Måling af elevers trivsel

Forsøg med udvidet spørgeskema til måling af elevers trivsel viser, at lærere og pædagoger er lige positive over for den nuværende nationale trivselsmåling og en udvidet spørgeramme. Forsøget sammenligner læreres og pædagogers opfattelse af den nuværende og en udvidet spørgeramme. Sammenligningen viser, at der ikke er forskelle i deres opfattelser heraf.

Formål

Rapportens formål er todelt:

  • Rapporten har til formål at undersøge, om og hvordan lærere og pædagoger har mulighed for at påvirke bestemt aspekter af trivsel, som en tidligere evaluering af den nationale trivselsmåling har peget på, bedst belyses af en udvidet spørgeramme.
  • Derudover har rapporten til formål at undersøge lærere og pædagogers holdning til brugen af et udvidet spørgeskema.

Hovedpointer

  • Samlet set viser analysen, at lærere og pædagoger gennemsnitligt er positive over for trivselsmålingen og materialerne (trivselsrapport, baggrundsrapport og rådgivningsmateriale).
  • Undersøgelsen viser, at der ikke er signifikante forskelle i opfattelsen af trivselsrapport og vejledningsmateriale mellem lærere og pædagoger, der har modtaget trivselsrapport og vejledningsmateriale for deres klasse baseret på de nuværende 40 spørgsmål, et spørgeskema udvidet med 15 nye spørgsmål eller et udvidet spørgeskema med 15 nye spørgsmål samt oplysninger om gennemsnitlig trivsel for alle klasser, der har deltaget i undersøgelsen. Lærere og pædagoger er altså lige positive over for alle varianter af rapporter og rådgivningsmaterialet.
  • En systematisk forskningskortlægning har desuden vist, at der findes en række skolebaserede indsatser, som har positiv effekt på aspekter af elevers trivsel, der bedst måles med et udvidet spørgeskema. Således kan der være faglige grunde til at udvide det nuværende spørgeskema med yderligere 15 spørgsmål. Henbliket med dette er, at afdække flere aspekter af elevernes trivsel, herunder eksempelvis tillid til klassekammerater og de voksne på skolen.
  • Langt de fleste af eleverne kan besvare et udvidet spørgeskema inden for en lektion på 45 minutter.
  • Endelig viser resultaterne, at højest en tredjedel af de deltagende lærere og pædagoger har hentet rådgivningsmaterialet. Det indikerer, at der er andre forhold, som udgør en større barriere for trivselsarbejdet end indholdet af trivselsspørgeskemaet, når det drejer sig om skolernes deltagelse i denne type trivselsprojekter, og lærernes og pædagogernes anvendelse af materialerne. Den relativt lave andel, der har hentet rådgivningsmaterialet, kan muligvis også være en forklaring på, at der ikke findes større forskelle i vurderingen af materialerne.

Bilag til rapporten

Faktaoplysninger

Rapporten er udarbejdet af Trygfondens Børneforskningscenter på vegne af Undervisningsministeriet og udgivet i 2017.

Resultaterne fra rapporten bygger på fund fra en systematisk forskningskortlægning, et lodtrækningsforsøg, som har undersøgt skolers interesse for at deltage i et trivselsprojekt samt et lodtrækningsforsøg, hvor lærere og pædagoger har fået adgang til en trivselsrapport og tilhørende vejledningsmateriale for den klasse, de er tilknyttet.

I sidstnævnte lodtrækningsforsøg deltog 87 skoler i den udvidede trivselsmåling. Herunder har 11.236 elever fordelt på 611 klasser gennemført den udvidede trivselsmåling.

Resultaterne bygger på spørgeskemadata fra deltagende lærere og pædagoger og data fra trivselsmålingen.