Nytårstaler

Dronningens nytårstale er et fint eksempel på en lejlighedstale. Sammenligner I med statsministerens nytårstale, bliver det tydeligt, at statsministerens tale også rummer træk fra den politiske tale.

Omfang

4-5 moduler a 90 minutter 

Hvis I ikke har arbejdet med retorik og filmiske virkemidler, kan teorierne med fordel introduceres i forløbet, som derfor udvides med et tilsvarende antal moduler.

Formål

Eleverne opnår:

  • Indsigt i nytårstalen som genre, herunder forskelle og ligheder på statsministerens og dronningens nytårstaler
  • Indsigt i forskelle på skrift og tale og i betydningen af kropssprog, mimik, stemmeføring, betoning og pauser.
  • Indsigt i mediehistorie, herunder radioens og tv'ets betydning for nationalfølelse og folkeligt fællesskab
  • Repetition af retoriske grundbegreber som Ciceros pentagram, appelformer og retoriske virkemidler
  • Repetition filmiske virkemidler, som kameraføring, lyssætning, fakta- og fiktionskoder osv.
  • Demokratisk dannelse: Taler, der sendes live, bidrager til at samle befolkningen, fordi mange netop forsamles om det samme - i selvsamme øjeblik.  At beskæftige sig med disse taler bidrager til elevernes forståelse af "nation building".

Introduktion og baggrund

Elevforudsætninger

Forløbet forudsætter viden om retoriske grundbegreber og filmiske virkemidler. 

Tidspunktet for dette forløb er typisk starten af januar, hvor man beder eleverne om at have lyttet/læst både Dronningens og statsministerens nytårstale. Eleverne kan også få selve introduktionen om talegenrerne på forhånd, ligesom man kan inddrage mere eller mindre baggrundsstof alt efter elevernes niveau.

Nytår

Regentens tale samler nationen

Nytårstalen er den eneste gang om året, hvor dronningen taler direkte til befolkningen. Talen er en lejlighedstale, der skal samle danskerne og gøre dem stolte over at være indbyggere i Danmark.

Talen sætter en rituel ramme for nytårsaften. Med dronningens tale markeres starten på nytårsaften, og talen rummer også en række rituelle elementer:

  • status over året, der gik, uden at det dog bliver for politisk
  • fokus på særligt danske værdier og det, vi kan være stolte over
  • en løftet pegefinger og opfordring til at gøre det lidt bedre det kommende år
  • årets rejser, der viser, at dronningen er regent for hele kongeriget
  • hilsener til danskere i rigets tjeneste, særligt på nytårsaften
  • hilsener til danskere i udlandet, herunder særligt Færøerne, Grønland og det danske mindretal i Sydslesvig
  • årets gang for den kongelige familie og udsigterne for det kommende år
  • ønsker om et godt nytår
  • bøn om, at Gud må bevare Danmark 

På Kongehusets hjemmeside finder du dronningens nytårstale på tv, og du kan læse manuskriptet. Tidligere nytårstaler finder du samme sted.

Du kan også læse retoriker Carsten Madsens karakteristik af regentens nytårstale om genre, og du kan komme med bagom dronningens nytårstale, hvilket bidrager til at belyse omstændighederne, når I arbejder med Ciceros pentagram.

Statsministerens tale er mere politisk

Statsministeren taler som hele landets statsminister, og ikke som partileder, når han eller hun holder sin nytårstale. For også statsministerens nytårstale skal samle nationen.

Alligevel er talerne væsentligt mere politiske end dronningens nytårstale, for statsministeren er den øverste, politiske leder, mens dronningen er landets repræsentative overhoved.

Statsministerens nytårstale tager temperaturen på rigets tilstand, og talen sætter kursen for det kommende år. Dermed bliver talen mere politisk, for politik handler netop om fordeling af goder og byrder i fremtiden.

Talen er altså en hybrid mellem lejlighedstalen, der skal samle og vække begejstring i nuet, og den politiske tale, som skal sætte kursen for fremtiden. Anledningen er stadig årsskiftet, og på den vis er det en lejlighedstale, men statsminsterens nytårstale bliver i stigende grad brugt til partipolitiske formål, ifølge Christian Kock, der er professor i retorik ved Københavns Universitet. 

Du kan læse en karakteristik af statsministerens nytårstale som genre, eller du kan vælge at se 7 minutters tv-klip, der forklarer, hvad statsministeren skal - og bør undgå - for at holde en god tale til hele nationen. Mathis Grütnner, der er ekspert i retorik, giver sit bud i Aftenshowet, 2. januar 2014. Log på med uni-login.

På Statsministeriets hjemmeside finder du statsministerens nytårstale på tryk, ligesom du finder den tv-transmitterede nytårstale. Samme sted finder du tidligere taler på tryk og tv.

Gennemførsel

Forslag til aktiviteter i undervisningen

  1. Karakterisér lejlighedstalen som genre: Den skal samle folk, bl.a. ved at mindes store bedrifter i fortiden og den fælles historie. Den skal hylde fælles værdier, rose modtagerne og vække stolthed over at være en del af fællesskabet. Talen har fokus på øjeblikket, her og nu, hvor man er fælles om begivenheden (nytår) og om at være danske. Talen skal altså samle folk og bekræfte de fælles værdier.
  2. Karakterisér regentens nytårstale vha. Ciceros pentagram: Hvad er talesituationen, og hvad er talens formål? Hvem er afsender og modtager, hvad er passende emner at komme ind på, og hvordan afspejler sproget de øvrige elementer i pentagrammet?
  3. Se dronningens nytårstale. Hvilke appelformer dominerer? Hvordan er dronningens initialetos? Er etos bedre eller værre efter talen? Se eventuelt et klip fra nytårstalen 2015, hvor dronningens fremførelse kikser. Skader det etos? Hvorfor/hvorfor ikke?
  4. Undersøg, hvordan dronningens nytårstale lever op til genrekravene: Hvordan kan man se, at det er en lejlighedstale? Hvilke elementer indgår, som bekræfter fællesskabet, både i selve talen, og i hele kommunikationssituationen, der omgiver talen. Fremstår regenten samlende for hele nationen? Hvad gør hun for at sikre dette?
  5. Læs et uddrag af dronningens nytårstale, og sammenlign med tv-klippet, hvor dronningen fremfører samme uddrag. Hvilken forskel gør det, at talen bliver fremført? Hvad betyder kropssproget, mimikken, stemmeføringen, betoningen, pauserne osv. for det indtryk, man får af talen? Hvordan er kameraføringen og lyssætningen? Er det fakta- eller fiktionskoder, der dominerer?
  6. Se klippet om statsministerens nytårstale: Klippet varer syv minutter og introducerer til statsministerens nytårstale som genre. Log på med UNI-login.
  7. Se eller læs et uddrag af statsministerens nytårstale: Hvordan kan man se, at der er tale om en lejlighedstale med træk fra den politiske tale? Brug den viden, I fik ved at se klippet med statsministerens nytårstale.
  8. Definér den politiske tale som genre: Hvor lejlighedstalen fokuserer på nuet, da har den politiske tale fremtiden som sin tid. Her fokuseres på, hvad der skal ske i fremtiden, ofte med belæg i fortidens fejl og mangler. Afsender signalerer handlekraft for at styrke sin troværdighed og har også som formål at samle vælgerne om sit politiske projekt, dvs. at sikre stemmer ved næste valg.
  9. Diskutér, om statsministerens tale er mest lejlighedstale eller politisk tale, med afsæt i elevernes egne analytiske observationer. Inddrag eventuelt Christian Kocks synspunkter fra artiklen Nytårstalen er blevet kapret af partipolitik.
  10. Hvilke appelformer dominerer statsministerens tale? Sammenlign med dronningens nytårstale
  11. Hvilke retoriske virkemidler optræder i talerne? Her kan eleverne både undersøge appelformer, sproglige figurer, brug af eksempler mv., ligesom de bør vurdere virkningen af de sproglige valg.
  12. Lav en ordsky over de to taler: Undersøg, hvilke ord der dominerer de to taler. Bekræfter det forskellene på regentens og statsministerens nytårstaler? Ordskyer kan f.eks. laves i gratisprogrammet Tagxedo.
  13. Sammenlign de to taler: Find et afsnit i dronningens tale, som statsministeren ikke kunne have fremført, og et afsnit i statsministerens tale, som dronningen ikke kunne have fremført. Hvad siger det om forskellen på de to taler?

Opfølgning

Der er flere muligheder for at udvide forløbet om taler. Det kan f.eks. være at:

  • Senere i gymnasieforløbet kan man repetere ved at analysere 1. maj-taler, der også er en hybrid mellem politiske taler og lejlighedstaler. Du finder et bredt udvalg af 1. maj-taler på Danske Talers hjemmeside.

Kreditering

Leena Haastrup

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png

Emneord