Kompetenceudvikling

I aftalen Stærke dagtilbud er der afsat midler til kompetenceudvikling af den daglige pædagogiske ledelse, faglige fyrtårne, forvaltningsniveauet og dagplejere med en pædagogisk assistentuddannelse.
Legende barn
© Jelleke Vanooteghem/Unsplash

Formålet med kompetenceudviklingsinitiativet

  • at øge viden om den styrkede pædagogiske læreplan og færdigheder hos målgrupperne i forhold til at omsætte, aktivere og forankre denne viden i dagtilbuddenes pædagogiske praksis
  • at styrke pædagogisk viden om og færdigheder til at forholde sig analytisk og refleksivt til egen praksis ud fra den pædagogiske læreplan
  • at bidrage til, at ny viden og en styrket faglighed forankres, fastholdes, gøres bæredygtig og kontinuerligt videreudvikles i dagtilbud og kommunale forvaltninger i sammenhæng med lokale udfordringer og behov
  • at bidrage til og indgå i kommunernes løbende arbejde med kvalitets- og kompetenceudvikling generelt på dagtilbudsområdet

Kompetenceudviklingsforløb

  • Kortere læringsforløb til faglige ledere, faglige fyrtårne og dagplejere
  • Diplommoduler til faglige ledere og faglige fyrtårne
  • Kompetenceudvikling til forvaltningsniveauet (forvaltningschefer, klynge- og områdeledere samt pædagogiske konsulenter)

Pensumlister

Ca. 50 % af pensum til de forskellige kompetenceudviklingsforløb skal være ens på tværs af udbydere. Udbyderne af kompetenceudviklingsforløbene kan på denne side orientere sig i de obligatoriske pensumlister for forløbene.

Pensumlisterne indeholder en række publikationer, som er udviklet for Børne- og Socialministeriet i forbindelse med den styrkede pædagogiske læreplan. Herudover indeholder listerne litteratur, film m.m., som repræsenterer forskellige perspektiver på det pædagogiske grundlag. I kan finde publikationerne og flere af de øvrige materialer her på EMU Dagtilbud.

Der udvikles løbende nye materialer i forbindelse med den styrkede pædagogiske læreplan, og pensumlisterne opdateres derfor årligt.

Pensumlister til kortere læringsforløb

Læringsforløb for faglige fyrtårne

Læringsforløb for dagplejere

Læringsforløb for faglig ledere

Pensumlister til diplommoduler                  

Diplommodul for faglige fyrtårne

Diplommodul for faglige ledere – faglig ledelse, evalueringskultur og kvalitetsudvikling

Diplommodul for faglige ledere – faglig ledelse, organisering og udvikling af læringsmiljøer

Pensumlister til kompetenceudvikling til forvaltningsniveauet

Læringsdag for forvaltningsniveauet

Bag om pensumlisterne

Et udvalg bestående af repræsentanter fra centrale vidensmiljøer og en repræsentant fra Center for Offentlig Kompetenceudvikling har i samarbejde med professionshøjskolerne udviklet pensumlisterne. Udvalget har også udviklet vejledende pensumlister til diplommodulerne. Udvalget består af:

  • Anne Kjær Olsen, Uddannelseschef, Pædagogisk videreuddannelse, Københavns Professionshøjskole
  • Charlotte Ringsmose, Professor, DPU, Aarhus Universitet
  • Susanne Harder, Chefkonsulent, Center for Offentlig Kompetenceudvikling

Emneord