Kolera

Kolera er en sygdom der rammer fordøjelsessystemet. Selv i dag er det en sygdom man må regne med. Der er 3-5 millioner kolera tilfælde og 100-120000 døde hvert år (WHO). Behandlingen er simpel, sørg for at patienten ikke dehydrerer og behandle så hurtigt som muligt med antibiotika. Kolerasiden her på biologi vil indeholde 3 dele.

Koleraepidemien i København 1853, se histories fremragende side om emnet.

Koleraepidemien i London i 1854

Koleraen Globalt

Kolera sygdommen.

(7)

Kolera - sygdommen

Københavnsk drikkevand
© Københavns Stadsarkiv
Sygdommen kolera skyldes en bakterie, Vibrio cholerae, som inficerer tarmvæggen. Betændelsen der opstår her er voldsom og medfører en voldsom tynd diarre, der medfører en udtalt væskemangel hos patienten.

Kolera - Globalt

haiti.jpg
© I.N. Petersen
Kolera findes specielt udbredt i U-lande. Ofte dukker kolera op i forbindelse med katastrofer, som fx jordskælv. Ved jordskælv ødelægges vandforsyningen og kloakeringen ofte, så en af de første ting, der bør genoprettes er en sikker, ren vandforsyning. På Haiti oplevede man i januar 2010 et jordskælv, som netop medførte dette, og da man så samtidig fik kolerabakterien via nepalesiske FN soldater medførte det en koleraepidemi.

En dødbringende epidemi – koleraen 1853. Introduktion.

Kolera og kommunalbestyrelsen
© Københavns Stadsarkiv
”En dødbringende epidemi – koleraen 1853” handler om koleraen i København. Det er en kildesamling beregnet til gymnasieundervisning, hvor fokus ligger på hygiejne, sygdom og sundhed. Foruden at bruge kildesamlingen i historieundervisningen, vil den med fordel kunne bruges i et AT- forløb med følgende fag: historie, biologi, samfundsfag og matematik. Kildesamlingen vil desuden kunne bruges af elever, der skal skrive studieretningsopgave. ”En dødbringende epidemi – koleraen 1853” er udarbejdet af historiker Hajar Ghziel og historiker ph.d. Nete Balslev Wingender, arkivar ved Københavns Stadsarkiv. De originale kilder findes på Københavns Stadsarkiv.

En dødbringende epidemi (2) – koleraen 1853. Smitteveje og forholdsregler.

Københavnsk drikkevand
© Københavns Stadsarkiv
Den 11. juni 1853 måtte en 19-årig skibstømmerlærling gå hjem fra arbejde med kraftig mavebesvær. Dagen efter blev han og en 59-årig arbejdsmand indlagt på flådens hospital i Nyboder. Begge led de af voldsom opkast og diarre. Mens tømmerlærlingen blev udskrevet to uger senere, døde arbejdsmanden efter 3 dage.

En dødbringende epidemi (5) – koleraen 1853. Lægeforeningens Boliger – eller Brumleby.

Teltlejr
© Københavns Stadsarkiv
Det boligbyggeri, der fra 1853 blev opført på Østerfælled langt uden for Københavns volde, var i høj grad den nyoprettede Lægeforenings fortjeneste. Det blev da også kaldt for Lægeforeningens Boliger. Fra sidst i 1800-tallet blev det også kendt under navnet Brumleby. Et navn, der muligvis var inspireret af lydene fra de gumlende køer på den nærliggende fælled.

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png