Nyt gratis undervisningsmateriale om SKAM

Den norske ungdomsserie SKAM er et kæmpe hit blandt unge i Norden – derfor tilbyder undervisningsportalen nordeniskolen.org nu et spændende undervisningsmateriale med udvalgte klip fra SKAM til 7.-10. klasse.

Materialet består af syv undervisningsforløb med klip fra SKAM, som sætter fokus på modet til at turde have sine egne meninger, selviscenesættelse, feminisme, hævnporno, homoseksualitet, racisme samt ungdommens frihed og ansvar.

Til hvert forløb hører et sæt opgaver, hvor eleverne udvikler forståelse for norsk sprog og kultur, samtidig med at de reflekterer over ungdomsseriens problematikker og inddrager deres personlige erfaringer. Undervejs får eleverne også sjove kreative udfordringer.

Programchef Thomas Henriksen siger:

"Med SKAM-materialet vil vi gerne give lærere i hele Norden mulighed for at arbejde med nabosprog på en spændende og relevant måde, som er i øjenhøjde med problematikker, eleverne kender fra deres egen hverdag. Derfor kan materialet både bruges i sprogfag og i tværgående projekter om ungdomskultur i Norden."

 Læs mere om de syv forløb ved at følge linket.

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png

Emneord