Noget til huset

Eksempel på prøveoplæg fra Ellebækskolen, afdeling Kalbyris 2017

Noget til huset - eksempel på et prøveoplæg

Når man bor i et hus, er der mange slags ting, man bruger i det daglige. Det kan enten være ting, der skal få rummet til at se pænt ud, eller det kan være ting, der er praktiske eller måske endda begge dele på en gang. Det kan være tøj, man tager på, krus og tallerkener man drikker eller spiser af, en knagerække man hænger sine fisketing op på eller mange andre ting. Der er rigtig mange ting, vi bruger i arbejde, husholdning og fritid enten i familiens fællesrum eller i dit eget rum.

Du skal fremstille en eller flere ting, som vi bruger til daglig, som kan give værdi i hjemmet. 

Du skal bruge en af teknikkerne til forarbejdning af hhv. hårde- og bløde materialer, du har lært i år, til den/de ting, du vil lave. Du skal kunne begrunde dit valg af materiale og fremstillingsform. 

                                  

Du skal først tænke over:

               

1: Hvad skal det være for en slags ting?

                      

2: Skal den laves af bløde, hårde eller begge slags materialer?

                      

3: Lav en brainstorm på ideen

                

4: Hvilke materialer skal du bruge til tingen?

                       

5: Hvilke teknikker vil der indgå i arbejdet?  

                     

6: Hvor stor skal tingen være?   

                     

7: Lav en arbejdstegning                                            

    

Arbejdstegning skal vise målene på tingen, der skal stå hvilke materialer, du vil bruge og hvilke samlingsformer, der indgår i arbejdet.

Du har 5 gange til at lave din ting.

Løsning til prøveoplægget "Noget til huset" til håndværk og design - en knivholder med læderstropper
© Bent Illum

Knivholderen er lavet til at holde styr på fire skarpe knive, der bliver fastholdt hver for sig af en læderstrimmel. Selve knivholderen skrues fast på væggen med fremstillede metalbeslag.

Hjælpemidler til inspirationsfasen.

Læreren kan lave inspirationsplancher til prøveoplægget bestående af mangeartede forskellige billeder fra blade, kataloger, magasiner m.m. 

Eleverne kan også bruge internettets enorme mængde af billeder som inspiration.

                                  

Under relaterede filer ses prøveoplægget, som eleverne fik.

Relaterede filer

Prøveoplægget til eleverne