Mit nærområde

Eleverne skal planlægge, producere og formidle viden fra deres eget nærområde.

Formål

tegning af huse og biler

Formålet er at lade eleverne, ud fra en innovativ metode, planlægge og gennemføre deres egen formidling af deres lokale historie med udgangspunkt i nærområdet, som efterfølgende kan anvendes i den historiefaglige sammenhæng. Aktiviteten er således også velegnet til at arbejde videre med fagets andre kerneområder som eksempelvis konstruktion og historiske fortællinger.

Fra Fælles Mål til omsatte læringsmål

Planlæg aktiviteten med afsæt i elementerne læringsmål, undervisningsaktivitet, tegn på læring og evaluering. Aktiviteten kan med fordel anvendes som led i et egentligt forløb

I det følgende er opstillet læringsmål for aktiviteten på baggrund af Fælles Mål:

  • Eleverne kan gennemføre en formidling af deres nærområdes historie ved hjælp af kilder fra lokalområdet.

Undervisningsaktivitet

Eleverne skal med en innovativ og entreprenant indgangsvinkel planlægge hvordan de vil formidle deres nærområdes historie og derefter gennemføre dette. Formålet er, at det skal skabe værdi for andre ved at modtage formidlingen fra eleverne. Samtidigt er det målet, at eleverne styrker deres mundtlige fagsprog og gør dem bedre i stand til at fastholde viden, ved at formidle denne til de øvrige elever eller andre interessenter, som eks. det lokale plejehjem, børneinstitution, Ældresagen mv..

Forløbet kan anses i to dele: 1) Planlægnings- og innovationsfasen, hvor eleverne planlægger hvad og hvordan der skal formidles. 2) Den entreprenante fase, hvor eleverne gennemfører det planlagte forløb.

1) Planlægnings- og innovationsfasen:

Eleverne inddeles i grupper der indeholder nærområdets historie/særlige kendetegn. Eks:

  • Gruppe 1: Nærområdets historie/særlige kendetegn
  • Gruppe 2: Landsby/købstad eller stationsby?
  • Gruppe 3: Kirkens historie
  • Gruppe 4: Den største arbejdsplads før og nu.

Eleverne laver derefter en brainstorm over hvordan og for hvem der skal formidles til. Eleverne kan eksempelvis anvende billeder eller ordassociationer, for at få gang i brainstorm-processen eller også bare som en helt almindelig brainstorm med papir og blyant. 

I denne fase er det vigtigt, at eleverne reflekterer over hvem dette kan have relevans for og hvordan det evt. kunne få relevans? Hvorfor er det interessant at kende sit nærområde? Og for hvem er det interessant?

En innovativ proces kræver en særlig metode hvor nøgleord er kreativitet, innovation og entreprenørskab.

En metode kunne være eksempelvis KIE-modellen, der guider eleverne igennem disse tre faser. Metode: Brug evt. https://www.youtube.com/watch?v=gETPDYIGlxY

 

2) Den entreprenante fase:

Efter eleverne er blevet enige om hvad og for hvem, skal der findes kilder til belysning af emnet.

Inddrag gerne biblioteket/lokalarkivet i denne fase. De har mange kilder, der er oplagte for eleverne at benytte.

Eleverne skal, nu sætte det de har planlagt, i værk.

Hvad gør læreren?

Læreren starter med at introducere forløbet og delemnerne skrives på tavlen. 

Hvad gør eleverne?

Eleverne vælger sig ind på hver deres delemne

Hvad gør læreren?

Læreren igangsætter en “brainstorm”-proces.

Hvad gør eleverne?

Eleverne forbereder sig og lægger sig fast på formidlingsform.

Hvad gør læreren?

Læreren faciliterer kildesøgning.

Hvad gør eleverne?

Eleverne belyser deres delemne vha. kildesøgning og bearbejdelse af disse.

Hvad gør læreren?

Læreren observerer og evaluerer elevernes fremlæggelser.

Hvad gør eleverne?

Eleverne gennemfører deres formidlinger af delemnet.

Undervisningsdifferentiering

Der kan undervisningsdifferentieres ved at lade eleverne arbejde individuelt eller i forskellige forskellige grupper undervejs og have forskellige roller under både forløbet og i elevernes egen fremlæggelse. Undervisningsdifferentiering kan således både ske på et personligt, et indholdsmæssigt og et metodisk plan.

Se mere om hvordan man konkret kan arbejde med undervisningsdifferentiering på EMU her, og se en film om arbejdet her.

Tegn på læring

Tegn på læring skal tydeliggøre for læreren og for eleverne, om eleverne får et læringsudbytte af de konkrete undervisningsforløb. Tegn på læring er tegn på, om eleven er på vej - eller har nået målet. I det følgende er opstillet tegn på læring i tre niveauer:

Omsatte læringsmål

  • Eleverne kan gennemføre en formidling af deres nærområdes historie ved hjælp af kilder fra lokalområdet.

Tegn på læring

    • Eleverne kan udvælge kilder til at undersøge nærområdets historie og kan genfortælle overordnet om delemnet i formidlingen.
    • Eleven kan beskrive detaljeret om delemnet i formidlingen og deltager med stor sikkerhed.
    • Eleverne kan gøre rede for nærområdets historie, herunder særlige kendetegn og omstændigheder, der har betydning for dannelse af egen og andres lokalhistoriske bevidsthed.

    Evaluering

    Tegnene på læring anvendes som led i den løbende evaluering. Herudover evalueres aktiviteten i sammenhæng med det forløb, den indgår i.

    I denne aktivitet kan tegnene på læring observeres, når eleverne fortæller om deres delemne.

    Denne fremlæggelse kan evt. suppleres med øvrige skriftlige produktioner.

    Man kan med fordel bruge modellen herunder til at reflektere over undervisningsforløbet og forholde sig til på hvilket niveau og hvor det innovative er i processen. 

    Innovationsmodel

    Denne side er udarbejdet af lærer Christian Arnth Jørgensen for Fonden for Entreprenørskab.

    Forenklede Fælles Mål

    Historie
    5. - 6. klasse
    Kronologi og sammenhæng (obligatorisk)
    Det lokale, regionale og globale (obligatorisk område)
    Fase 1
    Eleven kan redegøre for samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie (vejledende mål)
    Eleven har viden om samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie (vejledende mål)
    Historiebrug (obligatorisk)
    Konstruktion og historiske fortællinger (obligatorisk område)
    Fase 2
    Eleven kan forklare historiske fortællingers sammenhæng med fortidsfortolkninger og nutidsforståelser (vejledende mål)
    Eleven har viden om enkle sammenhænge mellem fortidsfortolkninger og nutidsforståelser (vejledende mål)
    7. - 9. klasse
    Kronologi og sammenhæng (obligatorisk)
    Det lokale, regionale og globale (obligatorisk område)
    Fase 1
    Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt (vejledende mål)
    Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt (vejledende mål)
    Historiebrug (obligatorisk)
    Konstruktion og historiske fortællinger (obligatorisk område)
    Fase 1
    Eleven kan redegøre for sammenhænge mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger (vejledende mål)
    Eleven har viden om sammenhænge mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger (vejledende mål)