Lærerrollen i håndværk og design - den kreativitetsbefordrende lærer?

Hvordan kan lærerens rolle være i håndværk og design?

Det er videnskabeligt bevist at for at være kreativ, kræver det en høj faglighed, herunder erfaringer med udøvet håndværk. Læreren skal sætte en undervisningssituation op, som gør, at der tages afsæt i elevernes forforståelse, opøvelse af rutiner ved hjælp af gentagelser og at læreren har sat en læringssituation i værk, som gradvist kan lade eleverne blive ført ind i et spændende læringsrum. Lærerrollen er at demonstrere teknikker og handlemåder, som eleverne øver sig på og derved opnår faglighed. Sigtet er, at eleverne bliver kreativt engagerede. At de får mod til at følge deres ideer og viden om hvordan udfordringerne klares håndværksmæssigt.

Lærerens rolle i håndværk og design kan være at:

  • Forstærke uventede ideer i undervisningen
  • Vise at fejl kan være positive aspekter i en læringsproces
  • Give tid til fordybelse ved at idéudvikle og fremstille
  • Opbygge relationer: at lytte til og grine med eleverne
  • Lade elever få medindflydelse i undervisningsindhold og metoder
  • Rammesætte: Muligheder og kreative åbninger kan opstå af at være begrænset af en bestemt opgave eller bestemt materiale
  • Forevise håndværksmæssige teknikker

Læreren understøtter, at eleverne lærer at give hinanden feedback for at de kan se forbedringer i deres arbejde i håndværk og design. Feedback forudsætter, at eleverne kender til succeskriterierne i designopgaverne.

Ligeledes understøtter læreren, at eleverne giver hinanden en hjælpende hånd.

At være den kreativitetsbefordrende lærer menes, at læreren idéudvikler og fremviser sin egen og elevernes kreative processer og ideer i de enkelte læringsforløb eller aktiviteter. Læreren skal skabe motivation og begejstring for at eleverne finder på ideer og arbejder med håndværket i forarbejdning og teknikker. At befordre kreative processer kan være at indrette et lokale, hvor designprocesser og forløb er hængt overskueligt op og vækker nysgerrighed og inspiration. Det kan være faciliterende processer lavet som plakater, der kan bruges som en typisk tilbagevendende designproces for eleverne.

At rammesætte en designopgave i begyndelsen af et forløb kan betyde, at læreren har en stor væg, hvor oplægget hænger under hele forløbet. Læreren har fx hængt et billede af Arne Jacobsen op, et par eksempler på design, læringsmål, aktiviteter og andre inspirerende materialer, som skaber overblik, nysgerrighed og motivation. 

Væggen kan danne udgangspunkt for at læreren og eleverne kan lave små oplæg. En opdigtet fortælling om Arne Jacobsen i, hvordan han fandt på stolens design: ”Myren” kan også rammesætte og pejle eleverne i retning af designopgaven.  Læreren kan opdigte Arne Jacobsens gåtur i skoven og om den nysgerrighed han fik på myren. Elevernes designopgave kan herefter være at finde på at lave en kasse, stol eller lampe, som har inspiration fra et dyr. For at imødekomme medindflydelse kan eleverne eventuelt i fællesskab vælge emnet eller temaet. 

Læs mere Vis mindre

Elevforudsætninger

Afhængigt af elevernes forudsætninger for arbejdsredskaber samt teknikker stilladseres undervisningsaktiviteterne efter behov. Det kan være nødvendigt, endnu en gang, at vise hvordan man måler og streger op, hvordan man bruger en sav, hvordan man borer og placerer dyvler, hvordan man styrer stoffet igennem symaskinen, den bedste ergonomiske måde at holde armene mens man strikker, osv. 

Hvad nu hvis ...

Ihærdighed er et grundfokus i ethvert forløb. Ser man på klassen som en samlet enhed, vil der på sigt blive savet skævt, savet for kort, syet med for lille sømmerum, tabt masker, målt forkert mv. Det er vigtigt, at man har etableret et grundigt motivationsfundament for forløbet således eleverne kan overkomme de små-frustrationer der måtte komme undervejs og gribe udfordringen der ligger i, at skulle lave den samme arbejdsproces flere gange.

Maritim opbevaring - proces
© Heidi Bruus

En elev giver en hjælpende hånd.

Elevmotivation

For at etablere denne motivation hos eleverne kan man med fordel starte forløbet med at vise et færdigt produkt eller flere billedeksempler på mulige løsninger af opgaven, således eleverne kan se et færdigt resultat og dermed målet for forløbet. Ligeledes fremmer det motivationen, at bruge tid på at brainstorme med eleverne i forhold til den enkelte elevs præferencer for produktets anvendelsesmuligheder. Eksempelvis, i et arbejde med en kasse, er der elever, der ser kassen som anvendelse til deres computer spil/cd’er. Denne elevreflektion  skaber måske, for læreren, nye uforudsete arbejdsopgaver som fx at lave rumopdeling i kassen. Elevmotivationen kan også ligge i måden opgaven defineres. F. eks. ”Lav en opbevaring af noget konkret”. Dette konkrete kan så være elevens CD-er, hvorved det bliver udgangspunktet for dimensioner, materialer m.m. Formuleringen af hvor åben opgaven kan være, er afhængig af hvor eleven er. Til en begynderelev på første trin, er en fast størrelse på produktet et godt holdepunkt. Til en valgholdselev på sidste trin, er rammerne meget vide og elevdefinerede.

Forevisning/demonstration

Det er en kendt sag, at eleverne ofte befinder sig på forskellige trin i arbejdsprocessen, da der er forskel på deres arbejdstempo eller arbejdserfaring. Derfor kan man med fordel samle alle elever omkring en fælles gennemgang i de forskellige faser. Dette medvirker, at eleverne har en forhåndsviden, når de når til næste arbejdstrin. Og vis gerne samme detalje mere end en gang. F. eks.: Trådretning i stof i forbindelse med mønsterpålægning, hvordan emnet holdes ved rondelsliberen.

Håndværk og design er et praktisk fag. Vis hvordan - i stedet for lange forklaringer. Eleverne har brug for at se hvordan en bestemt teknik udføres. 

Video med trædrejning uden ledsagende mundtlig forklaring.

Ved kun at forklare, uden forevisning, vil eleverne danne sig forskellige billeder af hvad der menes og disse billeder vil sandsynligvis ligge et stykke fra det billede læreren ser for sig. Brug hellere lige nogle minutter mere af elevernes tid på forevisning af en detalje/delproces fremfor efterfølgende at skulle forevise til en stor del af holdet igen, måske enkeltvis.

Lærer viser elever hvordan konkret detalje kan udføres.
© Irene Egeskov Andersen

Læreren foreviser for eleverne hvordan detalje udføres

Reflekter over egen kommunikation i undervisningen. Læs f. eks. om forskningsarbejde omkring kommunikation i håndværk og designundervisningen, som nogle gange bliver for abstrakt og ukonkret.

Lærernes kommunikation i håndværk og design skal være mere konkret

Se også relaterede links til højre.

Når eleverne ikke er lige langt?

Afhængigt af tidspunkter for introduktionerne til del-processerne, vil det være belejligt eller ubelejligt i fht. den enkelte elevs progression med dennes proces og produkt. Det kan være svært for eleven at gennemskue det videre forløb, hvis denne ikke er nået dertil endnu - det bliver en abstrakt proces. Det kan være nødvendigt at foretage flere demonstrationer undervejs, så eleverne kan gennemskue del-processer for deres konkrete produkt. 

Der er stor gevinst i at opfordre elever, der har gennemskuet elementer af arbejdsprocesserne, til at videndele og demonstrere teknikker for andre elever, peer-to-peer. 

Elevorganisering

Alt afhængigt af det konkrete emne og opgaveformulering, kan eleverne organiseres på forskellig vis.

Læringsmakker

Dette kan være en måde at organisere eleverne på. Med læringsmakkere sættes eleverne sammen parvis. Støder den ene elev på en udfordring, søger man først vejledning hos sin læringsmakker inden man søger hjælp hos læreren. Fordelene er, at den elev, der forklarer noget lært til en kammerat, får sin egen læring konsolideret. Samtidig frigives der lærertid til grundigere hjælp til andre elever.

Læringsmakkerprincippet kan udvides til, at makkerparrene også deler en bestemt arbejdsstation. De deles f. eks. om samme symaskine, samme høvlbænk.

Elever vejleder hinanden i forbindelse med at sy på maskine

Elever søger hjælp hos hinanden i forbindelse med syning på maskine

Grupper

I gruppeopgaver kan opgaven bestå af delelementer, hvor de enkelte gruppemedlemmer har ansvar for egen del. Man kan også forestille sig, at eleverne i gruppen har samme opgaveløsning, altså hver især laver samme produkt. I dette tilfælde vil de kunne hjælpe og vejlede hinanden indenfor gruppen.

Relaterede links

Eks. fra praksis, fra en 5. kl. Elever designer børster. Overvejeler omkring materiale- og værktøjsvalg, arbejdsprocesser, børstens funktion og udseende. Arbejdsprocessen illustreres gennem læreren som foreviser.
På sitet findes flere videoer, der viser læreres refleksion over egen praksis.
Omtale af forskningsprojekt, på svensk, om kommunikation i værkstedsundervisningen. Indeholder link til den fulde tekst.