International markedskonference i Roskilde

CFU Absalon afholdt sin første internationale markedskonference på Campus Roskilde den 20.11.2018.

Af Ulla Krogsgaard og Marianne Hubert, pædagogiske konsulenter, CFU Absalon.

Vi havde valgt et lidt anderledes format til konferencen, dels for at tiltrække flere deltagere og dels for at kunne tilbyde lærerne mest mulig information på den korte tid, men også fordi markedsmodellen inviterer til bevægelse, smalltalk, inspiration og et flot syn med de mange stande.

Dagen startede med oplæg ved Daniel 9.kl. og Rebecca 8.kl., begge fra Høng Privatskole. De fortalte levende om deres erfaringer med udveksling til henholdsvis Island og Grækenland, hvad det krævede af dem, og hvad de fik ud af det. Herefter holdt Rikke Ustrup fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse et oplæg om Erasmus+ programmerne.

Markedspladsen åbnede, og de 14 farvestrålende stande blev bemandet af lærere fra forskellige skoler (der arbejder internationalt), organisationer som Verdensklassen og International Teacher Organisation, SamirNepal.dk,  eTwinning-ambassadøren, det nye diplommodul i interkulturel kompetence på den Frie Lærerskole, Den europæiske sprogdag, CFU og det globale udsyn i samfundsfag, ligesom Europahuset bidrog med mange gratis materialer.

Standene var utroligt flotte og inspirerende. Veloplagte standholdere berettede om netop deres vinkel på det internationale.

Med til helhedsindtrykket hører, at PH Absalon råder over små konsolborde og parasoller, som gør markedsstemningen komplet. Også den fantastiske forplejning på markedet bør nævnes i den forbindelse.

Dagen sluttede med workshops indenfor felterne eTwinning v/ eTwinning-ambassadør Marie Louise Petersen, Verden ind i klassen og klassen ud i verden ved Verdensklassen - Globale Skolepartnerskaber v/ Julie Lindholm samt Interkulturelle og flersproglige kompetencer via mobilitet v/ Ana Kanareva-Dimitrovska, ECML.

Et nyt koncept er født. Mange deltagere bemærkede, at denne form ville de meget gerne deltage i igen, og de ville meget gerne sprede budskabet.

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png

Emneord

Tema