Lektiehjælp og faglig fordybelse – En beskrivelse af reformelementet

Denne undersøgelse viser, at særligt elever, som i mindre grad oplever at kunne få hjælp til lektierne af sine forældre, har gavn af lektiehjælpen. Undersøgelsen er udarbejdet af VIVE.

Formål

Formålet med denne rapport er, at beskrive og analysere implementeringen og betydningen af reformelementet lektiehjælp og faglig fordybelse. Rapporten sætter særligt fokus på betydningen af lektiehjælp og faglig fordybelse for elever på mellemtrinnet og i udskolingen, som kun i mindre grad kan få hjælp til lektierne af deres forældre.

Hovedpointer

Undersøgelsen viser, at en tredjedel af skolerne, ifølge skolelederne, i 2017 var nået langt med implementeringen af reformelementet lektiehjælp og faglig fordybelse. Undersøgelsen viser derudover, at der er tegn på ændringer i elevernes hverdag. De får generelt færre lektier for, de bruger mindre tid på lektier uden for skolen, og de har med lektiehjælp og faglig fordybelse fået adgang til voksenstøtte i skoletiden. Trods dette oplever 11 pct. af eleverne fortsat, at de i mindre grad kan få hjælp til lektier af hverken forældre eller i lektiehjælpen, og hhv. 10-12 pct. af eleverne fik flere gange om ugen i løber af 2016 ikke lavet deres lektier.

Rapporten har særligt fokus på elever, som kun i mindre grad kan få hjælp til lektierne af deres forældre. Undersøgelsen viser, at elever, som i mindre grad kan få hjælp til lektierne hjemmefra, er karakteriseret ved, at de har lavere faglig selvtillid, de oplever i mindre grad, at deres lærer har høje forventninger til deres faglige præstationer, og de har i mindre grad oplevelsen af at have gode relationer til lærerne. Elever fra ressourcesvage hjem oplever også i højere grad ikke at kunne få hjælp til lektierne derhjemme. Foruden de socioøkonomiske baggrundkarakteristika er elevernes oplevelse af forældres mere generelle engagement i deres børns skolegang og hverdag afgørende for, om eleverne oplever at kunne få hjælp til lektierne derhjemme.

Undersøgelsen har belyst betydningen af, at elever deltager i lektiehjælp, på baggrund af erfaringer fra 2014/2015, hvor det var frivilligt for elever at deltage. Generelt peger undersøgelsen på, at lektiehjælp har potentiale til at styrke elevers faglige engagement og deres relation til deres lærere – to elementer som ifølge international forskning kan være første skridt på vejen mod at styrke elevernes faglige resultater.

Derudover viser rapporten, at særligt de elever, som i mindre grad kan få hjælp til lektierne af deres forældre, har gavn af lektiehjælpen. Elever, som ikke kan få hjælp til lektier hjemme, men som til gengæld får hjælp i skolernes lektietilbud, oplever en større betydning af lektiehjælpen for deres resultater ved folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, sammenlignet med de elever, som kan få hjælp til lektierne hjemme. Også elever, hvis forældres højeste uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse, nyder godt af skolernes lektiehjælp. For denne gruppe elever dokumenterer undersøgelsen en betydning for deres matematikkarakterer ved folkeskolens afgangsprøve.

Faktaoplysninger

Rapporten er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, på vegne af Undervisningsministeriet og udgivet i 2018.

Resultaterne bygger på en kombination af følgende kvantitative datakilder fra perioden 2014 (før reformen) til 2017:

  • Spørgeskemadata fra følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen blandt elever, lærere, pædagoger, skoleledere og forældre.
  • Data fra nationale test og karakterer ved folkeskolens afgangsprøve.
  • Registerdata om bl.a. elevernes køn, alder, etnicitet, familieforhold samt en række socioøkonomiske baggrundskarakteristika såsom forældrenes indkomst- og uddannelsesniveau.