Karrierelæring og overgange

Karrierelæring er led i at kvalificere elevernes valg af uddannelse, erhverv og vej igennem livet. Hent oplæg fra temadagene 6. og 7. november 2018.

Elevernes studie- og karriereperspektiv   

Studie- og karriereperspektivet indeholder de aktiviteter hvor eleverne bliver orienteret om og arbejder med valg i forbindelse med uddannelse og fremtidig karriere og erhverv. Dette vil sige den tid, hvor eleverne deltager i forskellige former for præsentationer af og refleksioner over, hvad deres uddannelse og valgte fag kan give af uddannelses- og erhvervsmuligheder efterfølgende.

 

Karriereperspektivet rummer tre dimensioner:

  • viden om fag, uddannelse og erhverv
  • viden om valg og valgprocesser og deres konsekvenser
  • individuelle refleksioner om evner og interesser, muligheder og begrænsninger.  

 

Karrierebevidstheden dannes hos eleverne i undervisningen i fagene og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af institutionen til styrkelse af elevernes viden om og forståelse for fagenes rolle i videreuddannelse og erhverv. Eleverne orienteres om og reflekterer over, hvad de faglige mål i fagene bidrager til i forhold til elevernes valg af studieretning og videre uddannelse og erhverv.

 

Materialer fra temadage

I forbindelse med temadage afholdt på Ørestad Gymnasium og Herning HF og VUC d. 6. og 7. november 2018 var der følgende programmer og materiale:

Invitation og program

Introduktion til dagens program ved læringskonsulenterne

Oplæg ved Randi Boelskifte Skovhus ph.d. og lektor ved VIA University College.

Studievalg og Danmark. Oplæg ved Kristina Bæk Oldrup, faglig koordinator og vejleder Studievalg Danmark, Center København.

Studievalg Danmark. Oplæg ved Majbritt Ammitzbøll, Center Midt- og Vestjylland.

Dialogoplæg ved Erik Kristensen, Ørestad Gymnasium

Oplæg ved Lene Jeppesen, kursusleder på Københavns Åbne Gymnasium.

Dialogoplæg ved Jens Andresen, Aars Erhvervsskole.

CIVIRK - oplæg ved Center for innovation og virksomhedssamarbejde

Emneord