Nuestra ciudad - innovative kompetencer

Forløbets overordnede formål er at introducere eleverne til elementær kulturteori samt give dem en forståelsesramme til kulturmøder. Omfang: 3-5 lektioner eller en blokdag.

Leveret af fagkonsulenten for faget

 

Formål  

Eleven 

  • at eleverne opdager dansk kultur som en specifik kultur blandt andre kulturer, dvs. at danskere er lige så anderledes i andres øjne, som de er i vores.
  • at afprøve en innovativ arbejdsform hvor eleverne laver et produkt, som har konkret værdi for andre

 

Kompetencer, i fokus

  • Interkulturel kommunikativ kompetence
  • Innovativ kompetence

Faglige mål i fokus

  • udtrykke sig skriftligt på et ukompliceret og sammenhængende spansk
  • perspektivere den erhvervede viden om samfunds- og kulturforhold i de spansksprogede områder til andre samfunds- og kulturforhold
  • demonstrere viden om fagets identitet og metoder

 

Kernestof i fokus

  • et centralt alment ordforråd til brug for mundtlig og skriftlig kommunikation
  • grundlæggende principper for sprogets anvendelse og opbygning, herunder morfologi, syntaks, fonetik og pragmatik
  • historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner

Materiale  

  • Dennis Nørmark: Kulturforståelse for stenalderhjerner, Gyldendal, 2013 (kap. 1 og 4)
  • Internettet: fotos og beskrivelser af lokale seværdigheder
  • Andre bøger om kulturteori og kulturanalyse:

    Iben Jensen: Grundbog i kulturforståelse, Forlaget Samfundslitteratur, 2013

    Kasper Asklund & Barbara Kjær-Hansen: Analyse af kultur og sprog, Systime, 2015.

    Albertsen, Andreasen & Leth-Sørensen: Cultura y negocios en España: kapitel 8: Kulturforståelse, Lindhardt & Ringhof, 2013.

    Katrine Haaning & Søren Korshøj Laursen: Kristendom - tro og praksis, Systime, 2016, kap

 

Arbejdsformer/metode   

  1. Eleverne læser to kapitler fra Dennis Nørmarks bog, som giver mange konkrete eksempler på kulturmøder. Teksten bearbejdes i en klassediskussion, hvor begreber afklares og eleverne bidrager med egne eksempler på kulturmøder. Her kan man også introducere Løgdiagrammet og Isbjergsmodellen og indplacere bygninger og lokaliteter i disse modeller.
  2. Eleverne arbejder over f.eks. to lektioner med at udvælge, beskrive og formidle 3 lokaliteter til spansktalende unge. Se nedenfor hvordan kravene til opgaven kan præsenteres.
  3. Folderen afleveres som skriftlig gruppeaflevering. Man kan lade grupperne kommentere på hinandens produkter både i forhold til indhold, sprog og layout og lade grupperne genaflevere en forbedret version.

        

 

Opgaven

  1. I skal lave en turistfolder til unge fra vores samarbejdsskole i Spanien.
  2. I skal udarbejde folderen i Word 2016 i skabelonen ‘folder’.
  3. I skal udvælge 3 lokaliteter i Århus, som I vil anbefale vores gæster at besøge.
  4. Lokaliteterne skal være et udtryk for noget særligt dansk og sige noget væsentligt om Danmark og danskerne. I skal forklare jeres valg i folderen
  5. I skal vælge 3 lokaliteter fra mindst 3 ud af følgende 5 kategorier
    • Natur
    • Kultur
    • By- og natteliv
    • Historie
    • Andet

 

Folderens indhold

  1. En kort præsentation af idéen bag folderen: turist tips fra ung til ung
  2. Et foto af hver lokalitet
  3. En kort beskrivelse af hver lokalitets historie og nuværende funktion
  4. En beskrivelse af på hvilken måde hver lokalitet siger noget særligt om Danmark, danskerne og den danske kultur.
  5. En forklaring på hvorfor I kan lide netop dette sted
  6. Et godt råd til spanierne, som ‘oversætter’ stedet jfr. idéen om at vores danske kultur er lige så mærkelig for andre som deres er for os (Dennis Nørmark kap. 1)

 

Kreditering

Produceret af Tina Lynge og Mikkel Hollænder

Emneord