Nyt grundforløb

Bedre og kortere grundforløb står der som overskrift i den politiske aftale om en gymnasiereform, men hvad betyder det egentlig? Hvad bliver reelt nyt i grundforløbet og hvad er formålet med det? Det forklarer chefkonsulent Jens Refslund Poulsen og kontorchef Annegrete Larsen i videoen herunder. Du kan se hele videoen eller læse nogle af deres svar:

Jens Refslund Poulsen og Annegrete Larsen fortæller om det nye grundforløb (7:41)

Hvad bliver nyt for eleverne, der begynder i 1. g i 2017?

Annegrete Larsen, kontorchef i Undervisningsministeriet:

"Det nye grundforløb skal gøre eleverne mere fagligt afklarede, så de kan træffe et bedre ønske om studieretning sidst i grundforløbet. Eleverne skal modtage mere løbende faglig feedback, som hjælp til netop at opnå den afklaring".

Hvilken rolle spiller den obligatoriske evalueringssamtale?

Jens Refslund Poulsen, chefkonsulent i Undervisningsministeriet:

"Den afklaring og feedback er konkret udmøntet i den obligatoriske evalueringssamtale, som eleverne skal have med en lærer undervejs i grundforløbet. Den handler om, hvilke ønsker eleverne har til studieretning, hvilke faglige styrker og svagheder de har og hvilke reelle muligheder de har for at gennemføre studieretningen".  

Hvordan skal de nye grundforløb tilrettelægges?

Annegrete Larsen, kontorchef i Undervisningsministeriet:

"Den enkelte skole skal finde sin vej til, hvordan den tilrettelæggelse skal ske. Det er ikke noget vi styrer, for der vil være stor forskel på, hvad der kan fungerer for store skoler og for små skoler. Det kan afhænge af skolens profil og den uddannelse, det handler om. Så der opfordrer vi først og fremmest til, at skolerne lærer af hinanden og finder deres egne velfungerende modeller". 

Hvad er ambitionen med det nye grundforløb?

Annegrete Larsen, kontorchef i Undervisningsministeriet:

"Den politiske intention med det nye grundforløb er især, at eleverne skal udfordres i løbet af grundforløbet, så de foretager et mere afklaret valg, og så vi får derigennem måske - over nogle år - et ændret valgmønster. Der er ingen tvivl om, at man politisk gerne ser, at flere elever vælger naturvidenskab og flere elever vælger sproglige studieretninger". 

 

Hvad er nyt for skolerne, når de skal tilrettelægge de nye grundforløb?

Jens Refslund Poulsen, chefkonsulent i Undervisningsministeriet:

"Helt konkret, så har de ingen forhåndstilkendegivelse at gå ud fra, når de skal danne grundforløbsklasser. De skal finde nye måder at organisere eleverne på i grundforløbsklasserne, så de får fokus på den faglige afklaring og den faglige udfordring”.

Læs mere Vis mindre

 

Hvilke faldgruber er der, når man skal tilrettelægge det nye grundforløb?

Annegrete Larsen, kontorchef i Undervisningsministeriet:

"Jeg tror, at den største faldgrube er, at man gerne vil tage udgangspunkt i og måske bevare det grundforløb man har i dag, bare i en mere komprimeret udgave. Der skal man som skole tage på sig, at det her er en ny opgave, et nyt grundforløb, som skal tænkes på en ny måde. Der skal man sætte sig som mål, at eleverne netop skal kende deres faglighed, de skal kende styrker og svagheder, de skal blive bedre til at træffe valg - for det betyder også, at man får mere motiverede elever, mere afklarede elever og elever man bedre kan fastholde og give en rigtig god uddannelse".

Læs mere Vis mindre

 

Hvordan kunne en model for de nye grundforløbsklasser se ud?

Jens Refslund Poulsen, chefkonsulent i Undervisningsministeriet:

"Allerede i dag er der skoler, der organiserer grundforløbsklasserne ud fra elevernes valg af for eksempel kunstnerisk fag, hvis man er stx’er. Fremover kunne man forestille sig en struktur, hvor en skole strukturerer eleverne ud fra nogle grundforløbshold med almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb, hvis man er stx’er og lader eleverne gå ud på andre hold i andre sammenhænge. Det kunne måske understøttes af en fast studiegruppestruktur, hvor eleverne er tilknyttet en bestemt lærer, som også varetager den obligatoriske evalueringssamtale". 

Læs mere Vis mindre

 

Hvordan bliver overgangen fra grundforløb til studieretningsforløb?

Jens Refslund Poulsen, chefkonsulent i Undervisningsministeriet:

“Den nye planlægningshorisont som skolerne har, er jo flyttet fra december, hvor man i dag håndterer elevernes studieretningsvalg, til engang i oktober, når eleverne har afgivet deres ønsker om studieretning og til studieretningsforløbet starter i november”. 

Læs mere Vis mindre

 

Hvordan kan små og store skoler arbejde med forskellige modeller?

Annegrete Larsen, kontorchef i Undervisningsministeriet:

"Skolerne skal indtænke og finde modeller for, hvordan har de faglig undervisning i studieretningsfag, så eleverne bliver introduceret til studieretningsfagene. På små skoler vil man måske kunne finde modeller, hvor stort set alle elever møder alle studieretningsfagene. På store skoler vil man skulle finde veje, så eleverne kun møder en del af den vifte af studieretningstilbud, der er på den enkelte skole". 

Læs mere Vis mindre

Relaterede filer

Erfaringer med karrierelæring fra Region Hovedstadens projekt Karrierefokus – i og efter gymnasiet.
Oplæg fra workshop om evalueringssamtaler

Relaterede links

Hjemmeside om karrierelæring fra Region Hovedstadens projekt Karrierefokus –i og efter gymnasiet. Indeholder bl.a. tre videoer, hvor ungdomsforsker Noemi Katznelson forklarer begrebet karrierelæring og karrierelæringmodellen.

Emneord