Nyhedsugen - journalistik i undervisningen

Nyhedsugen er dagbladenes fælles tilbud til alle landets grundskoler fra 6.-10. klasse. Tilmeld din klasse og få adgang til et fuldt digitalt understøttet undervisningsmateriale, hvor eleverne lærer om alle de journalistiske grundbegreber.

Deltag i nyhedsugen - lav en avis/webavis og vind 25.000 til klassen

Nyhedsugen uge 44
© AiU

Sådan lyder den korte version af Nyhedsugen. Skal din klasse arbejde intensivt med med nyhedsmedier og journalistik i en uge, så tilmeld dig årets aviskonkurrence for 6.-10. klasser via linket.

Årets tema er DRØMME: Kl. 7:43… Godmorgen. Du kommer ikke for sent igen. I dag. Det sagde mor, da hun gik. Og du sagde nej-nej og sov videre. In your dreams, mor. Og nu starter dagen for sent og for skævt. Et eller andet sted midt mellem drøm og virkelighed. Kender du det? Og nu har du glemt, hvad du drømte, og virkeligheden siger regnvejr. Men det’ da lige meget, for drømme kan ændre verden. Dream on… 

Klasser som tilmelder sig Nyhedsugen får fire ugers gratis, digital adgang til journalistiske nyheder produceret af mere end 1.000 journalister og redaktører på dagblade og digitale  nyhedsmedier i Danmark. Med UNI-login får klassen unik adgang til både e-aviser og webaviser. Dermed er det faglige grundlag for at lave klassens egen avis tilstede. Klassen får også adgang til Ritzau. Læreren bestemmer selv hvornår på skoleåret klassen skal have adgang.

NY VINDERKATEGORI: Z-FAKTOR!

Den er god nok. Der står ikke X-faktor. Z-faktor er en kategori, hvor det netop ikke som i sangkonkurrencen går ud på at plagiere andres arbejde.

Gennem flere år har dommerkomitéerne efterlyst en mulighed for at belønne de klasser, som sprænger rammerne for konkurrencen og opfinder noget nyt, så at sige. Z-faktor er altså en slags journalistisk opfinderkategori, hvor dommerkommitéerne gerne vil overraskes af den måde, klassen har løst opgaven.

Z-faktor er opkaldt efter ungdomsgenerationens betegnelsen på den generation, eleverne tilhører: Generation Z - men med slet skjult henvisning til tv-programmet X-faktor, naturligvis ;-)