Materialer fra Rigsarkivet

Med Rigsarkivets gratis undervisningstilbud får dine elever lov til selv at afdække danmarkshistorien gennem arbejdet med originale kilder. Rigsarkivets undervisningstilbud giver eleverne en let og spændende indgang til kildekritik og Danmarkshistorien. Fælles for undervisningstilbuddene er, at de alle tager udgangspunkt i originale kilder fra Rigsarkivets store samling af dokumenter.

Undervisningsforløb og kildematerialer fra Rigsarkivet

Der er kilder, der viser de overordnede linjer i historien og kilder, der viser, hvordan det enkelte menneske blev påvirket af de store begivenheder i Danmarkshistorien. Kilderne er nøje udvalgt af forskere fra Rigsarkivet.

Du kan se vores forskellige undervisningstilbud i modulerne nedenfor.

Rigsarkivets kildekritiske værktøjer:

Med den korte animerede film: Beretningen om skibet på Skanderborg Sø introduceres eleverne til kildekritiske grundbegreber som fx førstehånds- eller andenhåndskilde. Filmen tager udgangspunkt i historien om et skib, der blev bygget på Skanderborg Sø i 1500-tallet. Men hvem beordrede egentlig skibet bygget: Kongen eller hans søn?

I Den lille Guldbog om Kildekritik får eleverne værktøjer til at bedømme kilder. Hvornår er en kilde for eksempel en ’god’ kilde? Kan man stole på kildens ophavsmand, og er det sandt, hvad der står i kilden? Når eleverne har læst Den lille Guldbog, er de bedre klædt på til at arbejde med originale kilder og være kritiske, når de bedømmer en kildes værdi. De kildekritiske værktøjer kan eleverne bruge, uanset om de arbejder med originale historiske kilder eller henter informationer på internettet.

Rigsarkivets kildekatalog

Rigsarkivets kildekatalog er en hurtig genvej til originale kilder fra Rigsarkivets samlinger. Du får adgang til en digitaliseret og en læsevenlig udgave af den originale kilde, arbejdsspørgsmål og et link til det forløb, som kilden indgår i.

Rigsarkivets Tidslinjer

Tidslinjerne er en kronologisk opbygget samling af kilder, der belyser et centralt historisk emne fra forskellige vinkler. Hver tidslinje indeholder en bred vifte af kilder med tilhørende niveaudelte arbejdsspørgsmål. Det giver eleverne mulighed for selv at arbejde grundigt med kildekritik og give deres egen fortolkning af historien.

Kilderne findes både i original og i transskriberet udgave. Eleverne får derfor fornøjelsen af at se de smukke originale dokumenter samtidig med, at de, ved hjælp af transskriptionerne, støttes i at læse dem.

Tidslinjerne giver et grundigt indblik i kilderne, men det vil også være en fordel at supplere med andre materialer, som historiebøger mv. Der findes følgende tidslinjer: 

Flygtninge, indvandrere og udvandrere 1800-2015 

Farlig seksualitet 1700-2000 

Invasionen 9. april 1940

Forsvar for demokrati

Kvindernes vej til stemmeret i 1915

Den danske slavehandel 

Krigen 1864 

National identiet i Sønderjylland

The Danish Slave Trade 

Gymnasiepakker

Med gymnasiepakkerne får eleverne redskaber, der understøtter den historiefaglige undersøgelses- og skriveproces. Gymnasiepakkerne tager udgangspunkt i kernestofområder og giver mulighed for at arbejde med komplekse kildesæt og problemstillinger. Det er desuden et glimrende redskab til at lære gymnasieelever at forberede sig til eksamensopgaver. Som lærer får du foruden adgangen til kilder også forslag til undervisningsforløb.

Besøg Rigsarkivet: Unik mulighed for skoleklasser

Rigsarkivets skoletjeneste sender klasser på opdagelse i Danmarkshistorien. Her løser eleverne mysterier med autentiske dokumenter, mens de kommer tæt på både kildekritik og kanonpunkter. Rigsarkivets tilbud består i rundvisninger, undervisning og øvelser i vores historiske lokaler ved Christiansborg på Rigsarkivet, København.

Tilbuddene kan bruges som introduktion til historiske emner eller til eksamensforberedelse.

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png

Relaterede moduler

Emneord