er en analyse af sammenhængene mellem overgangen fra en industribaseret økonomi til en vidensøkonomi, en forstærket bykonkurrence og de senere års planlægningsmæssige fokus i byerne på herlighedsværdier i form af kulturelle tilbud og naturomgivelser. Herlighedsværdierne anvendes til at tiltrække investeringer, virksomheder og ikke mindst højtkvalificeret arbejdskraft, som skal danne grundlaget for fremtidens vækstmuligheder. Denne artikel stiller spørgsmålstegn ved, om det faktisk forholder sig sådan. (Lars Winther, lektor, Københavns Universitet)
Arbejdsark, Grønne tage, om typer og biologi, afledningsfakta

Relaterede links

’Den grænseløse by’ er temaet for den forskning, der blev udført i Center for Strategisk Byforskning 2004-2012. Publikationen omfatter særligt de seneste resultater fra centrets arbejde.
Oversigt over materialer fra Dansk Byplanlaboratorium
Københavns Kommune har en meget omfattende hjemmeside om Klima og Biologi i storbyen, mange af hæfterne kan downloades og bruges som materiale.
På hjemmesiden findes et link til et hæfte om grønne tage i København (eng.)