Hvad er understøttende undervisning?

Den understøttende undervisning skal bidrage til at skabe variation i skoledagen med god tid til, at alle elever kan udfordres fagligt og undervisningen kan differentieres, så den imødekommer den enkelte elev.
elever i gruppe

Understøttende undervisning skal bidrage til en mere varieret skoledag. Den giver skolerne frihed til at tilrettelægge læringsaktiviteter på nye og bedre måder, som understøtter og supplere undervisningen i skolens fag og obligatoriske emner.

 

Understøttende undervisning kan ses som ekstra tid, hvor skolerne kan planlægge fleksibelt for at støtte elevernes læring og trivsel. Understøttende undervisning skal anvendes til forløb og læringsaktiviteter, der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og emner, eller som sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. 

Understøttende undervisning skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål og Fælles Mål for folkeskolens fag og emner ved at give eleverne tid til at afprøve, træne, fordybe sig og repetere de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i undervisningen i fagene. 

Der er ikke formuleret særskilte Fælles Mål for understøttende undervisning. Alle opgaver og læringsaktiviteter, der gennemføres med eleverne inden for den afsatte tid til understøttende undervisning skal sigte på at opfylde folkeskolens formålsparagraf, Fælles Mål samt styrke undervisningsdifferentieringen.

Den understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger og andet personale med relevante kvalifikationer. Pædagoger og andet personale inddrages i undervisningen i en understøttende rolle i forhold til undervisningen i folkeskolens fag og emner. Dermed er det læreren der har ansvaret for at sikre, at også den understøttende undervisning leder frem mod Fælles Mål for fagene. 

Eksempler på, hvad der kan indgå i understøttende undervisning

  •  Praksis- og projektorienteret læringsforløb

Der kan indgå praktiske eller projektorienterede forløb og andre anvendelsesorienterede læringsformer i den understøttende undervisning, så undervisningen bliver mere virkelighedsnær og motiverende for eleven. Det kan fx være camps i naturfag, matematik på gokartbanen og mange andre læringsaktiviteter.

  • Træning og faglig fordybelse

Understøttende undervisning kan bruges til træning af faglige færdigheder, fx intensive læse- og matematikkurser, faglig fordybelse, særlige talentforløb til fagligt stærke elever eller løbende feedback og opfølgning til klassen og/eller den enkelte elev.

  • Elevsamtaler/feedback

I den understøttende undervisning kan der indgå elevsamtaler eller feedback om faglige og sociale læringsmål, fx med udgangspunkt i en logbog.

  • Åben skole

Understøttende undervisning kan supplere undervisningen i fagene med skolevirksomhedssamarbejde, samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv samt fritids- og klubtilbud, udflugter, gæstelærerbesøg, arbejde i relation til udeskoler m.v.

  • Arbejde med sociale kompetencer og trivsel

Understøttende undervisning kan anvendes til at arbejde med elevernes sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Dette kan være indsatser i forhold til at styrke klassefællesskabet, udvikle den enkelte elevs kompetencer til at indgå konstruktivt i samspil med andre eller til at skabe sociale relationer på tværs af klassetrin fx ved elev til elev aktiviteter.

  • Særlige kurser for udskolingselever

I udskolingen kan understøttende undervisning med fordel anvendes til at gøre eleverne mere uddannelsesparate. Det kan fx være i forbindelse med samarbejdsaftaler med lokale virksomheder, ungdomsuddannelsesinstitutioner og ungdomsklubber eller særlige indsatser som intensive læse- eller matematikkurser, der styrker elevernes uddannelsesparathed. Det kan også være læringsaktiviteter, der skal gøre eleverne parate til voksenlivet som fx forløb om privatøkonomi eller demokratisk deltagelse.

  • Motion og bevægelse

Motion og bevægelse kan både lægges som en del af undervisningen i fagene og i den understøttende undervisning. Undervisning i fx idræt kan tælles med i kravet om de i gennemsnit 45 minutters bevægelse, hvorefter den resterende tid kan lægges i tiden til understøttende undervisning eller i den øvrige undervisning i fagene. Bevægelse kan indgå som et understøttende element i form af brain breaks (korte bevægelsespauser, som nemt og hurtigt kan give øget koncentration og energi i en længere skoledag). Bevægelse kan også integreres i undervisningen i fagene, hvor eleverne skal ”lære med kroppen”, eller som aktiviteter i samarbejde med idrætsforeninger som led i den åbne skole.

  • Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse skal indgå i den understøttende undervisning, så længe lektiehjælp og faglig fordybelse er frivilligt at deltage i.

  • Klassens tid

Understøttende undervisning kan anvendes til at styrke elevernes almene dannelse og forudsætninger for at indgå i klassens og skolens fællesskab. Det kan også være aktiviteter i forbindelse med klassens interne relationer, elevrådsarbejde eller lignende.

  • Dansk som andetsprog

Undervisning i dansk som andetsprog, som ikke er del af undervisningen i den almindelige klasse, kan lægges i den understøttende undervisning. Det kan fx være særskilte forløb med dansk som andetsprog.

  • Specialundervisning

Specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte kan lægges i den understøttende undervisning.

  • Supplerende undervisning

Den supplerende undervisning kan lægges inden for den understøttende undervisning. Hvis forældrene afslår tilbuddet som supplerende undervisning, skal eleven have tilbud om anden undervisning i tiden til understøttende undervisning.

Læs mere Vis mindre

Relaterede moduler