Nyheder fra Grønland og Arktis
Nyhedskilder fra Grønland og Arktis
Grønland er godt dækket ind med nyhedskilder; i Grønland har man sådan set alt. Internettet er en gave til nyhedsformidlingen i et land med så stor geografisk udstrækning. Rigtig mange nyhedskilder er tosprogede (grønlandsk og dansk), enkelte også på engelsk. Nogle er gratis på internettet, andre skal købes i abonnement. Grønland har dog ingen trykte dagblade.
Se beskrivelserne herunder og følg linkene i højre spalte.
Radio, TV og web
Radio og TV |
KNR - Kalaallit Nunaata Radioa producerer udsendelser, også på dansk, som ofte lægges på Internettet i fin kvalitet. Der er debatter, nyhedsudsendelser m.m. fx et arkiv med de daglige radioaviser som mp3-filer. |
Web-nyheder |
Kamikposten - Netavis for alle med interesse i Grønland og Arktis. |
Ugeaviser |
Sermitsiaq udkommer hver fredag, akn købes i abonnement eller som enkeltnumre. Der er udvalgte nyheder på bladets webside sermitsiaq.gl., så man kan følge med AG Atuagagdliutit (Grønlandsposten) er en ugeavis med samme abonnementsbetingelser som ovenstående. Nuuk Ugeavis kan læses online uden betaling, men 90 % er reklamer. Kan fx bruges til sammenligning af priser på dagligvarer og mere varige forbrugsgoder. Tamanut Kujataani kan læses online uden betaling, 50 % er reklamer. Tamanut Avannaani kan læses online uden betaling, 50 % er reklamer. |
Tidsskrifter |
Polarfronten - nyheder fra polarforskningen. Polarfronten er på dansk, og har mest grønlandske emner, men også Arktis generelt og Antarktis. Udkommer tre-fire gange årligt på internettet. Kan læses gratis. Har et arkiv tilbage til år 2000. Under "Pressen skriver" citeres væsentlige nyheder fra andre medier. Polarfronten er et rigtig godt tidsskrift! Tidsskriftet Grønland indeholder illustrerede artikler om grønlandske og arktiske forhold og er udgivet af Det grønlandske Selskab siden 1953. Databasen indeholder samtlige 50 årgange af tidsskriftet fra 1953-2002 med emner indenfor samfund, politik, erhverv, natur, kultur, historie og personalia. Artikler, emner, forfattere og årgange kan søges. Der kan gratis hentes pdf-filer af artiklerne. Suluk - Air Greenlands blad, der udkommer ca. seks gange årligt, kan læses online uden betaling. Ofte interessante artikler om grønlandske forhold, dog mest for turister. Videnskab.dk - tjek deres tema Forskning og fremtid i Grønland. |
Facebook-brugere kan få hyppig nyhedsopdatering fra Arktisk Update, der høster nyheder fra en lang række medier. Se herunder.