Inspiration til undervisningsdifferentiering

Udvalgte materialer på EMU om differentieret undervisning i grundskolen.

Der er udgivet og skrevet meget om undervisningsdifferentiering. Her er 23 udvalgte materialer, som giver inspiration og praksiseksempler på undervisningsdifferentiering for lærere og andet pædaggisk personale.

Materialerne udvalgt ud fra, at de giver konkret inspiration til, hvordan man kan undervisningsdifferentiere. Ca. halvdelen af materialerne handler om at undervisningsdifferentiere i undervisningen, mens den anden halvdel giver klare handlingsanvisninger til, hvordan man kan understøtte undervisningsdifferentiering organisatorisk.

Materialerne er inddelt i seks hovedkategorier. 

Organiser undervisningen, så den tilgodeser elevernes forskelligheder (5) 

Kan du se mønstret? Undervisningsaktiviteter      

Et redskab til at differentiere undervisningen i geometri i matematik. Redskabet er inddelt i tre faser, hvor der stilles forskellige opgaver og hvor progressionen i læringen synliggøres. I de forskellige faser er der på baggrund af opgaveformuleringen mulighed for at tilpasse den enkelte elevs faglige niveau, så elevernes forskelligheder tilgodeses. Desuden er opgaverne stillet på en måde, der gør, at de kan løses på forskellig vis.

  

Peer learning – matematik

Et peer-tutoring redskab til at anvende i læsning, tekstforståelse og skriftlig fremstilling i dansk. Redskabet beskriver fire forskellige roller og disses ansvarsområde. Redskabet tager højde for elevernes forudsætninger og forklarer hvordan man kan sammensætte eleverne i hold, så alle får et udbytte af redskabet. Redskabet indeholder en køreplan til gennemførelse af undervisningen. 

  

Peer-learning – dansk

Et peer-tutoring redskab til at anvende i læsning, tekstforståelse og skriftlig fremstilling i dansk. Redskabet beskriver fire forskellige roller og disses ansvarsområde. Redskabet tager højde
for elevernes forudsætninger og forklarer hvordan man kan sammensætte eleverne i hold, så alle får et udbytte af redskabet. Redskabet indeholder en køreplan til gennemførelse af  undervisningen.

 

Vidensopsamling – dansk

Vidensopsamling om hvad der virker i dansk for at løfte de fagligt svageste elever. Opsamlingen er vidensrettet og har derfor fokus på hvilke redskaber, der har en effekt ift. at løfte elever. Indsatsen indeholder bl.a. et peerlearning- element, hvor eleverne samarbejder om det, de læser, i små grupper. Hver elev får en rolle i gruppen (fx leder, ekspert eller spørgsmålsstiller) og har ansvaret for at udfylde denne rolle gennem samarbejdet. Desuden giver den eksempler på hvordan man kan differentiere undervisningen ved brug af peer-tutoring, elevinddragelse og feedback med forskellige variationer heraf.

  

Undervisningsmetoder og -typer

Artiklen beskriver, hvordan fire forskellige typer af undervisning (tavle, plenum, gruppearbejde, individuelt) sikrer, at eleverne får det største læringsudbytte. Det beskrives desuden hvilke
elevgrupper, der får det største læringsudbytte af en bestemt type af undervisning.

Læs mere Vis mindre

Forbered proaktive eksemplificerende instruktioner (2)

Undervisningsdifferentiering      

Redskab til hvordan læreren kan differentiere undervisningen via stilladsering. Læreren demonstrerer, hvordan man er en aktiv læser, der noterer detaljer i teksten og læser med et bestemt læseformål. Eleverne kan  relatere stilladseringen til egen læsning og derved blive bevidste om, hvordan man kan læse for at forstå en tekst. Når eleverne har læst teksten skal de gå sammen med en makker og tale om deres forståelse af specifikke forhold i teksten. Her får eleverne mulighed for at bruge sproget og deres forståelse på forskellige måder i forskellige kontekster.

 

Læs mere Vis mindre

Overvej, hvordan eleverne kan arbejde differentieret med indhold og materialer (7)

Nedenstående materialer har særligt fokus på overvejelser om, hvordan eleverne kanarbejde differentieret med indhold og materialer.

Løbende evaluering og feedback   

Materialet beskriver baggrunden for et redskab til at løfte fagligt udfordrede elever ved brug af evaluering og feedback. I selve redskabet beskrives det, hvordan succeskriterier kan konkretiserer de trin, som den enkelte elev kan fokusere på, på sin vej mod målet. Elevernes forskellige succeskriterier, medfører differentiering i undervisningen og gør, at eleverne hver især kan arbejde på et niveau, der udfordrer netop dem.

 

Undervisningsdifferentiering og evaluering - fra redskabsaktiviter til parkour

Redskabet giver forslag til undervisningsdifferentiering, som er rettet mod gymnastik og parkour i idrætsundervisningen. 

Redskabet giver 4 konkrete forslag til, hvordan man kan inkludere alle elever i undervisningen ved at differentiere indholdet af elevernes opgaver. Desuden giver  redskabet forslag til evaluering og hvordan dette kan spille ind i det videre arbejde med at differentiere undervisningen ved at tage udgangspunkt i elevernes egne udviklingsmål.

De overvejelser og refleksioner, som artiklen peger på, kan anvendes i arbejdet med  undervisningsdifferentiering i andre fag.

 

Undervisningsdifferentiering

Redskabet giver eksempler på, hvordan læreren kan arbejde med undervisningsdifferentiering ved at lade læringsmålene være de samme for alle elever i klassen, men lade eleverne møde læringsmålene på differentierede måder. Læreren kan graduere i sværhedsgraden af læringsmålene, så eleverne kan nå læringsmålene på forskellige niveauer. Desuden kan læreren differentiere undervisningen ved at anvende ’Møde på midten’, ’Quiz og byt’ og veksle mellem individuelt, makker- og gruppearbejde.

 

Undervisningsdifferentiering - når undervisningen er tilpasset elevens faglige niveau

Redskab til at understøtte dansklærerens arbejde med differentieret undervisning
ved at inddele klassen i 5 værksteder. I de 5 værksteder skal eleverne arbejde med samme opgave på forskellige måder og ved hjælp af forskellige hjælpemidler afhængigt af den enkelte elevs faglige niveau. I redskabet er de 5 værksteder beskrevet, således at læreren ved, hvilket fagligt niveau det enkelte værksted passer til, og hvordan opgaven til det enkelte værksted skal formuleres.

  

Vidensopsamling – matematik 

Vidensopsamling om hvad der virker i matematik for at løfte de fagligt svageste elever. Redskabet peger på ’Regnehuller’, ’Response to Intervention’, ’Mål og feedback’, ’Peermedieret læring’ og forældresamarbejde som virkningsfulde mekanismer. Det er muligt  at arbejde differentieret med redskaberne afhængigt af elevens faglige udgangspunkt.

Fra side 16-23 er der listet konkrete redskaber til hvordan man kan arbejde med
eleverne på forskellig vis, hvis de er udfordrede i matematik.

  

Intensivt læringsforløb til matematik om brøker

Procesredskab til tilrettelæggelse af matematikundervisningen. I redskabet er der særligt fokus på, at eleverne skal have mulighed for at finde kreative løsninger til regnestykkerne. I en opgave skal eleverne løse divisionsløsninger med smarte løsninger, f.eks. tegne, bruge pengesedler, opdele mv., der tilgodeser elevernes forskellige måder at forstå og tænke på.

 

Intensivt læringsforløb i dansk om retskrivning

Eksempel på undervisningstilrettelæggelse i dansk med fokus på stavning. Forud for brugen af redkabet skal læreren finde ud af, hvad den enkelte elevs forudsætninger er, for derigennem at differentiere redskabet. Elevens forudsætninger har indflydelse på hvordan redskabet skal anvendes samt de succeskriterier læreren opstiller.

  

Læs mere Vis mindre

Formulér mål for læring, og følg op med løbende evaluering (1)

Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip    

Rapporten undersøger hvordan skoler kan bruge evaluering som et blik, der retter sig fremad med henblik på at kunne undervisningsdifferentiere. Rapporten konkluderer ikke, at der er en direkte sammenhæng mellem evalueringsarbejdet og differentiering, men at det er et vigtigt greb på vejen. Som inspiration til skolernes fremtidige arbejde med at differentiere undervisningen formulerer rapporten en række refleksionsspørgsmål på baggrund af evalueringen.

  

Læs mere Vis mindre

Læringsmiljø og differentiering er tæt forbundet (4)

 

Linjer og hold i udskoling    

Rapporten beskriver tre udvalgte skolers erfaringer med at linjeopdele udskolingselever. Ved at lade eleverne vælge linje, differentieres undervisningen automatisk på baggrund af den enkelte elevs interesser. Der er tale om et redskab der retter sig mod organiseringen af udskolingen på tværs af klassetrin og spor. De tre skoler erfarer at

  • linjeopdeling virker motiverende for den enkelte elev, idet der tages udgangspunkt i elevernes interesser
  • udfordrer ud fra den enkeltes forudsætninger
  • understøtter elevernes muligheder for at danne nye relationer
  • giver eleverne indflydelse på udviklingen af deres egen skoledag.

Rapporten skildrer skolernes råd og opmærksomhedspunkter til andre skoler, der ønsker at linjeinddele.

  

Holddannelse i udskolingsklasserne motiverer eleverne (praksiseksempel)

Artiklen beskriver mulighederne ved at lave holddannelse i udskolingen. Bl.a. oplever lærerne, at arbejdet med holdinddeling giver eleverne gode muligheder for at danne nye relationer på tværs og styrker lærernes muligheder for at tilpasse undervisningen til den enkelte elev og derved differentiere undervisningen. 

 

Ligeværdig linjeopdeling af udskolingen (praksiseksempel) 

Artikel om en skoles erfaring med linjeopdeling af klasser. Den beskriver fordele og ulemper ved opdelingen og hvilke overvejelser, man kan tage i betragtning, når man inddeler eleverne.

  

Tåsingeskolen: Lektiefag i matematik og dansk skal styrke elevernes læring

Erfaring fra Tåsingeskole med et lektiefag i dansk og matematik. Der er tale om at tilrettelægge individuelle mål og styrke elevernes selvstændige arbejde.

 

 

Læs mere Vis mindre

Undervisningsdifferentiering er et fælles anliggende for lærere og ledelse (4)

Naturfagligt fakultet på folkeskole motiverer eleverne og skaber fagligt fokus for lærerne     
Materialet beskriver et udviklingsprojekt, ”Naturium”, der indebærer, at skolen nedsætter et naturfagligt fakultet, hvor fire lærere står for al undervisning i biologi, geografi og fysik/kemi på skolen. Ved hjælp af et spørgeskema vælger eleverne sig ind på et hold på baggrund af deres motivation og interesse. I den naturfaglige undervisning underviser tre lærere to klasser. Konkret giver den ekstra lærer frirum til at differentiere undervisningen i den enkelte klasse ved at inddele eleverne i rum, niveauer og med forskellige opgaver.

  

Inkluderende læringsmiljøer - udviklet i mødet mellem forskere og praktikere
Inspirationshæftet handler om forskellige måder lærere og pædagoger kan arbejde med inklusion på. I hæftet beskrives et praksiseksempel fra Sorø og Gribskov Kommune, hvor lærere, PPR medarbejdere, og andet pædagogisk personale arbejder med co-teaching. Redskabet beskriver hvordan man konkret kan strukturere samarbejdet mellem det pædagogiske personale og hvordan de forskellige fagprofessioners funktion giver mulighed for at understøtte arbejdet med undervisningsdifferentiering.

 

Fleksibelt skema giver lærere mod på at tænke ud af boksen

Om organisering af undervisningen. Artiklen beskriver hvilke muligheder en helhedstænking af skoleskemaet kan give for arbejdet med undervisningsdifferentiering. Ved at tænke i fleksible skemaer er der større mulighed for at tage på ekskursioner og disse giver mulighed for at arbejde med forskellige emner på forskellige måder. En klasse kan eksempelvis tage i et supermarked med lommeregner og derved lave øvelser med decimaltal eller tage på tur i et nærliggende skovområde i biologi. Undervisningen er organiseret ud fra fastsættelse af målet for, hvad eleverne skal lære. Dernæst diskuteres det, hvilke metoder, der skal i spil, for at nå målet. Og først derefter planlægges skemaet.

  

  

Undersøgelse af effekten af tolærerordninger

Artiklen beskriver et randomiseret forsøg med tolærerordning for at styrke inklusionen og det faglige udbytte for elever med faglige/psykiske og sociale udfordringer. Forsøget afprøver tre typer af to-lærer ordninger, som har forskellige effekter. Fælles er dog at den ekstra ressource gør at undervisningen i højere grad bliver tilpasset de enkelte elevers faglige niveau. Mange af informanterne giver udtryk for, at de ekstra personer i klasserummet har bidraget positivt til trivsel, ro i klassen, mulighed for holddeling og anderledes aktiviteter mv. Det beskrives af mange informanter som forudsætninger for eller bidrag til at styrke det faglige niveau.

På side 34-35 fremhæves eksempler på anvendelse af den ekstra ressourceperson

Læs mere Vis mindre