Landbrug i Grønland - er det en mulighed?

Traditionelt er fangst og fiskeri de erhverv, som forbindes med Grønland. Men der er gang i en udvikling af et egentligt landbrug i Sydgrønland. Undervisningsforløbet til naturgeografi, evt. historie, ser på denne udvikling.

Omfang

Forløbet strækker sig over 4 lektioner á 90 minutter; men kan skaleres efter behov.

Formål

Faglige mål i naturgeografi C:

- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer

Kernestof i naturgeografi C:

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Landbrug i Sydgrønland
© Laust Wium Olesen
Landbrug i Sydgrønland
© Laust Wium Olesen

Upernaviarsuk forsøgsstation nær Qaqortoq

Introduktion og baggrund

Nordboernes kolonisation af områder i Sydgrønland, især inde i de dybe fjorde ved 61° og 64° nordlig bredde, var med henblik på landbrug. Efter flere århundrede tabte man forbindelsen til disse mennesker.

I kølvandet på Hans Egedes missionsvirksomhed i 1720'erne forsøgte man igen en kolonisation baseret på landbrug; men hurtigt fokuserede man på handel med de særlige produkter, som fangst i det arktiske miljø skaffede til veje.

I moderne tid har fiskeriet fået stadig større betydning for Grønlands økonomi. Men i Sydgrønland har der siden starten af det 20. århundrede også været fåreavl, først som bierhverv, senere som hovederhverv for flere familier. I tilknytning hertil er opstået et egentligt landbrig, som har produceret vinterfoder til de mange får. 

Upernaviarsuk forsøgsstation nær Qaqortoq startede i 1953, og er løbende blevet udbygget. Nu er der tilknyttet en landbrugsskole. Indenfor planteavlsområdet gennemføres der forsøg med forskellige overvintrende flerårige græssorter for produktion af hø og ensilage, samt forsøg med andre enårige foderafgrøder. Der er også en del forsøg og generel dyrkning af grønsager og havebrug i stationens gartneri og planteskole.

Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i en undersøgelse af klimaet i Sydgrønland, samt en kortanalyse af landskabsformer i området. Der kræves ingen særlige forudsætninger. Der skal udvikles en forståelse for de særlige vanskeligheder, som et landbrugserhverv har i et tyndtbefolket område som Sydgrønland.

Arbejdsformerne vil være problemorienterede, forskellige grupper kan evt. følge hver sine spor. Det vil være oplagt, hvis emnet indgår i et fagligt samspil med historie.

Gennemførelse

Lektion 1: Sydgrønlands klima

Læsestof/lektie: http://www.nunalerineq.gl/dansk/landbrug/klima/index-klima.htm 

Fokus: digital

Øvelse: Analyser et antal hydrotermfigurer (ca. 5) fra Sydgrønland; bestem deres klima- og plantebælter. Lokaliser stederne på Google Earth, og opret på disse steder placemarks med link til hver af hydrotermfigurerne. Vurder nedbørsmængder og fordeling, regnvejr/snevejr? Lokaliser Upernaviarsuk forsøgsstation, opret placemark og forsøg at tegne din egen hydrotermfigur for området, baseret på informationerne fra de andre lokaliteter i Sydgrønland.

Lektion 2: Fåreavl i Sydgrønland

Læsestof/lektie: https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2002/87-7972-268-7/html/kap14.htm og http://sermitsiaq.ag/node/187346 og http://www.nunalerineq.gl/dansk/landbrug/faare.htm

Fokus: digital

Brainstorm i grupper: Hvordan vil en fåreholdersted se ud på Google Earth? Bliv enige.

Øvelse: Find dem! Der er ca. 40 fåreholdersteder i Sydgrønland, find med hjælp af Google Earth mindst 10 steder. Der skal zoomes tæt på, gerne en højde over terræn på max 1000 m. Opret hvert sted en placemark med dette symbol - link - saml alle placemarks i en mappe i GE. Del mapperne med de andre grupper. Undersøg de andre gruppers mapper og suppler jeres egen samling med nye placemarks.

Beskriv årets gang på et fåreholdersted, inddrag viden om klimaet fra lektion 1.

Lektion 3: Geologi og landskab

Læsestof/lektie: https://europas-lande.dk/dan/Lande/Gr%C3%B8nland/Natur/Geologisk%20historie/Sv%C3%A6r/

Lærerstyret undervisning: Grønland i pladetektonisk sammenhæng. Grønlands geologiske inddeling. Geologiske dannelser i relation til kvartærtidens mange istider. Mineraler og malme i Sydgrønland, bl.a. uran.

Øvelse: Hvordan kan det sydgrønlandske fjordsystem forklares? Panorer hen over fjordsystemet i 50-100 kms højde med Google Earth for at få et indtryk. 

Lektion 4: Skal Grønland satse på landbrug?

Læsestof/lektie: http://www.stat.gl/dialog/main.asp?lang=da&version=201607&sc=SA&subthemecode=o10&colcode=o

Med baggrund i en analyse af udviklingen for Grønlands landbrug, samt en inddragelse af perspektivet global opvarmning skal eleverne i grupper diskutere det overordnede spørgsmål i ca. 60 minutter. Gruppernes konklusioner med begrundelser lægges på en padlet, som så danner udgangspunkt for en klassediskussion.

Landbrug i Sydgrønland
© Laust Wium Olesen
Landbrug i Sydgrønland
© Laust Wium Olesen

Upernaviarsuk forsøgsstation

Opfølgning

Evaluering: Evalueringsskydeskive – Faglige mål

Se #30 på denne side, download og tilpas det tilhørende dokument.

Perspektivering: 

Hvis historie inddrages i et fagligt samspil vil det være oplagt at inddrage nordboernes kolonisering af området for godt 1000 år siden. Se EMU-siden Nordboerne i Grønland. Bl.a. Nationalmuseet har et mindre tema herom, og videnskab.dk har flere artikler: Derfor forsvandt vikingerne fra Grønland og Vikingerne dyrkede korn i Grønland.

Landbrug i Sydgrønland
© Laust Wium Olesen

Upernaviarsuk forsøgsstation set med Google Earth

Kreditering

Laust Wium Olesen

Relaterede links

Fra klimadiagramme.de er der 13 hydrotermfigurer, der gør det muligt at lave en grundig klimatisk analyse af Grønland.
Gennemgang af landbruget og dets muligheder i Grønland. Herunder også Upernaviarsuk forsøgsstation.
I 2017 blev de indre dele af Sydgrønlands fjordsystem udpeget som UNESCO Verdensarv. Her er ansøgningen på engelsk.