Jean Petit qui danse (vf)

Et sikkert hit. En super sang,hvis man skal lære kropsdelene på fransk.

Jean Petit qui danse er en sang, man ofte lærer i børnehaven eller i de små klasser i Frankrig. Den er også en stor succes hos de store elever, der lærer fransk!

Forslag til læringsmål

Fælles Mål

Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på fransk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog

  • Eleven kan sige, vise og forstå kropsdele på fransk.
  • Eleven kan spørge om et ords betydning på fransk.
  • Eleven kan spørge om at få et ord oversat til fransk

Valg af undervisningsaktivitet

Med denne aktivitet lærer dine elever ordforråd om kroppen og at kommunikere på fransk ved at stille og besvare enkle spørgsmål.

Beskrivelse af undervisningsaktiviteten

Du finder aktiviteten som pdf-fil på denne side. 

Aktiviteten er udviklet af Dea Jespersen.

Tegn på læring

COLOURBOX3453791.jpg

Under aktiviteten viser eleven tegn på læring, hvis han fx kan pege på de korrekte kropsdele, når han hører sangen. Eleven viser også, at han lærer at stille og besvare enkle spørgsmål, hvis han taler fransk, når de arbejder i par.

Forenklede Fælles Mål

Fransk - valgfag
7. - 9. klasse
Mundtlig kommunikation (obligatorisk)
Samtale (obligatorisk område)
Fase 1
Eleven kan gennemføre korte dialoger om nære emner med støtte i et forlæg (vejledende mål)
Eleven har viden om enkle kommunikationsstrategier (vejledende mål)
Sprogligt fokus (obligatorisk område)
Fase 1
Eleven kan udtrykke sig med en forståelig udtale og intonation (vejledende mål)
Eleven har viden om lyd i ord og sætninger (vejledende mål)