Historiekanon - 29 indholdsemner til historieundervisningen.

Kanonpunkterne inddrages, hvor det skønnes hensigtsmæssigt med henblik på at støtte elevernes kronologiske overblik og sammenhængsforståelse. Ved afslutningen af 9. klasse skal samtlige kanonpunkter have været inddraget i undervisningen.

Historiekanonen - inddrages eller udfoldes i temaer og emner. Få forslag til undervisningen og baggrundsviden om de 29 kanonpunkter under hvert modul herunder.

Ertebøllekulturen.JPG
© Steenlille lokalhistoriske arkiv

Ertebøllekulturen - en del af historiekanonen

Med emnet Ertebøllekulturen som omdrejningspunkt er der åbnet op for undervisning i Danmarks ældste historie, i stenalderen, i kulturformer (jæger og bonde) og i arkæologi.
tutankhamon

Tutankhamon - en del af historiekanonen

Tutankhamon var en ægyptisk drengekonge, som døde ganske ung. Han menes at have regeret fra cirka 1333 til 1312 f.v.t. Der er kun få sikre kendsgerninger om hans regeringstid.
Jellingstenen.JPG
© natmus.dk

Jellingstenen – skab dit eget formidlingsprodukt

Formålet er at lade eleverne lave deres egen formidling af Jellingstenen, som efterfølgende kan anvendes i den historiefaglige sammenhæng. Aktiviteten præsenterer flere former for læringsstile og formidlingsprodukter. Aktiviteten er velegnet, fordi den på en enkel måde kan danne afsæt for at arbejde videre med brugen af kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse.
COLOURBOX3259812.jpg

Biskop Absalon - en del af historiekanonen

Med Absalon som udgangspunkt kan fortælles om Valdemarerne, om korstog i almindelighed og om korstog mod venderne. Her kan også fortælles om middelalderen.
Verdenskort

Opdagelsesrejsende

De udforskede klodens ukendte egne og opdagede lande, folkeslag og skatte. Det er fantastiske historier om modige mænd og deres folk, der drog ud i det ukendte. Perfekt til historieundervisningen.
COLOURBOX3957661.jpg

Reformationen – en del af historiekanonen

Reformationen i 1500-tallet ændrede Danmark på mange måder. Med reformationen som omdrejningspunkt kan behandles emner om tro, om modsætning mellem katolicisme og protestantisme, om indretning af kirker og om socialforsorg.
Chr_4_ved_højen_mast.jpg
© Steen Møller

Christian IV - en del af historiekanonen

Christian IV døde 1648, og levede som sådan i Renæssancen. Med Christian 4. som omdrejningspunkt kan undervisningen dreje sig om hans bygninger, hans tabte krige og hans bestræbelser på at sætte gang i Danmark og i Renæssancen.
arvehyldning.jpg

Statskuppet 1660 - en del af historiekanonen

I 1660 blev enevælden indført i Danmark ved et statskup. Landet var blevet ødelagt efter de dyre og opslidende krige mod Sverige. Derfor indkaldte Frederik 3. stænderne for at hjælpe til med en løsning på landets dårlige økonomi.
Frihedsstøtten.jpg
© Steen Møller

Stavnsbåndets ophævelse

Stavnsbåndets ophævelse i 1788 er siden blevet fejret som symbol på de store landboreformer, der hævede bondestanden op – eller næsten op – på niveau med alle andre stænder. Få inspiration til undervisningen her.
arcetoile3.jpg
© JPW

Stormen på Bastillen - en del af historiekanonen

14. juli 1789 stormede en befolkningsgruppe i den franske hovedstad, Paris, Bastillen. Det var et tidligere fæstningsanlæg, som blev anvendt til fængsel. Anlægget blev erobret og sat i brand. Stormen på Bastillen havde ikke som sådan nogen militær betydning, men den blev fulgt op af en række begivenheder, som fik afgørende betydning for Frankrig og den franske befolkning. På længere sigt fik den også indvirkning på forholdene i Europa og siden hen på store dele af den øvrige verden. Stormen på Bastillen betragtes som starten på Den franske Revolution og er siden blevet symbol på denne.
Vandrehal.GRUNDLOV 5.Fotograf_Thorkild Jensen.jpg
© Thorkild Jensen, Folketinget.dk

Grundloven - alle loves moder.

Grundloven er alle loves moder. I dette modul får du forslag til undervisningen, historie, video og links til relevante undervisningsforløb.
COLOURBOX1192810.jpg

Stormen på Dybbøl 1864 - lav et landkort

Formålet er at lade eleverne lave deres egen formidling af de slesviske kriges omfang i Danmark, som efterfølgende kan anvendes i den historiefaglige sammenhæng. Aktiviteten præsenterer flere formidlingsprodukter. Aktiviteten er velegnet, fordi den på en enkel måde kan danne afsæt for at arbejde videre med brugen af kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse.
slaget på fælleden.JPG
© Arbejdermuseet

Slaget på Fælleden

Med Slaget på Fælleden som omdrejningspunkt er der lagt op til at undervise i industrialiseringen, arbejderbevægelsen, Socialdemokratiet og socialisme.
COLOURBOX559892.jpg

Kvinders valgret – Find en forklaring

Formålet er at elever finder holdninger og tendenser i perioden fra 1849 og frem til 1915, der kan være med til at forklare, hvorfor kvinder ikke fik stemmeret allerede fra 1915. Der skulle gå 66 år fra den første Grundlov, til at kvinder fik valgret. Aktiviteten er velegnet, fordi kontrafaktiske fortællinger kan vise, at historiske forløb kunne have udviklet sig anderledes, end de gjorde, og at det i nogle sammenhænge var tilfældigheder eller irrationelle handlinger, der førte til bestemt begivenheder eller hændelser.
kanslergadeforliget.JPG
© Arbejdermuseet.dk

Kanslergadeforliget - en del af historiekanonen

Med Kanslergadeforliget er der åbnet op for undervisning om den sociale nød i 30'erne, om velfærdssamfundet, om Socialdemokratiet, om arbejdere og om kampen mellem demokrati og totalitære styreformer.
COLOURBOX2906964.jpg

Berlin-murens fald – find grinets grænser i humor og betonmur

Formålet er at lade eleverne arbejde med humorens magt og udtryk i et forløb, som efterfølgende kan anvendes til perspektivering af magt og censur. Aktiviteten er velegnet fordi den kan forklare forandringers påvirkning af samfund og dets mennesker.
dk-eu flag

Maastricht 1992 - en del af historiekanonen

Maastricht-traktaten ændrer EF til EU. Samarbejdet i EU går nu for alvor går fra at være et handels-samarbejde til et langt større samarbejde om blandt andet den fælles valuta, euroen. I den danske folkeafstemning bliver det et snævert nej og Danmark skal ud i forhandlinger, der efterfølgende kendes som "de fire forbehold".
11 september terror.JPG

11. september 2001 - en del af historiekanonen

Med terrorhandlingen den 11. september 2001, hvor de to tvillingetårne i New York kollapsede, som omdrejningspunkt kan undervises i Den kolde Krigs afslutning, i USAs verdensdominans, om terrorisme, om islamisme, om civilisationskampe og om ytringsfrihed.

Relaterede links

I det følgende udfoldes de 29 kanonpunkter, som findes til historiefaget. Først gives et kort signalement af den begivenhed, periode eller fænomen, som kanonpunktet refererer til. Dernæst præsenteres en faglig begrundelse for valget af punktet som kanonpunkt.
Hvorfor fik vi en historiekanon og hvordan udfolder man den i praksis med Fælles Mål i dag? Artikel af Peter Yding Brunbech og Jens Aage Poulsen fra Historielab.dk